Danmark

Sygedage spænder ben for kvinders karrierer

Skrevet for

den

Photo: Havard Health

Kvinder bliver oftere hjemme med syge børn, og det har konsekvenser for deres karrierer, siger fagfolk.

Mødre er mere hjemme med syge børn end fædre, og det går ud over kvindernes karrieremuligheder, vurderer ekspert i ligestilling på arbejdsmarkedet.

Mænd havde gennemsnitligt 0,38 fraværsdage på grund af barn syg pr. fuldtidsansat, mens kvinder havde 0,69 dage, viser fraværstal for 2014 fra Danmarks Statistik.

Og det har nogle klare konsekvenser for kvindernes karrierer, forklarer Anette Borchorst, der er professor ved Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet. Hun er specialiseret i arbejdsmarkedets kønsopdeling og ligestilling.

– Der er en tendens til, at lønnen følger en vurdering af arbejdskraften. I arbejdsgiverens øjne er den gode arbejdskraft ikke fraværende ret ofte, siger hun og er ikke i tvivl om, at den lave andel af kvindelige ledere hænger sammen med kvindernes sygedage og barselsorlov.

Der er også stor forskel på mænd og kvinders eget sygefravær. Mænd havde sidste år gennemsnitligt 6,11 fraværsdage på grund af egen sygdom pr. fuldtidsansat, mens kvinder i gennemsnit havde 10,62 sygedage.

Arbejde og familieliv støder sammen

Hvis man skal fremad på arbejdsmarkedet, skal man være en stabil og fleksibel arbejdskraft, og det kan være en udfordring i forhold til familien, siger professor Anette Borchorst.

– Fleksibilitet har to sider, der støder mod hinanden. Der er behovet for at være fleksibel i forhold til familien – og så er der arbejdspladsens behov for fleksibilitet – kan man for eksempel arbejde over?

Hun mener, at samfundet i højere grad burde se på folks muligheder for at gøre karriere senere i livet end som ung.

– Det er sådan, at hvis man skal være seriøs på karrieresporet, så skal man være det fra starten. Det kan være svært at gøre karriere senere.

Negativ spiral

Kvinder tjener gennemsnitligt mindre end mænd, og derfor kan det også være en økonomisk rationel beslutning, at mor oftere bliver hjemme, påpeger Lisbeth Pedersen, der er afdelingschef i Beskæftigelse og Inklusion i SFI.

– Når man står om morgenen og skal vurdere, om det er mor eller far, der skal gå, så har far det vigtigste job med den højeste løn, og derfor tager far oftest på arbejde, siger hun.

På den måde bliver det en negativ spiral, der kan gøre det sværere for kvindernes karrierer.

“Kvinder er mere syge selv og passer flere syge børn. Det betyder igen, at kvinder får en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet, så det bliver også et argument for at fastholde lønforskellene, siger Lisbeth Pedersen”

Tag snakken derhjemme

Hos Dansk Erhverv er man enig i, at det kan være en udfordring at få familielivet og karrieren til at hænge sammen.

– At kvinderne tager flere barns første sygedag er med til at bekræfte det, vi kan se i andre sammenhænge – nemlig at kvinderne stadig vægter hjemmelivet højere og måske også lader det gå ud over karriereambitionerne, siger Rikke B. Ørum, der er underdirektør og chef for HR og Arbejdsmiljø i Dansk Erhverv.

– Nogle gange står valget mellem arbejde og familie. At nå hjem og hente børn tidligt eller være på deltid og samtidig have karriere kan være en særdeles vanskelig kombination. Det er i større omfang kvinderne, der vælger hjemmet og børnene til. Det er rigtig, rigtig ærgerligt for samfundet og kvinderne på sigt.

Derfor råder hun kvinder og mænd til at tale om en mere ligelig fordeling af pasningen eller alternative muligheder.

– Der er nogle snakke, der skal tages derhjemme rundt om spisebordet. Der er nogle valg, man skal træffe i familierne om, hvem der bliver hjemme med syge børn, for det er i større omfang stadig kvinderne, og det er et tab, siger Rikke B. Ørum.

Kredit DR

  • Shot of a little boy coughing and his mum sitting next to him

Nicolai er medejer af Costa Posten, han har flere års erfaring i jounalistk inden for design, business og fintech.

Danmark

Venstre bliver størst af alle

Skrevet for

den

Den helt store vinder af valget er Venstre, der endte som største parti af alle, fremgang var der også til de Radikale og SF.

Venstre fik en fremgang på 6,8 procentpoint til 23,5 procent og dermed hele fire mandater. Det fjerde mandat er det 14. mandat, der først gør sig gældende, når – eller hvis – Storbritannien træder ud af EU, skriver Berlingske.

De Radikale og SF fordoblede begge deres mandatantal. Med samtlige stemmer optalt fik de to partier henholdsvis 10,1 og 13,2 procent af stemmerne.

For Folkebevægelsen mod EU, Liberal Alliance og Alternativet endte valget særdeles dystert. For første gang nogensinde bliver Folkebevægelsen mod EU ikke en del af Europa-Parlamentet.

Enhedslisten, der for første gang stiller op til europaparlamentsvalget, sikrede sig et mandat.

»Vi er Danmarks største europæiske parti« Det var en tilfredse og stolt statsminister Lars Løkke Rasmussen, som sent søndag talte til de mange Venstre-folk, der var forsamlet på Christiansborg.

»Venstre har i aften fået et flot, flot valg. Alt tyder på, at vi har fået det bedste valg til Europa-Parlamentet nogensinde. Alt tyder på, at vi er Danmarks største europæiske parti,« sagde Løkke ved partiets valgfest på Christiansborg.

Statsministeren nævnte klima, frihandel og vækst som områder, hvor Danmark må samarbejde med andre EU-lande.

»Vi vender ikke ryggen til verden. Danmark har en positiv attitude og tilgang til omverdenen. Det er det, valgresultatet i aften har vist. Danmark er og skal være et moderne og åbent land,« sagde Lars Løkke Rasmussen, ifølge Berlingske.

Læs artiklen

Danmark

Søren Gade ryddede bordet

Skrevet for

den

Det har hjulpet på Venstres tilslutning i Holstebro, at bysbarnet Søren Gade har stillet op til europarlamentsvalget. Ifølge it-selskabet KMD, der står for den officielle optælling af valgresultatet, har Venstre fået 46,9 procent af stemmerne i Holstebro-kredsen.

Ved valget for fem år siden fik Venstre 21,7 procent af stemmerne.
Den tidligere forsvarsminister har ved flere lejligheder vist sig om en stemmesluger, og særligt i det jyske er han populær.

»Man må sige, at det jyske har et godt øje til ham. Jeg er spændt, om det holder på den anden side af landet, men det er imponerende, at han kan få så flot et valg,« siger Kasper Møller Hansen, til Ritzau.

De personlige stemmetal ventes først at blive talt og offentliggjort mandag, og det skal derfor understreges, at det natten til mandag er uvist, om Søren Gade rent faktisk har høstet nok vælgere til at blive valgt.

De personlige stemmetal er dog optalt i få kredse. Det drejer sig om tre kredse i Jylland, og her har Søren Gade vundet stort.

I Ikast-kredsen har Gade fået 3525 stemmer, hvilket er dobbelt så mange som Morten Løkkegaard på andenpladsen. I Himmerland-kredsen høstede Gade 8716 krydser. På andenpladsen ligger Jeppe Kofod (S). Han fik 1919 stemmer.

I Mariagerfjord-kredsen blev Gade også nummer et med 4482 stemmer, hvilket er omkring 3000 flere end Jeppe Kofod på andenpladsen.

Ved folketingsvalget i 2015 satte 28.916 af vælgerne deres kryds ved Søren Gade.

Samlet set har Venstre haft et forrygende valg og bliver det største danske parti med fire mandater, hvilket er en fordobling sammenlignet med 2014-valget.

Læs artiklen

Danmark

Navnene på 11 af 13 danske MPere

Skrevet for

den

To kandidater må vente til senere på mandagen når det endelige stemmetal er optalt, før de ved, om de er valgt ind. 11 kandidater er ”meget sikre” på at komme ind i Europa Parlamentet efter søndagens valg i Danmark. Det viser en prognose fra Megafon lavet for TV 2.

Kandidaterne til de tre sidste pladser må vente på den endelige optælling af personlige stemmer, før de kender deres skæbne. Danmark har 13 pladser i Parlamentet, men får et 14. når Storbritannien forlader EU.

Megafon-prognosen, der er baseret på svar fra folk, der har stemt, viser, at følgende kandidater står til at komme ind:

Socialdemokratiet (tre mandater):
Sikre kandidater: Jeppe Kofod og Christel Schaldemose.
Partiets tredje mandat: skal ifølge prognosen findes mellem Niels Fuglsang, Marianne Vind og Morten Klessen.

Det Radikale Venstre (to mandater):
Sikre kandidater: Morten Helveg Petersen og Karen Melchior.

Det Konservative Folkeparti (et mandat):
Sikker kandidat: Pernille Weiss.

SF (to mandater):
Sikre kandidater: Margrete Auken.
Partiets andet mandat: går ifølge prognosen formentlig til Kira Marie Peter-Hansen eller Karsten Hønge.

Dansk Folkeparti (et mandat):
Sikker kandidat: Peter Kofod.

Venstre (fire mandater):
Sikre kandidater: Søren Gade, Morten Løkkegaard og Linea Søgaard-Lidell.
Partiets fjerde mandat: ser ifølge prognosen ud til at gå til Bergur Larsson Løkke Rasmussen eller Asger Christensen.

Enhedslisten (et mandat):
Sikker kandidat: Nikolaj Villumsen

Alternativet (0 mandater)

Liberal Alliance (0 mandater)

Folkebevægelsen mod EU: (0 mandater)

Læs artiklen

Danmark

Kan udlandsdanskere stemme til Folketingsvalget, den 5. juni?

Skrevet for

den

Som alle nok ved er der blevet trykket på den meget omtalte valg-knap i Danmark, men kan alle udlandsdanskere stemme? Ifølge organisationen Danes Worldwide ikke.

Den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen har udskrevet valg til Folketinget den 5. juni, som jo er grundlovsdag så ikke en helt almindelig onsdag.

Ikke alle udlandsdanskere kan dog stemme, da der i Grundloven står, at man for at kunne stemme til folketingsvalget skal have dansk indfødsret, være fyldt 18 år og ”have fast bopæl i riget”.

Til gengæld har danskere, der ligeledes har dansk indfødsret, er fyldt 18 år og som bor i et EU-land, stemmeret til Europaparlamentsvalget den 26. maj. Det kræver dog, at man på forhånd er optaget på en særlig valgliste.

Du kan læse mere om stemmereglerne til Folketingsvalget her og til EU-parlamentsvalget her i de sammenfatninger Danes Worldwide har lavet.

Læs artiklen

Danmark

Prinsens kunstsamling på auktion

Skrevet for

den

I forbindelse med boopgørelsen efter Prins Henriks død er det besluttet, at væsentlige dele af Prinsens jadesamling samt samlingen af afrikanske masker og skulpturer sættes til salg gennem Bruun Rasmussen Kunstauktioner.

Salget af samlingerne sker i overensstemmelse med Prinsens tilkendegivelse herom i sit testamente. Arvingerne har forud valgt genstande fra samlingerne, som familien ønsker at beholde, ligesom det er besluttet at bevare en repræsentativ samling af jader og afrikanske værker på Château de Cayx i Frankrig.

Prins Henrik var i mange år en passioneret samler. Særligt orientalske jader og afrikanske masker og skulpturer optog Prinsen. Som dreng boede Prins Henrik med sin familie i Fransk Indokina, det nuværende Vietnam, og opvæksten i den asiatiske kultur dannede baggrund for Prinsens livslange interesse for jader. Interessen for afrikanske masker og skulpturer blev også vakt tidligt i livet, da Prinsen i forbindelse med sine studier blev introduceret til afrikanske værker. Prinsens samlinger består i dag af mere end 6.000 genstande.

Dele af samlingerne har været udstillet flere gange. Senest i 2017 åbnede Museet på Koldinghus udstillingen Himmelsten, hvor besøgende kunne opleve Prins Henriks orientalske jader.

Auktionen påbegyndes i august 2019. En del af provenuet vil gå til de to kongelige fonde, Kronprinsparrets Fond samt Nikolai og Felix Fonden.

Læs artiklen

Danmark

Rasmus Paludan har slået hovedet

Skrevet for

den

Rasmus Paludan har i forbindelse med en ulykke i 2005 slået hovedet så alvorligt, at han har pådraget sig en adfærdsændring, således at han har svært ved at klare konflikter. Han har en méngrad på 25 procent og et erhvervsevnetab på ligeledes 25 procent.

Dokumentationen er gravet fra af journalister på Radio 24/7. Dokumenterne er gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen, der har omtalt en retssag som Rasmus Paludan var involveret i 2015, hvor Rasmus Paludan blev dengang idømt dagbøder for fornærmelig tiltale mod en politibetjent, og har angiveligt benyttet dokumentationen for at formilde straffen.

Det fremgår desuden, at der blev fremlagt uddrag af erklæringer efter en neuropsykologisk undersøgelse, en psykiatrisk speciallægeerklæring og en neuropsykologisk forundersøgelse. Alle foretaget i 2008 – altså tre år efter ulykken.

Rasmus Paludan forklarede i retten, at han før et færdselsuheld i 2005 havde meget lyse fremtidsudsigter, hvilket ændrede sig efter uheldet. Han fik meget svært ved at tolerere andre menneskers fejl uden selv at blive meget frustreret.

Sagen kørte både i by- og landsretten. Han blev frifundet i byretten men blev idømt 10 dagbøder a 400 kroner i landsretten for fornærmelig tiltale mod en politiassistent fra Københavns Politi.

Dokumenter som Radio 24/7 er i besiddelse af, viser at Rasmus Paludan, i tre e-mail til Københavns Politi og politiassistenten skrev, at efterforskeren var en ‘kriminel snothvalp’ og en ‘fascistisk stormsoldat’.

Radio24syv har forelagt oplysningerne for Rasmus Paludan, der ikke ønskede at kommentere dommen og afbrød telefonforbindelsen.

Senest blev Rasmus Paludan den 5. april i år idømt 14 dages betinget fængsel for racistiske udtalelser. Sagen er anket til landsretten.

Læs artiklen

Populær