Spanien

Zidane: “Jeg elsker klubben”

Skrevet for

den

Af Niels O. Hansen, Costa Postens sportskorrespondent

Real Madrid samler ikke på tredjepladser og ottendedelsfinaler, derfor var det ganske logisk, at klubben mandag valgte at sige farvel til træner Santiago Solari. Lidt mere overraskende var det, at Real Madrids nye træner er identisk med den gamle træner, Zinédine Zidane, som selv valgte at gå efter sidste sæson.

”Jeg er kommet tilbage, fordi præsidenten ringede til mig, og fordi jeg elsker denne klub,” sagde den 46-årige franskmand på den pressekonference, hvor Real Madrids præsident, Florentino Pérez, begejstret annoncerede, at Zinédine Zidane vender tilbage til den klub, han forlod for små ti måneder siden.
”Jeg skulle ikke så langt, for jeg bor her jo stadigvæk. Jeg forlod klubben, fordi jeg følte, det var nødvendigt for mig. Det var ikke så meget for klubbens skyld – men for holdets, efter at de havde vundet det hele,” sagde manden, der på to og et halvt år førte klubben til tre Champions League-titler på stribe og et enkelt mesterskab.

I år vinder Real Madrid ingenting.

I begyndelsen af marts blev en skuffende sæson til en regulær fiasko, da Real Madrid tabte to gange på hjemmebane til FC Barcelona. Først vandt ærkerivalerne 3-0 i semifinalen i den spanske pokalturnering (Copa del Rey) og dernæst 1-0 i ligaen med den konsekvens, at mesterskabet med stor sandsynlighed igen ender i Catalonien. Real Madrid ligger i skrivende stund 12 point efter FC Barcelona. Og Atlético Madrid ligger imellem de to klubber.
Kulminationen på den dårlige Real Madrid-periode kom så, da holdet tabte 1-4 på hjemmebane til Ajax i Champions League. På trods af en sejr på 2-1 i det første opgør i Amsterdam var det dermed exit i ottendedelsfinalen for de forsvarende Champions League-vindere.

Herefter var Santiago Solari Dead Man Walking.
Argentineren havde sin sidste kamp søndag, hvor Real Madrid vandt 4-1 i ligaen ude over Real Valladolid. Det blev til 133 dage som cheftræner. Det var seks færre end hans forgænger i embedet, Julen Lopetegui, der overtog trænerjobbet i begyndelsen af juni sidste år.

Zinédine Zidane havde forladt Real Madrid få dage forinden.
Det skete fem dage efter, at han havde ført holdet til sejr i Champions League-finalen over Liverpool (3-1). Den tidligere franske verdensmester vidste på det tidspunkt godt, at det ville blive svært at følge op på den succes, han havde været med til at skabe i Real Madrid– ikke mindst fordi superstjernen Cristiano Ronaldo havde fortalt ham, at han var på vej væk. Portugiseren forlod i løbet af sommeren Real Madrid til fordel for de italienske mestre fra Juventus.

Kaotisk forløb

Efter Zidanes exit i Real Madrid fulgte et lettere kaotisk forløb, hvor klubben altså valgte at hyre Julen Lopetegui, som på daværende tidspunkt var landstræner for Spanien. Den historie kom frem kun få dage, før slutrunden i Rusland skulle begynde. Og den huede bestemt ikke det spanske fodboldforbund (RFEF). Konsekvensen blev, at RFEF to dage før holdets første kamp ved VM-slutrunden mod Portugal (3-3) valgte at fyre Julen Lopetegui og erstatte ham med assistenten, Fernando Hierro. Den tidligere Real Madrid-stjerne fik kun de fire kampe, som Spanien opnåede ved VM, inden han blev erstattet af sin gamle holdkammerat, Luis Enrique.

Julen Lopetegui fik hurtigt kærligheden at føle i Real Madrid. Klubben fik ikke købt nogen hverken halv- eller fuldgod erstatning for Cristiano Ronaldo. De kongelige madrilenere havde satset på den franske verdensmester, Kylian Mbappé, men Paris Saint.Germain havde lejet ham af Monaco, og i løbet af sommeren gjorde de franske mestre skiftet permanent.

Med Gareth Bale, Marco Asensio og Karim Benzema i front tabte Real Madrid den første betydende kamp under Julen Lopetegui. Det var den europæiske Supercup mod Europa League-vinderne fra Atlético Madrid (2-4).
Bagefter blev det ganske vist til nogle sejre i ligaen, men efter nederlag til Sevilla, Alavés og Levante i ligaen og til CSKA Moskva i Champions League var det tydeligt for enhver, at her var der vist noget, der ikke var, som det plejede at være.

Lidt spænding

Den eneste grund til, at Lopetegui ikke blev fyret allerede på dette tidspunkt, var, at FC Barcelona også kom hakkende fra start. Atlético Madrid var med i toppen, og det var Sevilla også. For en sjælden gang skyld så det ud som om, det faktisk kunne blive lidt spændende, hvem der ville vinde det spanske mesterskab.
Den negative kulmination for Real Madrid på tiden under Lopetegui kom sidst i oktober måned, hvor FC Barcelona – uden Lionel Messi – på eget græs kørte de hvidklædte rundt i manegen og sendte klubben retur til hovedstaden med et nederlag på 1-5.

Det betød farvel til Lopetegui og goddag til Santiago Solari, som indtil da havde trænet Real Madrids B-hold. Han forsøgte at reparere på den dårlige sæsonstart. Det lykkedes i nogen grad – indtil den skrækkelige uge i begyndelsen af marts. Herefter handlede det kun om, hvem der skulle afløse Solari. Ifølge flere spanske medier ønskede præsident Pérez at give comeback til José Mourinho, der er ledig på markedet, efter at han blev fyret i Manchester United i december. Men resten af ledelsen var imod tanken. Af flere årsager.

Mourinho spøgte

For det første er José Mourinho en type, der slider meget på sine omgivelser.
Han var i Real Madrid fra 2010 til 2013, og under hans ledelse lykkedes det i 2011 efter syv magre år i Champions League at nå frem til semifinalerne, som klubben tabte til de senere vindere fra FC Barcelona.
Året efter lykkedes det også for Real Madrid at snuppe mesterskabet, efter at FC Barcelona ellers havde vundet den spanske titel tre år i træk.
Men i 2012-13 satte Real Madrid sig imellem tre stole, da det blev til nederlag i Champions League-semifinalen til Borussia Dortmund, i den spanske pokalfinale til Atlético Madrid og en andenplads i ligaen.

José Mourinho kaldte sæsonen for den værste i hans karriere, og selvom de enkelte resultater måske ikke lyder så dårlige endda, så hang det nok også sammen med, at han på dette tidspunkt havde lagt sig ud med rigtig mange i klubben – herunder Cristiano Ronaldo og klubbens nuværende anfører, Sergio Ramos. Og her er den næste årsag til modstanden mod José Mourinho. Han fylder meget i en klub – også meget mere end eksempelvis Zinédine Zidane.
Mourinho ligger ofte i krig med modstandere, dommere, pressen, fodboldforbund og alt mulig andet. Og han har det med at være smålig – for ikke at sige barnlig – i sin måde at reagere på.

Det blev tydeligst illustreret efter finalen i den spanske Supercup i 2011, hvor han prikkede FC Barcelonas daværende assistenttræner, Tito Vilanova, i øjet. Den slags situationer er ikke rigtigt til at forsvare – og slet ikke for en klub, der er blandt de to-tre største i verden. Real Madrid er pinligt bevidste om, at sådan noget ikke klæder klubben.
Endelig er der selve Mourinhos spillestil, der bestemt ikke er populær alle steder. I modsætning til FC Barcelona har Real Madrid ikke som sådan noget imod at vinde grimt, hvis det er det, der skal til. Men Real Madrid og klubbens fans kræver på den anden side set også, at der skal noget mod og mandshjerte til. Spillere og trænere skal vise, at det betyder noget at spille for Los Blancos. Det er meget mere end et job. Passionen skal med.

Respekt for Zidane

Her mener José Mourinhos kritikere, at portugiseren for det første satser meget mere på at undgå at tabe end at vinde kampene. Og for det andet, at når hans hold så er kommet foran, så fokuserer han for meget på at tage de tre point for sejren for at sætte dem ind på kontoen som en anden bogholder. Det er her, de savner passionen for selve fodboldspillet.

Dén har Zinédine Zidane. Men ifølge de spanske medier var præsident Pérez betænkelig ved at ansætte ham.
Zidane skulle have præsenteret et krav om, at han ville bestemme over køb og salg af spillere. Han ville med andre ord være manager ligesom mange engelske og skotske trænere, der på den måde også fungerer som sportsdirektører. Det samme gør i øvrigt Ståle Solbakken i danske FC København.
Men det ville Pérez ikke være med til, og det ville resten af klubbens ledelse heller ikke. Zidane får ifølge spanske medier 2,5 milliarder danske kroner at købe ind for. Og ledelsen vil gøre meget for at opfylde hans ønsker. Men han får ikke fuldstændig hånd- og halsret over afgang og tilgang.
Når det alligevel lykkedes at få Zidane til at gøre comeback i Real Madrid, kan det da godt være, at han elsker klubben. Men man kan roligt regne med, at han også har taget sig ekstra godt betalt, når de spanske rekordmestre nu stod – om ikke med hatten i hånden – så dog i en sårbar position.

Større udskiftning

Efter at Lopetegui og Solari mislykkedes, har Zidane dog visse fordele i den nuværende situation.
Ingen kan klandre ham for, at sæsonen er en fiasko. Nu handler det kun om at få spillet de sidste ligakampe og sikre sig, at klubben mindst bliver nummer fire, så den kan være med i Champions League i næste sæson. Og det bør være muligt.
Dernæst venter en sommer med en del handler på Santiago Bernabeu. Gareth Bale forlader næsten stensikkert klubben, og midtbanemanden Isco og venstrebacken Marcelo ser også ud til at være fortid.

På tilgangssiden vil Real Madrid satse benhårdt på enten Kylian Mbappé eller hans klubkammerat Neymar. Eden Hazard i Chelsea og Harry Kane eller Christian Eriksen i Tottenham kan også meget vel komme i spil.
Og så kommer der en sæson, der – målt med Real Madrid-målestokken – næsten kun kan blive bedre end 2018/19.
Vi giver Zinédine Zidane de sidste ord fra pressemødet:
”Jeg starter mit arbejde i morgen, og så går jeg ellers efter at bringe klubben tilbage, hvor den hører hjemme, og hvor den fortjener at være.”

Spanien

Mangel på speciallæger i Andalusien

Skrevet for

den

Ifølge det offentlige sundhedsvæsen i Andalusien, Servicio Andaluz de Salud, er der akut mangel på speciallæger i regionen, og det ønsker man nu at løse ved at tilbyde udenlandske læger midlertidige arbejdskontrakter.

Manglen på speciallæger i Andalusien stiger, og med et uddannelsesforløb på minimum otte år er der ikke udsigt til, at Andalusien indenfor den nærmeste fremtid vil kunne løse problemet selv. Det skyldes bl.a. Junta de Andalucías plan om at komme de lange ventelister indenfor det offentlige sundhedssystem til livs samt en stadig større ældre befolkningsgruppe med større behov for specialiseret lægehjælp.

Andalusisk lov siger dog, at man kun kan kan arbejde som læge i Spanien, hvis man er spansk statsborger, men det ønsker Servicio Andaluz de Salud nu at ændre og derved åbne døren for, at udenlandske speciallæger kan få en midlertidig arbejdskontrakt i Andalusien. Servicio Andaluz de Salud påpeger dog, at der kun er tale om en midlertidig løsning, der på ingen måde kommer til at gå ud over nyuddannede andalusiske speciallæger i regionen.

Læs artiklen

Spanien

Bankerne strammer livremmen

Skrevet for

den

De sidste ti år har de spanske banker nedlagt næsten 100.000 arbejdspladser i Spanien. Og livremmen skal strammes yderligere, fremgår det af El Economista.

Storbanken Banco Santander offentliggjorde for nylig, at man vil nedlægge 3.700 arbejdspladser i forbindelse med opkøbet af Banco Popular. Men også den catalanske bank CaixaBank har annonceret, at man i den nærmeste fremtid regner med at nedlægge 2.023 arbejdspladser.

Siden finanskrisens start i 2008 har bankerne i Spanien reduceret sin medarbejderstab med næsten 33 procent fra 270.855 ansatte til 181.999 ansatte ved udgangen af 2018. Ifølge Luis José Rodríguez Alfayate fra fagforeningen FINE er der stadig stort pres på bankerne til at skære ned på unødvendige udgifter og forbedre produktiviteten. Derfor vil der komme flere bankfusioner i den nærmeste fremtid, der vil medføre flere tabte arbejdspladser.

Men ifølge vicedirektøren for den spanske centralbank, Margarita Delgado, har en effektivisering af bankverden i Spanien været nødvendig. Og den udvikling, bankerne har gennemgået de sidste ti år, betyder i dag, at spanske banker klarer sig langt bedre end mange andre banker i Eurozonen.

Læs artiklen

Spanien

Luftforurening koster milliarder

Skrevet for

den

Foto: Vice

Ifølge nyhedsmediet RTVC bruger det spanske sundhedsvæsen hvert år 3,6 milliarder euro på at behandle sygdomme forårsaget af luftforurening.

Spanien er dermed det land i EU efter Tyskland, der bruger flest ressourcer på at behandle forureningsrelaterede sygdomme som hjerteanfald, hjertesygdomme, lungekræft og lungebetændelse. For hele EU ligger tallet på 72 milliarder euro om året.

Ifølge en undersøgelse foretaget af Fundación Española del Corazón i samarbejde med European Public Health Alliance fremgår det, at 93 procent af den spanske befolkning indånder luft, der overstiger grænsen for, hvad der er sundhedsskadeligt, fortæller vicepræsident for Fundación Española del Corazón, José Luis Palma. Men ved at implementere strengere regler for kørsel i storbyerne f.eks. ved at forbyde dieselbiler eller fremme salget af elbiler, vil man kunne nedsætte luftforureningen betydeligt. Det forventes, at man fra 2030 med implementering af strengere regler på kørsel i storbyer vil kunne spare 2,8 milliarder euro om året i Spanien – og hele 58 milliarder om året i hele EU.

Ifølge WHO forårsager luftforurening på verdensbasis hele syv millioner dødsfald om året.

Læs artiklen

Spanien

VOX oplever stor opbakning i Ceuta

Skrevet for

den

Illegale immigranter fra Marokko klatrer over hegnet til den spanske enklave Ceuta. Foto: Caso Aislado

I Ceuta, den spanske enklave i Nordafrika, var VOX det højrefløjsparti, der fik flest stemmer til parlamentsvalget sidst i april. Og forventningerne til, at VOX til det kommende kommunalvalg igen vinder over både Partido Popular og Ciudadanos er store, fremgår det af El País.

Over 40 procent af enklavens 85.000 borgere er muslimer, og det er almindeligt, at man hilser med de arabiske ord “Salaam Alaikum”. Samtidig fejres både muslimske, katolske og jødiske helligdage, og udadtil ser det ud til, at borgerne lever i harmoni. Men realiteten er, at fremmedhadet vokser i takt med, at flere og flere illegale immigranter fra Marokko kravler over hegnet til Ceuta. Derfor er det nemt for VOX at få stor opbakning i samfundet – specielt fordi partiets leder Santiago Abascal har lovet, at han vil sørge for, at der bygges en mur rundt om Ceuta, der fremover vil beskytte enklaven mod den store strøm af illegale immigranter.

En anden årsag til det stigende fremmedhad er, at arbejdsløsheden blandt de unge i alderen 15-24 år er den højeste i EU, og mange borgere giver de illegale immigranter skylden, da immigranterne er villige til at arbejde til en lavere løn og uden den rette dokumentation og dermed stjæler arbejde fra enklavens borgere.

Læs artiklen

Spanien

Ældre spaniere er ensomme

Skrevet for

den

I takt med at familiemønsteret i Spanien bliver mere moderne, har familierne ikke længere samme overskud og tid som før til at tage sig af de ældre i familien. Ifølge Europa Press føler næsten 40 procent af alle spaniere over 65 år sig ensomme. Værst er det for aldresgruppen +80 år, hvor 48 procent har ensomhed inde på livet.

Men ensomhed er ikke et emne, der tales højt om, og derfor kommer det som en overraskelse, at der faktisk er så mange ensomme mennesker i landet. Gennem et specielt program for ældre mennesker Programa para Personas Mayores de La Caixa har CaixaBank foretaget en undersøgelse af ensomhed i befolkningen med speciel fokus på aldresgruppen +65 år for at kortlægge, hvor stort problemet egentligt er.

Men overraskende nok viser undersøgelsen også, at 35 procent af unge i aldergruppen 20-39 ikke føler, at de har tætte sociale relationer med andre og derfor oplever stor ensomhed.

Undersøgelsen viser også, at jo lavere uddannelsesniveau en person har, jo større risiko er der for, at personen føler sig ensom. Desuden føler mænd sig generelt mere ensomme end kvinder, der normalt er bedre til at skabe sociale relationer.

Formålet med undersøgelsen er at sætte fokus på emsomhed og dermed få lokalpolitikerne til at reagere og komme med forslag til, hvordan man kan afhjælpe problemet, der ser ud til at blive større og større.

Læs artiklen

Krimi

Hver tredje dom i Spanien er en trafikdom

Skrevet for

den

34 procent af samtlige domme i Spanien falder efter en overtrædelse af færdselsloven. Alene sprit- og narkokørsel udgør 21 procent af alle domme i Spanien.

Statsadvokatens kontor i Spanien har netop offentliggjort tallene for trafikdomme i landet for 2018. De viser en stigning på 10 procent for alkohol- og narkodomme i forhold til 2017. Tallet nåede i 2018 op på 56.173. 

21 procent af samtlige domme i Spanien i 2018 skyldes nu alkohol- og narkokørsel. Lægger man dertil antallet af førere uden kørekort og hastighedsdomme stammer hver tredje dom i Spanien i 2018 fra overtrædelser af færdselsloven.

Den tidligere regering, under ledelse af Mariano Rajoy, skar voldsomt ned på antallet af razziaer. De blev reduceret med 20 procent, skriver El Pais.

Direktøren for DGT, den spanske trafikstyrelse, Pere Navarro, har garanteret mere kontrol på vejene. Han håber, at det ikke bliver nødvendigt at øge straffene og håber, at flere razziaer kan virke forebyggende istedet.

Sidste år modtog ialt 89.264 en dom for overtrædelse af færdselsloven. Det er 34 procent af samtlige domme i Spanien og en stigning på 8,9 procent i forhold til 2017. Antallet af dødsulykker er ikke stigende. Der døde 1.180 på vejene i 2018 mod 1.198 i 2017.

Læs artiklen

Populær