Samfund

Temperaturen i Spanien stiger dobbelt

Skrevet for

den

 

I forhold til resten af verden (0,8ºC) har den gennemsnitlige temperatur i Spanien steget med 1,6ºC.

 

Ifølge Aemet har den gennemsnitlige temperatur steget med 1,6ºC over de sidste 50 år.

Set i forhold til resten af verden har den gennemsnitlige temperatur i Spanien fordoblet sig.

Dette er ifølge en ny rapport fra Statens Meteorologiske Institut (AEMET).

Rapporten viser, at temperaturen i Spanien er steget dobbelt så meget som i resten af ​​verden.

I resten af verden har temperaturen over de sidste 50 år ‘kun’ steget med 0,8 grader Celsius.

Er der her i Spanien grund til bekymring???…. se spansk klip om emnet forneden:

Liselotte er uddannet indenfor marketing, salg, regnskab. Hun har de sidste 4 år arbejdet med Costa Posten online.

Samfund

Flere rygere i Spanien

Skrevet for

den

Forskere i Catalonien kan efter en grundig undersøgelse af spaniernes rygemønster konkludere, at antallet af rygere i Spanien ikke er faldet så meget, som man havde forventet. Faktisk har man set en lille stigning de sidste to år. Forskernes opfordring er derfor at sætte afgifterne på cigaretter op, skriver Málaga Hoy.

Selvom antallet af rygere er faldet de sidste fire årtier, har der de sidste to år været en lille stigning i antallet af rygere på 3,3 procent, og ved udgangen af 2018 var 23,3 procent af den spanske befolkning rygere, mens 17 procent af de unge i aldersgruppen 15 – 25 år var rygere.

Selvom færre mænd i dag dør som følge af rygning, ser man stadig en stigning i antallet af kvinder, der dør af rygningsrelaterede sygdomme. Og det er til trods for adskillige antirygekampagner og stor fokus på de sygdomsrelaterede konsekvenser af rygning. Blandt mændene er størstedelen af rygerne 25 til 45 år, mens størstedelen af kvinder, der ryger, er 45 til 55 år.

Forskerne konkluderer på den baggrund, at den eneste måde, man kan få spanierne til at lægge cigaretterne på hylden, er ved at sætte afgifterne op og gøre det væsentligt dyrere at ryge.

Ifølge tal fra Hjerteforeningen røg 22 procent af danskerne ved udgangen af 2017, og blandt de unge i alderen 16 til 24 år røg 29 procent ved udgangen af 2017.

Læs artiklen

Europa

Fartbøden fra Malaga ender i din danske postkasse

Skrevet for

den

Har du svært ved at holde dig inden for fartgrænserne, eller parkerer du som det passer dig og smider p-bøden i skraldespanden, så finder et nyt fælleseuropæisk system frem til dig, så bøden fra Spanien ender i postkassen hjemme i Danmark

Mandag trådte det nye fælleseuropæiske system i kraft, så udenlandske myndigheder kan sende bøder direkte hjem i danskernes postkasser. 20 europæiske lande har adgang til det danske motorregister, og dermed er det muligt at sende bøden direkte hjem, skriver TV Syd.

Ordningen kan også give penge i den danske statskasse, da det danske politi også får adgang til information om udenlandske biler. Følgende 19 lande er sammen med Danmark i det nye system, som også gælder for andre overtrædelser af færdselslovene:
Cypern, Estland, Finland, Frankrig, Holland, Letland, Litauen, Luxembourg, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig

Læs artiklen

Samfund

Tips til at holde varmen ud(e)

Skrevet for

den

Med sommerens første hedebølge over os er det rart lige at få opfrisket hvad man kan gøre for, at affinde sig bedre med varmen. Væske er her en af de vigtigste ting.

Her i Spanien er vi nok bedre rustet til, at kunne holde varmen ud, da husene netop er bygget til den varmeste årstid. De fleste spanske boliger har skodder for vinduerne, som man nu trækker ned for at holde solen ude. Omvendt gør vi om vinteren, mens enten blæseapparater eller airconditionanlæg findes i hvert hjem. Men hvad kan man selv gøre for, at have det godt?

At drikke rigeligt med væske er som mange ved øverst på listen for, at kroppen bedre kan kapere varmen. Her taler vi naturligvis om ikke-alkoholiske drikke, som vand og juice. Især de ældre i samfundet og mindre børn skal man holde øje med, så dehydrering ikke opstår. Husk også på dit kældedyr.

En god nattesøvn er også vigtig, hvilket måske er lettere her i Spanien grundet nævnte forhold, men ellers kan et koldt bad eller en tur i Middelhavet lige før sengetid hjælpe til, at falde i søvn.

Spis hellere små måltider i løbet af dagen, end store måltider. Det kan kroppen også bedre lide, når det er varmt. Frugt og grøntsager er især godt.

Søg skygge eller indendørs midt på dagen, hvor varmen kan være værst og undgå i disse dagstimer helt fysisk aktivitet, hvor selv unge mennesker kan få det dårligt.

At bruge solcreme er der vist ingen, der behøves at blive fortalt er et ‘must’. Intet mere forfærdeligt end, at være skoldet i ekstrem varme.

Det sydlige Europa er onsdag i alarmberedskab for sommerens første hedebølge i 2019, mens også Danmark får en snert at føle. Hør nyhed på engelsk fra Frankrig forneden:

Læs artiklen

Danmark

Højhastighedsbane til bumletog

Skrevet for

den

Foto: Banedanmark

Banedanmark indvier i dag den nye højhastighedsjernbane fra København til Ringsted – et projekt til 10 mia. kr., hvor togene kan køre 250 km/t., men DSB råder ikke over højhastighedstog. De gamle IC3-tog kan højest køre 180 km/t., og de nye tog, som man har besluttet at købe, kan maksimalt køre 200 km/t.

Et andet stort problem på den 10 milliarder dyre banelinje er, at den er designet til, at der kan køre tog med få minutters mellemrum. Men pendlerne må affinde sig med halvtimes drift – to tog i timen på den nye strækning mellem København og Ringsted.

Det skyldes, at der i Danmark ikke findes noget tog, der kan køre med de nye togsignaler der er opsat på strækningen, som i øvrigt har kostet 20 mia. kr., derfor har Banedanmark brugt 110 mio. kr. på at opsætte gamle signaler på den nye strækning, så der i det mindste kan sendes et tog afsted hver halve time på den 60 kilometer lange jernbane.

Et lille lys er der dog, forenden af tunnelen: Banedanmark har overholdt budgettet.

Læs artiklen

Samfund

Spanien er verdensførende i Blå Flag

Skrevet for

den

På trods af at Spanien i sin helhed har mistet 28 flag i forhold til sidste år leder landet stadigvæk listen på et globalt niveau med i alt 566 Blå Flag-strande.

Intet andet land i verden når nær dette nummer af strande med denne kvalifikation. Udover de 566 strande med blåt flag har 99 bådpladser og fem større havne også modtaget flaget.

25 nye strande er i år blevet klassificeret af European Environmental Foundation og ADEAC-organisationen, som står for jobbet her i Spanien. Selvom nogle kommuner har anket sagen, da de har mistet flag i år.

Valencia-regionen med sine 150 Blå Flag kom i år ind på førstepladsen, dernæst Catalonien samt Galicien og på 4. pladsen Andalucía.

Det Blå Flag er en international miljø-udmærkelse som tildeles strande, bådpladser og havne. De skal opfylde fastlagte krav i forbindelse med vandkvalitet, sikkerhed, service og miljøinformation.

Udmærkelsen Blå Flag blev startet i 1985 af franske miljøforkæmpere med det formål at beskytte hav-miljøet. Dette flag kendetegnes ved en hvid cirkel og blå bølger.

Man kan via dette link se 2019 listen over Spaniens Blå Flag-strande: www.banderaazul.org/playas-2019    Over denne weekend vil de fleste nok komme i brug.

Læs artiklen

Samfund

Metallica donerer stor sum til tre spanske velgørenhedsorganisationer

Skrevet for

den

Det amerikanske heavy metal band har doneret i alt 118.000 euro til spanske velgørenhedsorganisationer. Primært til hjælp for de hjemløse. 

Metallica har doneret en euro for hver billet, der blev solgt til deres seneste koncerter i Madrid og Barcelona. Med øjemål for tre forskellige velgørende organisationer i begge storbyer.

Således modtog Bokatas, der bekæmper social udstødelse af hjemløse i den spanske hovedstad, en check på 68.000 euro. Ifølge organisationen selv giver det hjælp til mad, samtale, information og transport til hospitaler for hjemløse i Madrid, Barcelona og Zaragoza.

I Barcelona spillede Metallica i søndags på det olympiske stadion foran 50.000 fans, hvilket dermed blev til en donation på ligeså mange penge.

Denne sum blev i dette tilfælde fordelt mellem to forskellige velgørenhedsorganisationer, kaldet Calor en la Noche (Varme i Natten) og Iguales en Acción (Lige i Aktion). De fik hver 25.000 euro af bandet, som forklarede at disse to organisationer arbejder utrætteligt for at støtte den hjemløse befolkning i deres lokalsamfund”.

Læs artiklen

Populær