Fodbold

Valverde: Vi leder efter Rafinha-erstatning

Skrevet for

den

Valverde vil holde øje med spillermarkedet for at se, om der er nogen, der kan erstatte Rafael Alcantara.

Den 25-årige brasilienske fodboldspiller, kendt som Rafinha, er ude resten af sæsonen.

Rafael Alcantara blev skadet, da Barcelona i weekenden mødte Atletico Madrid.

Og efter kampen stod det klart, at offensivspilleren har pådraget sig en korsbåndsskade.

Derfor er han ude i resten af sæsonen, og det betyder, at Barcelona skal på udkig efter en erstatning, siger cheftræner Ernesto Valverde.


– Det er en situation, vi skal analysere. Vi blev overraskede over skadens omfang, for han var i stand til at spille kampen færdig, og vi troede ikke på, det ville føre til så langt et fravær.

– Vi skal holde øje med markedet og tænke på, hvad der er bedst for klubben, og hvad der vil være bedst i forhold til at opnå vores målsætninger, siger Ernesto Valverde ifølge football-espana.net.

Rafinha sad ude i store dele af 2017 med en anden knæskade.

Kilde Bold.dk

Liselotte er uddannet indenfor marketing, salg, regnskab. Hun har de sidste 4 år arbejdet med Costa Posten online.

Fodbold

Dansker med i pokal-triumf: For første gang i fem år vandt Barcelona ikke

Skrevet for

den

FC Barcelona måtte overraskende se sig slået i den spanske pokalfinale mod Valencia, der vandt 2-1 efter 2-0 ved pausen. Dermed kan danske Daniel Wass skrive spansk pokalvinder på sit visitkort.

Daniel Wass spillede hele kampen fra sin plads som højre back på Valencia-holdet, der kom foran efter 20 minutters spil ved franskmanden Kévin Gameiro, der scorede efter et kontraangreb med et skud fra kanten af straffesparksfeltet.

12 minutter senere blev det 2-0 til Valencia på et hovedstødsmål af Rodrigo Moreno.

I anden halvleg intensiverede FC Barcelona presset, og da der manglede 20 minutter af kampen, lykkedes det for de spanske mestre at reducere.

Clément Lenglet headede på stolpen efter et indlæg, hvorefter bolden sprang ud til Lionel Messi, der let kunne prikke bolden i mål.

FC Barcelona kæmpede hårdt for en udligning, og de satsede så meget, at Valencia i slutminutterne brændte to friløbere – den ene af dem endda med blankt mål, fordi målmanden hos FC Barcelona, Jasper Cillessen, var gået med frem ved et hjørnespark.

Men Valencia holdt fast i føringen, og dermed vandt klubben pokalfinalen, som i år blev spillet på Estadio Benito Villamarin i Sevilla, der normalt er hjemmebane for Real Betis.

Det var ottende gang, Valencia vandt pokalfinalen – og første gang siden 2008, hvor klubben slog Getafe, som dengang havde Michael Laudrup som træner.

FC Barcelona har med 30 titler vundet den spanske pokalturnering, Copa del Rey, flest gange af alle. Klubben har været i finalen i de sidste seks år, og inden lørdag aftens nederlag havde klubben vundet de foregående fire finaler.

Dermed måtte Kataloniens Stolthed i denne sæson ‘nøjes’ med  titlen som spanske mestre, da de tabte semifinalen i Champions League til engelsk Liverpool.

Det er alt i alt en sæsonafslutning, der vil give anledning til spørgsmål om, hvorvidt Ernesto Valverde er den rigtige mand som træner for FC Barcelona.

 

 

 

Læs artiklen

Fodbold

Málaga CF gav La Rosaleda en fest

Skrevet for

den

Málaga CF havde i aftes besøg på La Rosaleda af Real Zaragoza i åbningskampen i 40. spillerunde i Segunda División. Holdet fik alle op af stolene i anden halvleg, hvor 0-1 blev vendt til 3-1.

Fodboldflagskibet på Costa del Sol kan efterhånden ikke undgå at komme i playoff om oprykning til La Liga. Hvem man så skal møde bliver først afgjort i 42. og sidste spillerunde i den meget tætte top. Osasuna er allerede nu rykket direkte op, mens Granada på andenpladsen ikke kan vide sig sikre endnu.

Faktisk kan playoff være sikret allerede når Deportivo de La Coruña har mødt Mallorca mandag aften. Hvis Mallorca, som også spiller i top seks, kan få en uafgjort eller en sejr med hjem fra Galicien, så er Málaga CF sikret playoff allerede inden de sidste to spillerunder.

De 19.000 tilskuere måtte vente på at få overstået en lidt halvsløj første halvleg. Málaga startede med et pænt tryk, men Zaragoza fik først bolden i mål efter forbilledligt kontraspil. Efter 10 minutter blev Pep Biel uden så mange dikkedarer spillet blank og kunne let passere Munir.

Træner Víctor må dog have set nok til Zaragoza i første halvleg til at få rettet spillet til. Málaga kom ud med stort tryk og Zaragoza fik slet ikke ro på bolden. Det gav en helt ny kamp i anden halvleg. Først Santos efter 10 minutter, så kom Blanco på tavlen med sin 9. sæsontræffer og endelig kunne Adrián lukke og slukke til 3-1. Det var hans 10. mål i sæsonen. Og så der var fest på tribunerne med sang og bølge ned mod spillerne.

Málaga CF ligger nu på fjerdepladsen og mangler Albacete ude på søndag, også top seks, og slutter af på La Rosaleda den 9. juni mod Elche, som ikke har mere at spille for i denne sæson.

 

Læs artiklen

Andalucia

Massivt politiopbud til pokalfinale i Sevilla

Skrevet for

den

Det spanske politi tager ingen chancer ved Copa del Rey i Sevilla i morgen aften. FC Barcelona og Valencia CF mødes på Estadio Benito Villamarín, som er hjemmebane for Real Betis, og 1.360 ekstra betjente er udkommanderet i byen.

Området omkring Benito Villamarín bliver skarpt overvåget ved den spanske pokalfinale, Copa del Rey, i morgen aften. Der bliver lagt tre sikkerhedsringe omkring stadion. Den yderste er en trafikring, hvor kun godkendte køretøjer slippes igennem.

Den næste er et hegn, som skal skabe en sikkerhedszone omkring stadion, hvor man skal have billet til kampen eller anden identifikation for at slippe ind. I den zone vil der også blive foretaget visitation for at forhindre terror.

Den sidste zone er ved selve indgangene til stadion, hvor alle vil blive registrerede og visiterede igen for at undgå, at der kommer ulovlige genstande ind på stadion.

Også lufthavnen og togstationen i byen vil blive ekstra sikrede. Til opgaven er der udstationeret 1.360 ekstra betjente, skriver Policía National i en pressemeddelelse.

Der er plads til lige godt 60.000 tilskuere på Estadio Benito Villamarín.

 

Læs artiklen

Fodbold

Sportsdirektør i Rosenborg: Nicklas Bendtner forlader os til sommer

Skrevet for

den

Nicklas Bendtner forlader de norske mestre, Rosenborg, til sommer. Det siger klubbens sportsdirektør, Stig Inge Bjørnebye, til den norske avis Verdens Gang.

“Nicklas Bendtner spiller for os, indtil han ikke gør det længere. Han har kontrakt med klubben, men planen har hele tiden været, at han skal væk til sommer” siger Stig Inge Bjørnebye.

Den nu 31-årige dansker skiftede fra Nottingham Forest i England til Rosenborg inden foråret 2017. Han havde stor succes i det første år, hvor han blev topscorer i den norske liga, og hvor klubben vandt mesterskabet.

Sidste år gik det imidlertid ikke helt så godt for Nicklas Bendtner på det personlige plan, selvom Trondheim-klubben genvandt mesterskabet. Og starten på 2019-sæsonen har været katastrofal for både klubben og den tidligere danske landsholdsangriber.

“Der har været stor interesse for Nicklas Bendtner i hvert eneste transfervindue. Han kunne godt have skiftet klub allerede sidste år, men det ønskede hverken han eller vi,” siger Stig Inge Bjørnebye, der i parentes bemærket har en fortid som norsk landsholdsspiller.

Ifølge den lokale avis i Trondheim, Adresseavisen, har medspillerne været særdeles utilfredse med Nicklas Bendtners spil og attitude til både træning og kamp i år..

Adresseavisen citerer anonyme kilder for, at klubledelsen har lovet spillertruppen at skille sig af med ham – uanset om de får en overgangssum eller ej. Under alle omstændigheder vil klubben spare en betydelig udgift, hvis Nicklas Bendtner ikke længere er på lønningslisten.

Ifølge en tredje norsk avis, Dagbladet, skal Nicklas Bendtner have en bonus på 15 millioner norske kroner (lidt mindre i danske kroner), hvis han runder 60 kampe for klubben, Lige nu står han på 57 kampe. Klubben afviser dog over for avisen, at det skulle have noget på sig.

Nucklas Bendtner spillede sin hidtil sidste kamp for Rosenborg 28. april i en ligakamp mod Molde (0-3). Han blev desuden vraget til det danske landshold inden VM-slutrunden i 2018, og han har ikke været på landsholdet siden.

Det er ikke lykkedes for noget medium at få en kommentar til historien fra Nicklas Bendtners agent, Ivan Marko Benes.

 

Læs artiklen

Fodbold

FIFA: Vi dropper at udvide VM i fodbold i 2022

Skrevet for

den

VM i Qatar bliver med 32 hold – og ikke med 48 hold, som det ellers har været foreslået. Det slår det internationale fodboldforbund (FIFA) fast i en pressemeddelelse.

“Efter at have lavet en omfattende undersøgelse må vi konkludere, at en udvidelse ikke er mulig under de nuværende omstændigheder,” skriver FIFA.

De seneste fem VM-slutrunder har været afviklet med 32 hold, som har været fordelt i otte fireholdspuljer. Nummer et og to fra hver pulje er så gået videre til knald-eller-fald kampene.

Med 48 hold ville FIFA opdele deltagerne i 16 treholdspuljer. Stadig ville nummer et og to gå videre. Puljerne ville med andre ord operere med oversiddere, som i sidste kamp i teorien kan sidde og se de to andre hold i puljen spille sig videre på deres bekostning.

Det er dog ikke derfor, FIFA har opgivet planerne om en udvidelse i 2022. Det har med politik at gøre.

VM i 2022 skal afvikles i Qatar ved Den Persiske Golf. Qatar har ikke faciliteter til at afholde et VM med 48 hold, men det problem havde FIFAs præsident, Gianni Infantino, håbet at kunne løse ved, at nogle af kampene blev spillet i nabolandene.

Qatar er imidlertid uvenner med nabolandene Bahrain, Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater, som beskylder Qatar for at hjælpe terrorister.

De tre lande blokerer ind- og udrejser til Qatar, og de vil ikke hjælpe med at organisere et VM med Qatar som værter. Oman – der ikke er med i blokaden – vil heller ikke hjælpe.

Kuwait vil gerne hjælpe med arrangementet, men efter at  FIFA med Gianni Infantino i spidsen har besøgt landet, har fodboldforbundet måtte konkludere, at Kuwait ikke kan nå at få faciliteterne på plads til 2022.

VM i 2026 skal til gengæld efter planen gennemføres med 48 hold. Her er Canada, USA og Mexico værter.

Udvidelsen til 48 hold vil primært komme Afrika, Asien og Nord- og Mellemamerika til gode.

Læs artiklen

Fodbold

EM-kvalifikationen går videre: Hareide giver mulighed for to comebacks til landsholdet

Skrevet for

den

Der bliver mulighed for comeback på landsholdet til Daniel Wass fra Valencia og til Riza Durmisi fra Lazio, når Danmark i næste måned spiller EM-kvalifikationskampe mod Irland og Georgien,

Det står fast, efter at landstræner Åge Hareide onsdag offentliggjorde truppen til de to vigtige kampe.

Den snart 30-årige Daniel Wass  har spillet 16 landskampe. Han var senest på landsholdet i en venskabskamp mod Tjekkiet i november 2016 (1-1). Egentlig er Daniel Wass midtbanespiller, men han kan spille flere pladser. Han har blandt andet optrådt som højre back hos Valencia i den spanske liga og i Champions League i denne sæson.

“Han har spillet godt for Valencia. Han har været med på en rejse for dem, der har set godt ud hele året. Jeg har talt med Daniel om både det ene og det andet, og det har været vigtigt for mig at vide, at Daniel har lyst til at være med på landsholdet. Det har han givet udtryk for,” siger Åge Hareide ifølge TV2.

25-årige Riza Durmisi er venstre back, og inden han kom til Lazio i Rom, spillede han for Real Betis i Sevilla. Han har spillet 23 landskampe. Den seneste var en venskabskamp mod Panamá i marts sidste år (1-0).

“Han har været med tidligere, og nu har vi ikke så mange, der kan løse venstrebens-situationen. Jeg håber, han er blevet en endnu bedre spiller, efter han kom til Italien. Der har været lidt manglende spilletid, men han har arbejdet hårdt,” siger Åge Hareide.

Danmark møder Irland på hjemmebane 7. juni, hvorefter det går løs mod Georgien tre dage senere – ligeledes på hjemmebane.

I første runde af EM-kvalifikationen var Danmark oversiddere. Herefter blev det efter en fantastisk slutspurt 3-3 på udebane mod Schweiz i anden runde.

Irland har lagt for land med sejre over Gibraltar og Georgien,  mens georgierne indtil videre har nul point, da de i første runde tabte hjemme mod Schweiz.

Hele truppen til kampene:

Målmænd: Kasper Schmeichel (Leicester), Frederik Rønnow (Eintracht Frankfurt), Jesper Hansen (FC Midtjylland)

Markspillere: Andreas Bjelland (FC København), Andreas Christensen (Chelsea), Henrik Dalsgaard (Brentford), Jens Stryger Larsen (Udinese), Mathias ‘Zanka’ Jørgensen (Huddersfield), Peter Ankersen (FC København), Riza Durmisi (Lazio), Simon Kjær (Sevilla FC), Daniel Wass (Valencia), Christian Eriksen (Tottenham), Lasse Schöne (Ajax Amsterdam), Lukas Lerager (Genoa), Pierre-Emile Højbjerg (Southampton), Thomas Delaney (Borussia Dortmund), Kasper Dolberg (Ajax Amsterdam), Martin Braithwaite (Leganés), Nicolai Jørgensen (Feyenoord), Robert Skov (FC København), Yussuf Poulsen (RB Leipzig)

 

 

 

 

Læs artiklen

Populær