Spanien

Ung kvinde knust til døde på Mallorca

Skrevet for

den

En 24-årig kvinde har i nat mistet livet efter en klippe på et halvt ton maste hende til døde. Hendes ven på 25 år ligger i alvorlig tilstand på hospitalet på Mallorca.

Parret, der begge arbejdede på en nærliggende restaurant, var natten til onsdag gået ud for, at sidde i et stejlt havområde på ferieøen. Her hændte ulykken.

Et kæmpe stenstykke på et halvt ton rev sig pludselig løs og faldt ned over dem begge. Den 24-årige kvinde blev knust til døde, mens hendes ven på 25 år lå fanget med benene under klippen.

Han formåede dog, at ringe efter hjælp, hvorefter en redningsaktion på mere end to timer fandt sted. Den 25-årige mand ligger med alvorlige skader på hospitalet Son Espases de Palma.

Ulykken hændte, ifølge Guardia Civil, lidt efter midnatstid i byen Cala Vinyes i den mallorcanske kommune Calviá.  Den 24-årige kvinde, oprindeligt fra Murcia, døde på stedet, mens hendes ven, oprindeligt fra Badajoz, nu kæmper for sit liv.

Mens området er blevet forseglet mod risikoen for yderligere jordskred, undersøger Guardia Civil nu den tragiske hændelse, hvor en spansk kvinde har mistet livet.

Liselotte er uddannet indenfor marketing, salg, regnskab. Hun har de sidste 4 år arbejdet med Costa Posten online.

Comments

Andalucia

Færre dræbt i trafikken

Skrevet for

den

Sidste år faldt antallet af dræbte i trafikken i Málaga med 41 procent. Det er en markant forbedring, selvom det krævede 39 omkomne – et tal der stadig er alt for højt ifølge det spanske trafikdirektorat DGT.

På landsbasis omkom 1.806 personer sidste år i trafikuheld. Heraf 323 i forbindelse med uheld på motorveje, hvilket er en stigning på fem procent i forhold til 2017, mens antallet af ofre på veje i byerne faldt med to procent.
“Selvom størstedelen af trafikuheld sker i byerne, er trafikuheld på motorveje ofte mere voldsomme og kræver desværre flere ofre,” siger Pere Navarro fra DGT.

Der er mange årsager til trafikuheld, men for tredje år i træk er førerens uopmærksomhed den største årsag og udgør 32 procent af alle trafikuheld, hvor personer omkommer, mens 22 procent af alle uheld med ofre skyldes overtrædelse af fartgrænsen, og 21 procent skyldes, at føreren af køretøjet er påvirket af alkohol eller narkotika.

Derfor intensiveres politiets kampagner og kontrol på vejene ekstra meget over sommeren, hvor der er mere trafik i Málaga-provinsen.

Tal og fakta om uopmærksomhed

  • I en tredjedel af alle trafikulykker er uopmærksomhed en afgørende faktor.
  • I gennemsnit foretager vi os distraherende ting i 30 procent af den tid, vi kører bil.
  • 70 procent af dét, der distraherer os, foregår inde i bilen.
  • Kører du 80 km/t og kigger på din telefon i fire sekunder, svarer det til at køre 89 meter med en pose over hovedet!
  • Kører du 50 km/t og kigger på din telefon i fire sekunder, svarer det til at køre 56 meter med en pose over hovedet!

Kilder: DTU Transport

Læs artiklen

Samfund

Dommer i Madrid sætter den nye borgmester på plads

Skrevet for

den

Retten i Madrid har besluttet, at den nyvalgte borgmester ikke bare kan ændre på ‘Madrid Central’ og at politiet skal fortsætte med at give bøder til bilister, som ikke har adgang til området.

‘Madrid Central’ har fungeret siden den 30. november 2018 og siden den 16. marts i år har bilister fået en bøde på 90 euro, hvis de ikke havde noget at gøre i det 472 hektarer store område. Kun beboere og biler med “Cero” og “Eco” mærkat må køre i området. Ellers er det forbeholdt cyklister og gående.

Byen har fået stor ros for projektet og der har også været målt meget renere luft. Bedre end i de seneste 10 år.

Men den nyvalgte borgmester fra PP, José Luis Martinez–Almeida, vedtog, sammen med Cs og Vox, at fra den 30. juni, skulle der ikke længere uddeles bøder for at køre ind i området alligevel.

‘Madrid Central’ blev indført under den tidligere borgmester, Manuela Carmena fra Más Madrid, og det var førsteprioritet for det nye styre, at ændre hele planen.

Dommeren i Madrid begrunder sin beslutning med, at det nye styre vil tillade forureningen at stige ukontrollabelt. 80 organisationer, blandt andre Greenpeace og PSOE i Madrid, havde klaget til retten over beslutningen.

Sagen har også ramt de internationale medier, da Madrid ville blive den første europæiske by til aktivt at tilbagerulle tiltag mod luftforureningen, skriver El Pais.

Beslutningen medførte også store demonstrationer i Madrid i weekenden.

Læs artiklen

Andalucia

Tilkøbs forsikringer er en turistfælde

Skrevet for

den

Læs det med småt, før du skriver under på lejekontrakten. Der er nemlig stor risiko for at du bliver prakket ekstra udgifter på ærmet når du lejer bil i udlandet, fortæller økonom Lars Baadsgaard, der er ansvarlig for finansielle test af blandt andet rejseforsikringer hos Forbrugerrådet Tænk.

”Tilkøbsforsikringer er ofte noget, lejebilsvirksomhederne bruger til at tjene ekstra penge på. Og virksomhederne ved godt, at mange forbrugere er lidt for hurtige til at sige ja tak”, siger han til Ritzau

Det kan f.eks. være tilkøbsforsikringer, som lover at dække din selvrisiko. Men her dækker din årsrejseforsikring typisk allerede, fortæller Casper Schad, der er advokat hos FDM. FDM kender alt for godt til problemstillingen:

”Det er udbredt og veldokumenteret, at især i Spanien, Italien og Grækenland er der risiko for, at man bliver prakket ekstraforsikringer på. Eller at prisen på bilen er en anden end den, man var stillet i udsigt”, siger Casper Schad.

FDM råder ferierejsende til at leje bil i udlandet gennem et firma, der også har kontor i Danmark, det letter klageadgangen.

Generelt bør man altid tegne en ansvars- og kaskoforsikring for lejebilen, det er typisk også obligatorisk, og så bør man holde sig fra den allerbilligste udbyder. Her er risikoen for at blive snydt typisk større.

Læs artiklen

Krimi

Tolv års fængsel for voldtægt

Skrevet for

den

En spanier på 52 år er fredag blevet idømt tolv års fængsel for, at voldtage en 27-årig venezuelansk kvinde. Forbrydelsen skete i byen Alicante, den 15. april 2018.

Kvinden, der havde søgt om asyl i Spanien, blev efter voldtægten truet med, at han ville anmelde hende som ulovlig indvandrer.

Ifølge dommen afsagt af retten i Alicante i dag havde den nu dømte mand arrangeret en jobsamtale med sit offer for, at ansætte hende i en bar.

Baren på calle San Pablo i selve Alicante by var endnu ikke åbnet, da han manglede tilladelse. Med skodder nede og døren låst voldtog han den unge kvinde.

Denne forbrydelse fandt sted den 15. april sidste år. Nu den 5. juli 2019 er den 52-årige spanier blevet idømt tolv års fængsel for voldtægt.

Manden, der har en lang kriminel baggrund med seksuelt misbrug og andre voldsforbrydelse, har før afsonet syv års fængsel.

Læs artiklen

Spanien

21% respekterer ikke cyklister

Skrevet for

den

21 procent af bilisterne på de spanske veje “respekterer ikke sikkerhedsafstanden på min. 1,5 meter”, når de overhaler cyklister. Ifølge ny undersøgelse.

Dette er en af ​​hovedkonklusionerne af en nylig undersøgelse, foretaget af ‘el Grupo de Investigación en Ingeniería de Carreteras’ (GIIC), fra universitetet i Valencia.

Undersøgelsen, som hører under vejdirektoratet, blev udført ved hjælp af overvågede cykler og havde til hensigt, at analysere hvorledes bilister reagere overfor cyklister. Her specielt med øjemål for cyklister, som kører i grupper på vejene. Forskningen er også blevet udført for, at undersøge cyklister og bilisters adfærd samt hvorledes hver af dem agerer ved et møde.

Forskningen indeholder også et forslag til at forbedre færdselssikkerhede, hvilket DGT nu kigger på.

Ifølge det spanske vejdirektorat (DGT) døde i alt 43 cyklister på vejene i år 2017, mens reduceret til 36 sidste år. Otte af disse dødsfald hændte i netop Valencia, hvor undersøgelsen har fundet sted.

Leder af DGT har udtalt, at “vi er godt på vej til at nå målet om nul cyklistofre”, men udtrykte i samme åndedrag sin bekymring om anden data.

Den viser, at 35% af de dræbte på de spanske veje er såkaldte sårbare brugere, hvor fodgængere, motorcyklister og netop cyklister hører under.

Læs artiklen

Spanien

Fjerde offer for varmen i Spanien

Skrevet for

den

En mand på 86 år har torsdag mistet livet på hospitalet San Pedro de Logroño i La Rioja-regionen. Han døde som følge af et hedeslag og er det fjerde offer i år.

Regeringen i La Rioja har fredag udsendt en erklæring om atter et offer for de høje temperaturer over denne sommer. Denne gang en 86-årig mand fra Logroño.

De andre ofre var en 66-årig landmand, der arbejdede på sin ejendom i El Cuervo (Sevilla). En 17-årig dreng fra Córdoba, som også arbejdede udendørs og en 93-årig mand, der faldt om midt på en central gade i Valladolid.

I La Rioja-regionen alene har 34 andre personer allerede blevet behandlet for varme-relaterede sygdomme over denne korte sommerperiode.

Mens advarsel om høje temperaturer på op til 38 grader, i Huesca, Zaragoza, Teruel, Navarre, La Rioja, Barcelona, ​​Gerona, Lerida, Albacete, Mallorca og på Menorca, netop er blevet rapporteret for denne fredag, den 5. juli.

Statens Meteorologiske Institut (Aemet) forudser for lørdag, at middelhavsområdet og den nordøstlige del af Spanien også vil få temperaturer på op til 38 grader.

Her i Málaga-provinsen vil vi fra i morgen og indtil onsdag i næste uge have temperaturer på over de 30 grader, tirsdag værst med 33 grader Celcius, men fra onsdag igen under de 30.

Et hedeslag er en fremskreden form for overophedning (hypertermi) og er en akut sygdomstilstand, som optræder, når legemet producerer eller optager mere varme, end det kan skille sig af med. Det skyldes sædvanligvis, at det i længere tid er udsat for høje temperaturer, som det f.eks. kan være tilfældet under en hedebølge.

Kroppens varmeregulerende funktioner bliver efterhånden overbelastet og ude af stand til at kontrollere varmen, hvorved kropstemperaturen stiger. Hedeslag er en tilstand, som kræver øjeblikkelig behandling, ifølge Wikipedia.

Læs artiklen

Populær