Verdens rigeste mand skal skilles

Verdens rigeste mand skal skilles

 

Ifølge loven skal Jeff Bezos’ kone have halvdelen af parrets formue, hvoraf langt størstedelen er forankret i virksomheden.

 

Det kan blive verdens dyreste skilsmisse. Med længder.

Onsdag annoncerede Amazon-stifter Jeff Bezos og hans snart forhenværende kone, MacKenzie Bezos, i en fælles udtalelse, at de skal skilles efter at have været separeret i en periode.

»Selv hvis vi vidste, at vi ville blive skilt efter 25 år, ville vi gøre det hele igen. Vi har haft et fantastisk liv sammen som ægtpar, og vi ser også en skøn fremtid foran os,« lød det i udtalelsen.

Trods den umiddelbart forsonende ordlyd er spørgsmålet på alles læber: Hvad vil skilsmissen betyde for Amazon?

Lovgivningen i staten Washington, hvor parret har et hjem, og Amazon er registreret, foreskriver nemlig, at gæld og værdier, der optjent i løbet af ægteskabet, skal deles lige, medmindre en ægtepagt foreskriver andet.

Parret har været gift i 25 år, og MacKenzie Bezos har været med fra starten af Amazon-eventyret.

Dermed kan MacKenzie tilsyneladende have krav på, hvad der svarer til et trecifret milliardbeløb.

Jeff Bezos er ifølge Bloombergs millardær-indeks verdens rigeste person med en formue på 137 mia. dollar eller knap 900 mia. kroner.

Skulle halvdelen tilfalde MacKenzie Bezos, ville hun lige pludselig være verdens rigeste kvinde.

 

 

Kilde Berlingske