To år efter Ryanairs danske exit er passagertallet tredoblet

To år efter Ryanairs danske exit er passagertallet tredoblet

 

Den irske lavprisgigant forventer tre millioner passagerer i danske lufthavne alene i år.

 

Hvis man åbner historiebøgerne for fagbevægelsen og slår op på dagen i dag for to år siden, så står der formentlig et længere kapitel om den irske lavprisgigant Ryanair. Selskabet valgte netop på denne dag at trække sig fra Danmark.

Fra den ene dag til den anden lukkede Ryanair sine danske baser og flyttede sine fly til udenlandske lufthavne. En lovligt varslet blokade var to uger forinden blevet blåstemplet i Arbejdsretten i København, fordi Ryanair nægtede at tegne en dansk overenskomst, og udsigten til faglig blokade fik Ryanair til at lukke sine danske baser ned.

Trods lukning og det retslige nederlag, så lever Ryanair i bedste velgående i Danmark. Faktisk har flyselskabet aldrig haft så mange passagerer til og fra danske lufthavne, som man har i dag. Det viser tal fra Københavns Lufthavn og Ryanair selv.

I 2015 fløj Ryanair 715.000 passagerer ind og ud af Danmarks største lufthavn i København, der står for godt 80 procent af al flytrafik her i landet. I 2016 steg passagertallet til 1,9 millioner, og i år forventer Ryanair 2,5 millioner passagerer alene i København og tre millioner passagerer, hvis afgangene fra Billund, Aarhus og Aalborg regnes med.

Tredjestørste selskab i København

Dermed er flyselskabets passagervækst mere end tredoblet på to år, selvom man ikke længere har en dansk base, hvor flyene kan stå natten over. Samtidig er flyselskabet i dag det tredjestørste her i landet, kun overgået af SAS og Norwegian.

Ryanairs vækst har været en stærk drivkraft for den samlede vækst i Københavns Lufthavn. Flyselskabets fremgang fra 2015 til 2016 er på 168 procent, mens hele lufthavnen havde en fremgang på 9,1 procent.

Ryanair opererer i dag fly til og fra København, Billund, Aarhus og fra oktober også Aalborg Lufthavn. Fælles for alle ruterne er, at flyene flyves ind fra selskabets baser i eksempelvis Litauen, Italien, Storbritannien og Belgien. Det giver selskabet mulighed for at holde omkostningerne på et andet niveau, end hvis personalet skulle have danske arbejdsforhold.

I en skriftlig kommentar til DR Nyheder glæder Ryanair sig over passagerfremgangen.

– Vi er tilfredse med vores danske operationer, siden vi lukkede baserne i Billund og København. Vi forventer 2,5 millioner passagerer i København i år, som tydeligvis ikke kan få nok af Europas laveste billetpriser.

En sejr for den danske model

Glæden var ellers udtalt i fagbevægelsen, da Ryanair tabte sagen og trak sig fra Danmark. Lizette Risgaard, der i dag er LO-formand, betegnede det som en sejr for den danske model, og støtteerklæringerne væltede ind fra fagforbund i hele verden, der talte om en genopstået fagbevægelse.

Men to år senere er tendensen tydelig: Foruden Ryanairs farvel til danske baser, har skandinaviske SAS annonceret, at man agter at rykke baser til Spanien og England, sådan at personalet ombord på de fly skal arbejde under de arbejdsforhold, der er gældende i de lande. Typisk er der tale om lønninger, der ligger noget lavere end den overenskomstmæssige løn i Danmark.

Danske lønforhold har det svært i det højere luftlag

Udflytningerne vidner om en branche, der har svært ved at konkurrere på danske vilkår, siger arbejdsmarkedsforsker Steen Navrbjerg fra Faos ved Københavns Universitet.

– Luftfartsbranchens personel er pressede, fordi Ryanair har indført nogle principper, hvor man kan have baser i andre lande og dermed også have nogle af de løn- og arbejdsvilkår, som der er i andre lande. Det er klart, at det presser hele luftfartsbranchen.

I den lille fagforening Flyvebranchens Personale Union (FPU), der stod forrest i kampen mod Ryanair, mener næstformand Anders Mark Jensen ikke, at fagbevægelsen kan gøre mere og andet, end det man allerede har gjort.

– Jeg tror, man skal dele det op. Vi var udsat for et angreb fra et irsk flyselskab, der ønskede at importere irske horrible forhold til danske lønmodtagere. Som fagforening kan vi stoppe, at horrible forhold bliver en del af det danske samfund, og det har vi gjort med Ryanair.

– Men vi kan ikke stoppe flyselskaber i andre lande med ansatte på horrible vilkår i at flyve til Danmark. Det må de gerne ifølge EU’s regler. Derfor er det er op til politikerne at gøre noget ved Ryanairs regelshopping i Europa.

Skal løses på EU-niveau

I disse dage kæmper FPU endnu engang en kamp for at få et flyselskab til at tegne en overenskomst. Her er der tale om ansatte i bemandingsselskabet PAS Aviation, der fra 15. august skal bemande fly hos det estiske selskab Regional Jet OÜ, der så igen skal operere fire fly fra danske baser for SAS.

Men parterne er ikke enige, og forhandlingerne er brudt sammen.

Ifølge arbejdsmarkedsforsker Steen Navrbjerg skal arbejdsforholdene i luften ikke løses i de danske fagbevægelser, men på fælles-europæisk niveau.

– Man kan jo sige, at generelt er arbejdsmodeller i alle lande udfordret af en internationalisering i øjeblikket, som gør, at selvom modellen fungerer godt indenfor et lands grænser, så bliver den konstant udfordret af konkurrencevilkår i andre lande, der er anderledes.
Udfordringen er, at der er mange lande, der skal blive enige, og der er jo nogle lande, der får noget ud af at have baserne i deres land, siger han.

 

 

 

 

 

 

Kilde DR Nyheder