Erhverv

Spectrum of the Seas besøgte Málaga

Skrevet for

den

Foto: Málaga Havn

I dag brugte Royal Caribbeans nyeste krydstogtskib, Spectrum of the Seas, et par timer i Málaga for at hilse på. Hun kom direkte fra skibsværftet i Bremerhaven i Tyskland, så det var allerførste stop.

Spectrum of the Seas er ikke Royal Caribbeans største skib, men langt det mest imponerende og udstyret med det nyeste elektroniske grej. Det er designet specielt til det asiatiske marked og da skibet forlod Málaga var målet Barcelona, hvor en 51 dage lang jomfrurejse begynder.

Det har plads til 4.246 passagerer og 1.551 besætningsmedlemmer. Det har kostet 750 millioner euro at bygge.

Agter finder man en eksklusiv VIP-afdeling med egen restaurant, butiksområder og solterasse og man kan såmænd også leje en familiesuite til 11 personer på 260 kvadratmeter i to etager.

Spectrum of the Seas forlod Málaga tirsdag aften ved 20-tiden og når på 51 dage fra Barcelona til Shanghài, hvor skibet får fast base.

 

Steen har over 35 års erfaring indenfor Journalistik, hvor han har arbejdet for Lokale Radiostationer, DR og TV2.

Erhverv

Málaga tjener på giganternes handelskrig

Skrevet for

den

USA og Kina kæmper en voldsom handelskrig, der ryster verdensøkonomien, men Málaga har stor gavn af krigen. Eksporten til de to lande er steget markant i første kvartal.

I første kvartal af 2019 har Málagas virksomheder eksporteret varer til USA for 48,9 millioner euro. Det er en fremgang i forhold til første kvartal 2018 på 114 procent. Eksporten til Kina havde en værdi af 25,8 millioner euro. Det er en fremgang på 166 procent.

Málaga-provinsens virksomheder har i første kvartal ialt eksporteret varer for 576,3 millioner euro, hvilket er en fremgang på 11,2 procent, skriver Málaga Hoy.

Importen til provinsen var i første kvartal på 553,2 millioner euro. Det er en stigning på 15 procent, men altså et samlet plus på balancen med 23 millioner euro.

Málaga eksporterer primært frugt og olivenolie.

Læs artiklen

Erhverv

Guldgrube gemt i spansk undergrund

Skrevet for

den

Mineindustrien har altid haft stor betydning for spansk økonomi, og der findes i dag 2.759 miner fordelt over landet, der sidste år producerede for en værdi af 3,2 milliarder euro – heraf 404 millioner euro i Andalusien – og mineindustrien beskæftiger på landsplan over 29.000 personer, skriver avisen ABC.

Gemt i undergrunden findes der en guldgrube af sjældne jordarter, coltan, kobolt og lithium, der i dag anvendes ved fremstilling af mobiltelefoner, højteknologiske maskiner, el- og hybridbiler samt i rumindustrien. Faktisk er Spanien det land i EU, der har flest råstoffer i undergrunden, og landet kunne nemt blive EU’s største producent af kobolt. Men de store reserver i undergrunden udvindes ikke. Miljøorganisationerne får for det meste sat en kæp i hjulet på de store minefirmaer, før de overhovedet kan fremlægge deres plan for udvindingen af de værdifulde råstoffer. Samtidig er der meget bureaukrati involveret ved ansøgning om udvinding af råstoffer, da det er den spanske stat, der ejer undergrunden, men regionerne der har ansvaret for, hvordan udvindingen af råstoffer skal foregå. Derfor er antallet af aktive miner i Spanien faldet markant de sidste 40 år.

Efterspørgslen efter specielt coltan, der anvedes ved fremstillingen af mobiltelefoner, er voldsomt stigende. Derfor er det i følge Manuel Regueiro, præsident for sammenslutningen af geologer i Spanien, nødvendigt at finde en balance mellem mineindustriens udvinding af råstoffer og en bæredygtig hensyntagen til miljøet.

I 2018 eksporterede Spanien malm og mineraler til en værdi af 4,8 milliarder euro, mens importen lød på 8,2 milliarder euro, hvilket giver et handelsunderskud på 3,4 milliarder euro om året. Dette underskud vil kunne vendes, hvis man kan finde en bæredygtig måde at udvinde den guldgrube af råstoffer, der findes i den spanske undergrund.

Læs artiklen

Danmark

Danske aktier styrtdykker

Skrevet for

den

Investorerne kan meget vel have undervurderet konsekvenserne for verdensøkonomien, hvis en fuldblods handelskrig mellem USA og Kina bliver en realitet.

Flere aktieanalytikere har i de seneste uger advaret mod en ny recession og her til formiddag styrtdykker aktierne på Københavns Fondsbørs. Efter handlen på det ledende C25-indeks i Danmark har været åbent i en time, og ifølge en investeringsøkonom der tegn på panik.

Værst ser det ud for Rockwool International B, H. Lundbeck, FLSmidth & Co. og begge A.P Møller-Mærsks aktier, der allerede er faldet med mere end tre procent.

Den amerikanske storbank Morgan Stanley, advarer sine kunder om at forberede sig på en global recession, såfremt USA’s præsident Donald Trump gør alvor af truslerne om at indføre 25 pct. told på al kinesisk import.

Deutsche Bank anslår, at internationale investorer indtil videre er gået glip af et aktieafkast på 5.000 mia. dollars på grund af handelskonflikten mellem USA og Kina.

Læs artiklen

Erhverv

Lidl skifter til miljørigtigt plastik

Skrevet for

den

I løbet af 2019 vil den tyskejede kæde skifte til miljøvenlige plastikposer til frugt og grønt i samtlige deres spanske supermarkeder.

Lidl har sat sig i spidsen for at begrænse brugen af engangsplastposer i Spanien. Kæden har netop annonceret, at med udgangen af 2019 vil alle deres forretninger i Spanien have genanvendelige og letnedbrydelige plastikposer til frugt og grønt.

Kæden har kørt forsøg med poserne i deres 23 forretninger på De Baleariske Øer og i løbet af i år vil de være på plads i resten af de 580 forretninger i Spanien.

Dermed kommer de to år foran den deadline, som den spanske regering har sat ved udgangen af 2021, skriver murciatoday.

Det er ikke en billig omgang for kæden. Den nye type plastpose koster fire gange så meget at producere og dermed ligger udgiften for Lidl på omkring 2 millioner euro om året. En udgift, som deres konkurrenter også skal finde økonomi til inden udgangen af 2021.

Læs artiklen

Erhverv

Barer og cafeer i Málaga mangler arbejdskraft

Skrevet for

den

I højsæsonen skal der bruges 30 procent flere folk i Málagas barer og cafeer, men branchen kan ikke skaffe kvalificeret arbejdskraft.

 

Ifølge MAHOS, restauratørernes brancheforening i Málaga, bliver det sværere og svære at finde kvalificeret arbejdskraft til barer og cafeer. Derfor tager de nu folk ind helt uden erfaring, for blot at kunne holde åbent i højsæsonen.

 

Javier Frutos fra MAHOS siger til La Opinión de Málaga, at byrådet må gøre mere for at uddanne folk, så der er flere at vælge imellem.

 

CCOO, fagforeningen for de ansatte i restaurationsbranchen, er ikke overrasket over manglen på arbejdskraft og det handler ikke kun om mere uddannelse, siger Lola Villalba, til avisen.

 

Hun siger, at manglende kontrakter, dårlige arbejdsforhold og dårlig løn får folk til at søge væk og videre over i hotelbranchen, hvor der er mere ordnede forhold.

Læs artiklen

Danmark

Strejke kostede SAS 453 mio.

Skrevet for

den

Det har kostet SAS 453 millioner kroner, at selskabets piloter strejkede syv dage i slutningen af april og starten af maj, skriver Ritzau.

Pilotstrejken betød, at ca. 4000 afgange blev aflyst. 370.000 passagerer blev påvirket af strejken.
Strejken har været med til at presse SAS’ resultater i første halvår, der viser et underskud på 977 millioner kroner.

Piloterne i Danmark, Norge og Sverige strejkede, fordi de ikke kunne blive enige med SAS om vilkårene i en ny overenskomst.

Parterne nåede dog til sidst til enighed om en ny aftale. Det giver piloterne omtrent 11 procent i lønposen over tre år frem mod 2021.

Læs artiklen

Populær