Af Niels O. Hansen, Costa Postens sportskorrespondent

Real Madrid samler ikke på tredjepladser og ottendedelsfinaler, derfor var det ganske logisk, at klubben mandag valgte at sige farvel til træner Santiago Solari. Lidt mere overraskende var det, at Real Madrids nye træner er identisk med den gamle træner, Zinédine Zidane, som selv valgte at gå efter sidste sæson.

”Jeg er kommet tilbage, fordi præsidenten ringede til mig, og fordi jeg elsker denne klub,” sagde den 46-årige franskmand på den pressekonference, hvor Real Madrids præsident, Florentino Pérez, begejstret annoncerede, at Zinédine Zidane vender tilbage til den klub, han forlod for små ti måneder siden.
”Jeg skulle ikke så langt, for jeg bor her jo stadigvæk. Jeg forlod klubben, fordi jeg følte, det var nødvendigt for mig. Det var ikke så meget for klubbens skyld – men for holdets, efter at de havde vundet det hele,” sagde manden, der på to og et halvt år førte klubben til tre Champions League-titler på stribe og et enkelt mesterskab.

I år vinder Real Madrid ingenting.

I begyndelsen af marts blev en skuffende sæson til en regulær fiasko, da Real Madrid tabte to gange på hjemmebane til FC Barcelona. Først vandt ærkerivalerne 3-0 i semifinalen i den spanske pokalturnering (Copa del Rey) og dernæst 1-0 i ligaen med den konsekvens, at mesterskabet med stor sandsynlighed igen ender i Catalonien. Real Madrid ligger i skrivende stund 12 point efter FC Barcelona. Og Atlético Madrid ligger imellem de to klubber.
Kulminationen på den dårlige Real Madrid-periode kom så, da holdet tabte 1-4 på hjemmebane til Ajax i Champions League. På trods af en sejr på 2-1 i det første opgør i Amsterdam var det dermed exit i ottendedelsfinalen for de forsvarende Champions League-vindere.

Herefter var Santiago Solari Dead Man Walking.
Argentineren havde sin sidste kamp søndag, hvor Real Madrid vandt 4-1 i ligaen ude over Real Valladolid. Det blev til 133 dage som cheftræner. Det var seks færre end hans forgænger i embedet, Julen Lopetegui, der overtog trænerjobbet i begyndelsen af juni sidste år.

Zinédine Zidane havde forladt Real Madrid få dage forinden.
Det skete fem dage efter, at han havde ført holdet til sejr i Champions League-finalen over Liverpool (3-1). Den tidligere franske verdensmester vidste på det tidspunkt godt, at det ville blive svært at følge op på den succes, han havde været med til at skabe i Real Madrid– ikke mindst fordi superstjernen Cristiano Ronaldo havde fortalt ham, at han var på vej væk. Portugiseren forlod i løbet af sommeren Real Madrid til fordel for de italienske mestre fra Juventus.

Kaotisk forløb

Efter Zidanes exit i Real Madrid fulgte et lettere kaotisk forløb, hvor klubben altså valgte at hyre Julen Lopetegui, som på daværende tidspunkt var landstræner for Spanien. Den historie kom frem kun få dage, før slutrunden i Rusland skulle begynde. Og den huede bestemt ikke det spanske fodboldforbund (RFEF). Konsekvensen blev, at RFEF to dage før holdets første kamp ved VM-slutrunden mod Portugal (3-3) valgte at fyre Julen Lopetegui og erstatte ham med assistenten, Fernando Hierro. Den tidligere Real Madrid-stjerne fik kun de fire kampe, som Spanien opnåede ved VM, inden han blev erstattet af sin gamle holdkammerat, Luis Enrique.

Julen Lopetegui fik hurtigt kærligheden at føle i Real Madrid. Klubben fik ikke købt nogen hverken halv- eller fuldgod erstatning for Cristiano Ronaldo. De kongelige madrilenere havde satset på den franske verdensmester, Kylian Mbappé, men Paris Saint.Germain havde lejet ham af Monaco, og i løbet af sommeren gjorde de franske mestre skiftet permanent.

Med Gareth Bale, Marco Asensio og Karim Benzema i front tabte Real Madrid den første betydende kamp under Julen Lopetegui. Det var den europæiske Supercup mod Europa League-vinderne fra Atlético Madrid (2-4).
Bagefter blev det ganske vist til nogle sejre i ligaen, men efter nederlag til Sevilla, Alavés og Levante i ligaen og til CSKA Moskva i Champions League var det tydeligt for enhver, at her var der vist noget, der ikke var, som det plejede at være.

Lidt spænding

Den eneste grund til, at Lopetegui ikke blev fyret allerede på dette tidspunkt, var, at FC Barcelona også kom hakkende fra start. Atlético Madrid var med i toppen, og det var Sevilla også. For en sjælden gang skyld så det ud som om, det faktisk kunne blive lidt spændende, hvem der ville vinde det spanske mesterskab.
Den negative kulmination for Real Madrid på tiden under Lopetegui kom sidst i oktober måned, hvor FC Barcelona – uden Lionel Messi – på eget græs kørte de hvidklædte rundt i manegen og sendte klubben retur til hovedstaden med et nederlag på 1-5.

Det betød farvel til Lopetegui og goddag til Santiago Solari, som indtil da havde trænet Real Madrids B-hold. Han forsøgte at reparere på den dårlige sæsonstart. Det lykkedes i nogen grad – indtil den skrækkelige uge i begyndelsen af marts. Herefter handlede det kun om, hvem der skulle afløse Solari. Ifølge flere spanske medier ønskede præsident Pérez at give comeback til José Mourinho, der er ledig på markedet, efter at han blev fyret i Manchester United i december. Men resten af ledelsen var imod tanken. Af flere årsager.

Mourinho spøgte

For det første er José Mourinho en type, der slider meget på sine omgivelser.
Han var i Real Madrid fra 2010 til 2013, og under hans ledelse lykkedes det i 2011 efter syv magre år i Champions League at nå frem til semifinalerne, som klubben tabte til de senere vindere fra FC Barcelona.
Året efter lykkedes det også for Real Madrid at snuppe mesterskabet, efter at FC Barcelona ellers havde vundet den spanske titel tre år i træk.
Men i 2012-13 satte Real Madrid sig imellem tre stole, da det blev til nederlag i Champions League-semifinalen til Borussia Dortmund, i den spanske pokalfinale til Atlético Madrid og en andenplads i ligaen.

José Mourinho kaldte sæsonen for den værste i hans karriere, og selvom de enkelte resultater måske ikke lyder så dårlige endda, så hang det nok også sammen med, at han på dette tidspunkt havde lagt sig ud med rigtig mange i klubben – herunder Cristiano Ronaldo og klubbens nuværende anfører, Sergio Ramos. Og her er den næste årsag til modstanden mod José Mourinho. Han fylder meget i en klub – også meget mere end eksempelvis Zinédine Zidane.
Mourinho ligger ofte i krig med modstandere, dommere, pressen, fodboldforbund og alt mulig andet. Og han har det med at være smålig – for ikke at sige barnlig – i sin måde at reagere på.

Det blev tydeligst illustreret efter finalen i den spanske Supercup i 2011, hvor han prikkede FC Barcelonas daværende assistenttræner, Tito Vilanova, i øjet. Den slags situationer er ikke rigtigt til at forsvare – og slet ikke for en klub, der er blandt de to-tre største i verden. Real Madrid er pinligt bevidste om, at sådan noget ikke klæder klubben.
Endelig er der selve Mourinhos spillestil, der bestemt ikke er populær alle steder. I modsætning til FC Barcelona har Real Madrid ikke som sådan noget imod at vinde grimt, hvis det er det, der skal til. Men Real Madrid og klubbens fans kræver på den anden side set også, at der skal noget mod og mandshjerte til. Spillere og trænere skal vise, at det betyder noget at spille for Los Blancos. Det er meget mere end et job. Passionen skal med.

Respekt for Zidane

Her mener José Mourinhos kritikere, at portugiseren for det første satser meget mere på at undgå at tabe end at vinde kampene. Og for det andet, at når hans hold så er kommet foran, så fokuserer han for meget på at tage de tre point for sejren for at sætte dem ind på kontoen som en anden bogholder. Det er her, de savner passionen for selve fodboldspillet.

Dén har Zinédine Zidane. Men ifølge de spanske medier var præsident Pérez betænkelig ved at ansætte ham.
Zidane skulle have præsenteret et krav om, at han ville bestemme over køb og salg af spillere. Han ville med andre ord være manager ligesom mange engelske og skotske trænere, der på den måde også fungerer som sportsdirektører. Det samme gør i øvrigt Ståle Solbakken i danske FC København.
Men det ville Pérez ikke være med til, og det ville resten af klubbens ledelse heller ikke. Zidane får ifølge spanske medier 2,5 milliarder danske kroner at købe ind for. Og ledelsen vil gøre meget for at opfylde hans ønsker. Men han får ikke fuldstændig hånd- og halsret over afgang og tilgang.
Når det alligevel lykkedes at få Zidane til at gøre comeback i Real Madrid, kan det da godt være, at han elsker klubben. Men man kan roligt regne med, at han også har taget sig ekstra godt betalt, når de spanske rekordmestre nu stod – om ikke med hatten i hånden – så dog i en sårbar position.

Større udskiftning

Efter at Lopetegui og Solari mislykkedes, har Zidane dog visse fordele i den nuværende situation.
Ingen kan klandre ham for, at sæsonen er en fiasko. Nu handler det kun om at få spillet de sidste ligakampe og sikre sig, at klubben mindst bliver nummer fire, så den kan være med i Champions League i næste sæson. Og det bør være muligt.
Dernæst venter en sommer med en del handler på Santiago Bernabeu. Gareth Bale forlader næsten stensikkert klubben, og midtbanemanden Isco og venstrebacken Marcelo ser også ud til at være fortid.

På tilgangssiden vil Real Madrid satse benhårdt på enten Kylian Mbappé eller hans klubkammerat Neymar. Eden Hazard i Chelsea og Harry Kane eller Christian Eriksen i Tottenham kan også meget vel komme i spil.
Og så kommer der en sæson, der – målt med Real Madrid-målestokken – næsten kun kan blive bedre end 2018/19.
Vi giver Zinédine Zidane de sidste ord fra pressemødet:
”Jeg starter mit arbejde i morgen, og så går jeg ellers efter at bringe klubben tilbage, hvor den hører hjemme, og hvor den fortjener at være.”