Nordamerika

Tidligere ambassadør i Madrid skal til USA

Skrevet for

den

 

Lone Dencker Wisborg er en erfaren person i Udenrigsministeriet og overtager nu en af dansk diplomatis topposter som ambassadør i USA.

 

Danmarks kommende ambassadør i USA hedder Lone Dencker Wisborg, er enlig mor og ejer af tre hunde, ligesom hun har en forkærlighed for tennis, golf og selvfølgelig også politik.

Og så er hun den første kvinde, der indtager den danske ambassade i Washington D.C., hvilket sker per 1. januar.

Dermed bliver Lone Dencker Wisborg genbo til ingen ringere end Clinton-parret, der bor over for den danske ambassade, når familien da ellers opholder sig i Washington.

Lone Dencker Wisborg er i dag direktør for Ressourcer og Udvikling i Udenrigsministeriet – en vigtig post i de mange reformprocesser, som afgående departementschef Ulrik Vestergaard Knudsen har stået for.

I den rolle har Lone Dencker Wisborg klaret sig godt. Naturligvis, fristes man til at sige, for ellers ville hun aldrig have fået jobbet som USA-ambassadør med den store betydning, denne post har for ikke kun dansk sikkerheds- og udenrigspolitik, men også i forhold til samhandel og kunsten at forstå og fortolke det, der foregår i dagens USA med Donald Trump som præsident.

Diplomatiets mandeverden

Lone Dencker Wisborg betegnes som dygtig og en »no bullshit«-person, men yderst venlig, meget afholdt samt en sjov og klog person, lyder det fra personer, der kender hende. Og det faktum, at hun er enlig mor nævnes formentligt kun, fordi hun er kvinde – diplomatiet er til en vis grad stadig en mandeverden, hvor der har været tradition for, at kvinder er medfølgende hustruer, ikke ambassadører.

Den nye USA-ambassadør er særlig vidende om sikkerhedspolitik, som er et godt fundament, når ambassadøren skal knække meldingerne, der kommer fra Det Hvide Hus og fra det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon. For USA er en hjørnesten for dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik, selv om forholdet er blevet usikkert.

Med Trump ved roret bliver der formentligt tale om et mere turbulent ambassadørvirke end vanligt, fordi der også i erhvervslivet hersker stor usikkerhed om den amerikanske linje – især i forhold til samhandel og medicinalindustrien, som i USA er i søgelyset, fordi amerikanerne mener, at man betaler en overpris for eksempelvis insulin fra Novo Nordisk.

Også erfaring fra det private erhvervsliv

Lone Dencker Wisborg har også været direktør for udenrigspolitik i Udenrigsministeriet, ligesom hun har været ambassadør i Madrid og centerchef for Global Sikkerhed. Hun har tilmed været at finde i det private erhvervsliv i Bikubenfonden som fondschef og har dermed været andre steder end Udenrigsministeriet, efter at hun blev uddannet cand. jur. fra Aarhus Universitet i 1991.

Som helt ung har Lone Dencker Wisborg såmænd også være souschef på ambassaden i Warszawa og i Tallinn og haft jobbet som ministersekretær – et krævende job, hvor man skal sikre sig, at udenrigsministeren aldrig overraskes af noget som helst – hverken praktisk eller politisk.

En af de største udfordringer er nu at få især en af de tre hunde med over Atlanterhavet – en Grand Danois, der er på størrelse med en pony. Lone Dencker Wisborg er særdeles hundeglad og spøger af og til med, at såfremt ikke hun var endt i diplomatiet, var hun blevet ejer af en hundekennel.

 

 

Kilde Berlingske Tidende via Kristian Mouritzen Sikkerhedspolitisk korrespondent

Liselotte er uddannet indenfor marketing, salg, regnskab. Hun har de sidste 4 år arbejdet med Costa Posten online.

Film

Green Book vinder Bedste Film ved årets oscarfest

Skrevet for

den

 

“Green Book” med dansk-amerikanske Viggo Mortensen i hovedrollen vinder en Oscar for Bedste Film.

 

“Green Book”, der har dansk-amerikanske Viggo Mortensen i hovedrollen, vandt natten til mandag hovedprisen for Bedste Film ved dette års oscaruddeling i Los Angeles.

Sejren kommer ikke som den store overraskelse, eftersom filmen var spået gode chancer forud for oscarshowet.

Filmen er instrueret af Peter Farrelly.

Den handler om racerelationer i 1960’ernes USA og en sort pianist, Don Shirley, der skal eskorteres på en turné af Viggo Mortensens karakter.

Mahershala Ali vandt prisen for Bedste Mandlige Birolle for sin rolle som Don Shirley.

Viggo Mortensen var nomineret i kategorien Bedste Mandlige Hovedrolle, men måtte se sig slået af Rami Malek, der vandt for sin portrættering af afdøde Queen-forsanger Freddie Mercury.

Blandt de øvrige nominerede til nattens hovedpris var “Black Panther”, “BlacKkKlansman”, “Bohemian Rhapsody”, “The Favourite”, “Roma”, “A Star is Born” samt “Vice”.

“Green Book” kunne også tage prisen for bedste originale manuskript.

Filmen er kontroversiel, og den er blandt andet blevet kritiseret for at være bagudskuende i sin skildring af racespændinger i USA.

 

 

Læs artiklen

Nordamerika

Galaxy S10 præsenteret med foto af Ronda

Skrevet for

den

 

Ronda er igen blevet sat på verdenskortet ved præsentationen af ny mobiltelefon fra Samsung.

 

Ved præsentationen i San Francisco, USA blev den nye telefon præsenteret med foto af Tajo de Ronda.

Helt præcist taler vi her om den nye Galaxy S10 mobiltelefon. 

Et image af ‘el Tajo’ set fra den nye bro (Puente Nuevo) blev brugt til denne verdenspræsentation.

Formålet var, at kunne vise fordelene ved telefonens fotografiske evner. Og på den smukkeste vis.

Mere end 5.000 grafiske redaktører og journalister oplevede, som de første, billedet af Tajo de Ronda.

De to nye modeller, Galaxy S10 og S10 Plus, har “som en af ​​de vigtigste forbedringer ​​i alt fem kameraer.”

Fotoet af ‘el Tajo de Ronda’ blev lavet med det nye vidvinkelkamera i Samsung telefonen.

Læs artiklen

Nordamerika

Kendt spansk kok åbner ‘mercado’ i New York

Skrevet for

den

 

En kendt kok åbner til foråret i New York, USA et marked med spansk mad, drikke og kultur. 

 

I ‘el mercado’ vil man blandt andet kunne købe tapas, skinke, paella og churros samt meget mere.

Og naturligvis gode, spanske vine og øl (cerveza).

Spaniens bedste produkter vil her blive præsenteret for amerikanerne og byens mange turister.

Det er den kendte kok, José Ramón Andrés Puerta og hans brødre, der står bag projektet.  

Markedet i storbyen New York er opbygget, som et godt gammelt ‘mercado’ her i landet.

Kokken har holdt den tradtionelle stil, selvom stedet er mere moderne og opsigtsvækkende.

Det spanske marked i New York, ved navn ‘Mercado Little Spain’, vil snart slå dørene op.

Den 49-årige kok, kendt som José Andrés, bor til dagligt i staten, Washington D.C.

Læs artiklen

Nordamerika

Alejandra Silva og Richard Gere er blevet forældre

Skrevet for

den

 

Den 69-årige stjerne fra Pretty Woman og hans 35-årige spanske hustru har for nylig fået en søn.

 

Richard Gere og hans hustru siden april 2018, den spanske PR-agent Alejandra Silva, er blevet forældre til en lille søn.

Det skriver det spanske magasin HOLA!, der følger parret tæt.

Barn nummer to for begge

Det er barn nummer to for begge forældre.

Richard Gere har sønnen Homer fra sit ægteskab med skuespilleren og modellen Carey Lowell, som han blev skilt fra i 2013 efter 11 års samliv.

Den 35-årige Alejandra María Silva García har i forvejen sønnen Albert.

Parret blev gift i april 2018 på Richard Gere’s ranch lidt uden for New York City.

Og i september skrev Alejandra på sin Instagram, at hun og Gere ventede barn.

Det skete i forbindelse med et besøg hos Dalai Lama, hvor parret bad det religiøse overhoved velsigne deres kommende barn.

Enhorabuena til parret!

Læs artiklen

Nordamerika

Sygeplejer anholdt for voldtægt af komatøs kvinde

Skrevet for

den

 

En amerikansk kvinde i komatilstand fødte i december en dreng. Dna-match har nu fældet en 36-årig sygeplejer.

 

Politiet i den amerikanske millionby Phoenix har onsdag sigtet en 36-årig sygeplejer for voldtægt af en komatøs kvinde, der i slutningen af december fødte en dreng.

Det oplyser politichef Jeri Williams.

Kvinden, der er i 20’erne, har været i såkaldt vegetativ tilstand, siden hun som barn for 27 år siden var tæt på at drukne. Det betyder, at hun er vågen, men ikke er bevidst om sig selv eller sine omgivelser.

Hun er afhængig af pleje døgnet rundt, og derfor var forundringen stor på plejecentret Hacienda Healthcare i Phoenix, da hun den 29. december gik i fødsel.

Fødslen satte gang i en omfattende efterforskning, og politiet indsamlede dna-prøver fra alle mandlige ansatte på plejecentret.

Den gav tilsyneladende pote. Tirsdag blev en 36-årig mandlig sygeplejer på stedet anholdt for voldtægt og overgreb mod en sårbar voksen.

Den anholdte er uddannet sygeplejerske og har arbejdet på Hacienda Healthcare siden 2011.

Politichef i Phoenix Jeri Williams kalder anholdelsen et resultat af ‘et miks af godt gammeldags politiarbejde og dna-teknologiens vidunder’.

»Fra det øjeblik, vi blev opmærksomme på denne forbrydelse, har vi arbejdet i døgndrift for at løse sagen«, siger han på et pressemøde onsdag.

Ved et retsmøde tirsdag blev der stillet en kaution på 500.000 dollar for løsladelse af den 36-årige sygeplejer, der ikke er kendt af politiet i forvejen.

Ingen på Hacienda Healthcare vidste, at kvinden var gravid, og til at starte med var plejepersonalet derfor usikre på, hvorfor hun stønnede, skriver lokale medier.

Kvinden har boet på plejecentret siden 1992.

Hacienda Healthcare oplyser, at den 36-årige sygeplejer blev fyret, så snart plejecentret hørte om hans anholdelse.

»I løbet af de seneste to uger har personalet på Hacienda øget sikkerheden for alle vores patienter«, skriver centret i en udtalelse.

Politiet anholdt den 36-årige mand tirsdag, da det stod klart, at der var et dna-match mellem ham og barnet.

Lokale medier skriver, at drengen, som kvinden fødte, er sund og rask.

 

 

 

Kilde Politiken/ritzau

Læs artiklen

Nordamerika

Verdens rigeste mand skal skilles

Skrevet for

den

 

Ifølge loven skal Jeff Bezos’ kone have halvdelen af parrets formue, hvoraf langt størstedelen er forankret i virksomheden.

 

Det kan blive verdens dyreste skilsmisse. Med længder.

Onsdag annoncerede Amazon-stifter Jeff Bezos og hans snart forhenværende kone, MacKenzie Bezos, i en fælles udtalelse, at de skal skilles efter at have været separeret i en periode.

»Selv hvis vi vidste, at vi ville blive skilt efter 25 år, ville vi gøre det hele igen. Vi har haft et fantastisk liv sammen som ægtpar, og vi ser også en skøn fremtid foran os,« lød det i udtalelsen.

Trods den umiddelbart forsonende ordlyd er spørgsmålet på alles læber: Hvad vil skilsmissen betyde for Amazon?

Lovgivningen i staten Washington, hvor parret har et hjem, og Amazon er registreret, foreskriver nemlig, at gæld og værdier, der optjent i løbet af ægteskabet, skal deles lige, medmindre en ægtepagt foreskriver andet.

Parret har været gift i 25 år, og MacKenzie Bezos har været med fra starten af Amazon-eventyret.

Dermed kan MacKenzie tilsyneladende have krav på, hvad der svarer til et trecifret milliardbeløb.

Jeff Bezos er ifølge Bloombergs millardær-indeks verdens rigeste person med en formue på 137 mia. dollar eller knap 900 mia. kroner.

Skulle halvdelen tilfalde MacKenzie Bezos, ville hun lige pludselig være verdens rigeste kvinde.

 

 

Kilde Berlingske

Læs artiklen

Populær