"Tis på denne reklame, og det kan ændre dit liv" - Costa Posten

“Tis på denne reklame, og det kan ændre dit liv”

“Tis på denne reklame, og det kan ændre dit liv”

 

En ny, opsigtsvækkende reklame fra Ikea fungerer som en graviditetstest.

 

Ikea har bevæget sig ud i en opsigtsvækkende markedsføring i Sverige. I hvert fald nok til, at den har forårsaget overskrifter i flere udenlandske medier som The Guardian og Huffington Post.

Møbelgiganten har i det svenske magasin Amelia bragt en annonce, der ikke blot reklamerer for Ikeas børnemøbler, men som samtidig er en funktionel graviditetstest. Det skriver Adweek.

“Tis på denne annonce, og det kan ændre dit liv,” lyder overskriften i annoncen.

Hvis testen viser sig at være positiv, afslører annoncen en særlig rabat på 500 svenske kroner på Ikeas tremmeseg.

Man behøver dog ikke tage en gennemvædet annonce med til Ikea for at få rabatten. Det rækker nemlig, at man er Ikea Family-medlem, oplyser Ikeas pressekontakt Felix Östman til Jyllands-Posten.

Han bekræfter, at testen faktisk fungerer.

Annoncen er lavet i samarbejde med Mercene Labs, der i udviklingen har taget udgangspunkt i samme teknologi som feltet på en almindelig graviditetstest.

Ambitionerne for projektet er tilsyneladende større end at lave et marketingstunt.

“En forhåbning er, at teknikken udviklet til denne annonce kan blive brugt til at forbedre præstationen af medicinsk diagnostik i fremtiden,” skriver Felix Östman i en mail.

 

 

 

 

 

Kilde Jyllands-Posten