Trist førstedag ved EM i paragolf - Costa Posten

Trist førstedag ved EM i paragolf

Trist førstedag ved EM i paragolf

 

Danmarks største medaljehåb Stefan Mørkholt er ude af EM på Troia Golf i Portugal, før det nåede at komme i gang.

 

Stefan, som ud over en underbensamputation også kæmper med sygdommen Dissemineret Sclerose, måtte kort tid før han skulle slå ud konstatere, at svimmelhed og nedsat følelse i hænderne gjorde det umuligt for ham at spille. Denne triste kendsgerning satte sit præg på vore øvrige spillere, som alle kom halvskidt fra start.

Heldigvis fik ikke mindst unge Rasmus Løt hurtigt styr på sit spil og gik en rigtigt fin bagni i 36 slag med 3 birdies og 3 bogeys. Rasmus er dermed bedst danske herrespiller og ligger nummer otte inden anden runde. Fortsætter han de gode , har han gode muligheder for at spille sig op i top-3.

Blandt damerne startede vores regerende Europamester, Mette Wegge Lynggaard, lidt usikkert, men også Mette fik bedre styr på spillet. Hun kom hurtigt bagud med tre slag til sin største konkurrent, Daphne van Houten, men fik spillet sig op til en kortvarig føring, indtil de fire sidste huller hvor to doublebogeys og en bogey igen bragte Daphne i front med tre slag. En føring som Mette har gode muligheder for at hente.

Generelt bød første dag af turneringen på mange høje scores. En meget krævende tourbane og kraftig vind er ikke nogen god kombination for spillere som alle er i plushandicap.

 

 

 

Kilde Golf.dk