Terrorangreb på Krim-halvøen dræber mindst 18

Terrorangreb på Krim-halvøen dræber mindst 18

 

En eksplosion har dræbt mindst 18 og såret yderligere 50 på en teknisk skole på den ukrainske halvø, Krim.

 

Der er tale om et terrorangreb, siger de russiske myndigheder.

En eksplosion har onsdag ramt en teknisk skole i byen Kertj på Krim-halvøen. Mindst 18 er dræbt og 50 såret, siger myndighederne.

Den regionale leder på halvøen, Sergej Aksjonov siger til den russiske tv-kanal Rossija-24, at den mistænkte gerningsmand er en 22-årig studerende på fagskolen.

»Den mistænkte morder skød sig selv. Det er en studerende på 4. årgang på denne skole,« siger Sergej Aksjonov.

De russiske myndigheder har tidligere kaldt angreb for et terrorangreb.

»Årsagen til de mange døde og sårede er en hjemmelavet sprængladning,« sagde vicechef for nationalgarden, Sergej Melikov, til nyhedsbureauet Interfax.

De fleste af ofrene er elever på skolen, siger de lokale myndighede. Ifølge nogle russiske medier blev der også skudt på skolen, men det er ikke bekræftet af myndighederne.

Kertj ligger på den ukrainske Krim-halvø, der blev annekteret af Rusland for fire år siden.

Rusland har siden haft fuld kontrol med halvøen. Den russiske besættelse anerkendes ikke af det internationale samfund.

MERE FØLGER…

 

 

Kilde Berlingske