Erhverv

Tørken forværres i Málaga provins

Skrevet for

den

 

Med en februar måned, hvor det kun regnede 10 procent af normalen, er landmændene ikke glade.

 

Siden begyndelsen af vinteren har vi her i Málaga fået meget lidt nedbør.

En meget tør februar måned med kun 5,6 l/kvm forværrer nu situationen.

Det er 10 procent mindre end det historiske gennemsnit for en februar måned.

Gennemsnittet for ‘un mes de febrero’ ligger på 59,6 liter pr. kvm, så langt under.

Som forklaret af lederen af Aemet i Málaga beskrives måneden som “meget tør”.

I forhold til max. temp. betragtes februar som normal med lidt over 18 grader.

Fakta for Málaga:

  • 5.6 liter pr. kvadratmeter er faldet i Málaga provins (lufthavn) i februar 2019
  • 59,6 liter pr. kvadratmeter er her det historiske gennemsnit for en 2. måned
  • 18.2 grader var gennemsnittet af den maksimale temperatur, en halv grad over normal

På landsplan har februar måned i år været den ellevte varmeste måned siden 1965.

Siden begyndelsen af ​​det 21. århundrede har måneden været den 4. varmeste, kun bag 2007, 2008 og 2017.

Hvad angår nedbør har februar 2019 også været den fjerde mest tørre siden 1965, kun bag årene 1997, 2000 og 1990.

Men det mest alvorlige er, at den i dette århundrede har været den tørreste februar måned set i hele Spanien.

Nu godt inde i marts måned er der her i Málaga stadigvæk ingen udsigt til nedbør.

Og vi har sågar maksimale temperaturer langt over normalen i øjeblikket.

Her til morgen stod vi f.eks. op i 17 grader. Det er også langt over for en marts nat.

Tiden vil vise om april eller maj måned så til gengæld vil blive regnfuld eller om vi må døje med mere tørke.

Liselotte er uddannet indenfor marketing, salg, regnskab. Hun har de sidste 4 år arbejdet med Costa Posten online.

Klik for at kommentere

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Erhverv

Pariserhjulet i Málaga åbner snart igen

Skrevet for

den

Efter næsten tre uger lukket for offentligheden er der endelig en vis klarhed om pariserhjulets fremtid. Det menes, at åbne igen om cirka en måned.

En foreløbig løsning er, at hjulet kan få lov til at blive på samme sted, efter en delvis demontering af strukturen.

De to ben, som havnemyndigheden mente stod på en indre vej, vil nu blive flyttet et par meter. Pariserhjulet vil fortsat stå i Muelle de Heredia, altså mere eller mindre hvor det altid har stået.

Havnens teknikere skal dog godkende forslaget først og være sikre på, at sikkerhedsforholdene bliver mødt før strukturen kan blive samlet igen.

Arbejdet vil starte lige så snart man har fået grønt lys. Det forventes, at ‘la noria’ i Málaga vil genåbne for offentligheden om cirka en måned. Altså i slutningen af april måned.

Forneden kan i øvrigt ses, hvor smukt solen stod op (kl. 7:20) fra ‘la Playa de la Malagueta’ i dag, den 22. marts. Den vil give os en maksimal temperatur af 18 grader og sætte sig i horisonten kl. 19:20.

Læs artiklen

Erhverv

180.000 krydstogtpassagerer forventes over højsæsonen

Skrevet for

den

Havnen i Málaga vil over højsæsonen tage i mod godt og vel 180.000 krydstogtpasssagerer, som ankommer med 113 skibe.

Over perioden fra den 20. marts til den 30. juni forventes det, at 113 skibe vil lægge til i havneområdet på Costa del Sol.

Ifølge data vil disse skibe alene over denne periode bringe i alt 180.000 turister ind til Málaga.

Den største aktivitet vil ske i april og maj måned, hvor man forventer 43 krydstogter i begge måneder. Den eneste måned på året, der overgår dette antal, er oktober, hvor 46 skibe har planlagt at lægge til.

I alt fjorten krydstogtskibe vil for første gang besøge havnen i Málaga, herunder det nye Royal Caribbean-skib, ‘Spectrum of the Seas’. Dette kæmpeskib vil lægge til kaj den 16. april, før dets videre rejse i Middelhavet.

Det er også værd at nævne, at ‘Marella Explorer 2’ fra det britiske selskab Marella Cruises vil fejre skibets dåb i Málaga den 30. marts.

Andre mere kendte selskaber, som Norwegian Cruise Line, MSC Cruises og AIDA Cruises samt rederier dedikeret til mere eksklusiv turisme, vil også for første gang lægge til i havnen i Málaga.

Billed øverst er af krydstogtskibet ‘Harmony of The Seas’ fotograferet fra La Malagueta strand.

Læs artiklen

Erhverv

Historisk café lukker ned i Málaga

Skrevet for

den

Baren, der ligger på plaza Uncibay, har været åben siden 1942, men lukker nu grundet ejer går på pension. Ejeren, Fernando Villén er vemodig.

Caféen, ved navn Doña Mariquita, er efter 77 år på det centrale torv i Málaga ved at servere sin sidste kaffe.

Det er med stor vemod, at den 69-årige ejer må lukke skodder ned for sidste gang i slutningen af denne måned.

Fernando Villén er blevet ramt af sygdom, selvom det nu mere er pres fra hans familie der har gjort udslaget.

Caféen på plaza Uncibay har i de 77 år været et populært mødested for både beboere og forretningsmænd.

Fernando tog som kun 14-årig over efter sin far, der selv blev ramt af kræft. Siden da han har stået bag disken hver dag.

“Denne café er for mig næsten som et barn og jeg vil have svært ved at leve uden,” sagde den sørgmodige ejer til sidst.

Ordet ‘mariquita’ betyder i realiteten mariehøne på spansk, men bliver også brugt som slang for homoseksuel.

Grundet bureaukratiet under Franco-tiden kunne Fernando ikke ændre navnet, men da han endelig fik lov kendte alle torvet, som Plaza de Doña Mariquita og ikke ved dets rigtige navn.

Læs artiklen

Erhverv

Mercadonas bedste år nogensinde

Skrevet for

den

 

Den spanske supermarkedskæde Mercadona har præsenteret rigtig gode økonomiske resultater for 2018.

 

Koncernen har desuden angivet, at nettoomsætningen i 2018 steg med 27%.

Supermarkedet Mercadona havde i 2018 sit bedste regnskabsår nogensinde.

Omsætningen på 24,3 mia. euro sidste år var en stigning på 6% fra år 2017.

Mercadonas overskud lå i 2018 på hele 593 millioner euro.

Virksomheden vil til 2023 fortsat udvikle sin drift og omstrukturering.

Dette har Mercadona koncernen afsat 10 mia. euro til.

Specielt med øje for Italien og Portugal, vores nabolande.

Mercadona mener, at de med 1.636 butikker her i landet har nået toppen.

Og ser derfor efter nye udfordringen på fremmed jord.

Virksomheden har alene her i Spanien 85.900 ansatte og de bliver behandlet godt.

Et andet spansk selskab, der klarede sig rigtig godt sidste år, var firmaet Inditex.

Amancio Ortega fik en nettogevinst på 3,4 mia. euro og omsætningen lå på 26,1 mia. euro.

Læs artiklen

Erhverv

Spansk, elektrisk sportsbil introduceret i Genève

Skrevet for

den

 

På det velkendte motor show i Genève har et spansk firma præsenteret en helt ny elektrisk sportsvogn.

 

Sportsvognen, kaldet Hispano Suiza Carmen, er elektrisk men med retro design.

Bilen af firmaet af samme navn, blot uden Carmen, har over 100 hestekræfter.

Det er tre mænd, der står bag bilprojektet gennem firmaet World Wide Mobility.

Emilio Mallado og Javier Galve er spanierne, mens Jorge Fillipe kommer fra Guatemala.

Sportsvognen indeholder alt nyt, teknologisk udstyr. Blandt andet kan bilen styres fra en mobil app.

Teknologien er så fremtrædende, og viser hvor kompetente disse tre herrer er.

Hispano Suiza producerede luksusbiler fra 1904 til 1946, hvor mange af modellerne er samleobjekter.

Virksomheden fremstiller også flymotorer, men i dag er det Grupo Perelada og Safran, der ejer mærket og producerer eksklusive biler.

Den nye sportsvogn er blevet inspireret af avantgarde-designet, der kom lige før anden verdenskrig.

Den elektriske bil har en rækkevidde på 40 kilometer og kan accelerere fra 0-100 på tre sekunder.

Batterikapaciteten er derfor særdelse god, og opladning kan gøres indenfor blot en halv time.

Maksimalhastigheden er på cirka 300 km/t, mens prisen menes at ligge omkring de 2 mio. euro.

Læs artiklen

Danmark

Nyt dansk luftfartsselskab får base i Aalborg

Skrevet for

den

 

Fra juni vil et nyt dansk luftfartsselskab, ved navn Great Dane, være at finde på landingsbanen.

 

En ny spiller melder sig på markedet for luftfart.

Selskabet går fra juni på vingerne under navnet Great Dane Airlines.

Man har allerede fået en stor charterkunde i Bravo Tours.

Hovedsædet bliver i Aalborg, og selskabet vil være ejet af Thomas Hugo Møller og Huy Duc Nguyen med hver 50 procent.

Førstnævnte vil være selskabets direktør, mens sidstnævnte indtræder som finansdirektør. De er begge bosat i Hjørring.

To fly vil fragte selskabets kunder, der vil bestå af en kombination af forretnings- og privatrejsende.

12 stewardesser og 8 piloter med base i Nordjylland skal rekrutteres.

Usædvanligt initiativ

Det er som oftest nyheden om, at endnu et luftfartsselskab har måtte dreje nøglen om, man hører. Derfor er det også et usædvanligt initiativ, lyder det fra ekspert.

– For at overleve i den her industri er det helt afgørende, at man finder en niche, hvor man har styrke, og så ikke slår for stort et brød op. Kombinationen af at have sikret sig en charterkunde, og dermed de første passagerer, og så starte ruter til nye destinationer uden direkte konkurrence giver bestemt mening og giver et godt afsæt, siger aktieanalysechef Jacob Pedersen, Sydbank.

Flyet er af typen Embraer 195, der med 118 sæder skal fragte de nordjyske passagerer.

De faste afgange fra Aalborg vil være til Dublin, Edinburgh og Nice.

I sommerperioden vil man også flyve til Mallorca, Rhodos, Kreta og Varna.

Selskabet starter altså med to fly, men er ikke afvisende over for at udvide, hvis behovet viser sig at være der.

Af andre danske luftfartsselskaber kan nævnes Alsie Express, Jet Time og DAT(Danish Air Transport).

 

 

Kilde TV 2 Nyheder

Læs artiklen

Populær