Krimi

Spansk kvinde voldtaget på sin ferie

Skrevet for

den

En mand på Sri Lanka er blevet anholdt for at voldtage en spansk turist. Forbrydelsen hændte på et hotel i byen Kandy, hvor kvinden var indlogeret.

Ifølge kvindens udsagn skete overfaldet, mens hun lå og sov, efter manden havde brudt ind på hendes hotelværelse. Tilsyneladende var låsen på hendes dør i meget dårlig tilstand, hvilket gjorde det nemt for gerningsmanden.

Takket være samarbejde mellem nationalpolitiet her i Spanien og de asiatiske myndigheder er manden nu bag lås og slå på den Hellige Ø, ifølge avisen La Vanguardia.

Hændelsen skete på et hotel i byen Kandy, hvor den påståede voldtægtsmand også boede. Han brød om natten ind på kvindens værelse, hvor han med magt overfaldt og misbrugte hende.

Efter overfaldet forlod den spanske kvinde hotellet og tog til et hospital, hvor hun blev behandlet for sine skader. Hun var indlagt i to dage, hvorefter hun tog hjem til Spanien.

Ved ankomst til sit hjemland tog kvinden igen til hospitalet, hvor protokollen for et seksuelt misbrug blev aktiveret. Politiet blev underrettet om hændelsen i udlandet, hvorefter en undersøgelse gik i gang.

Den spanske kvinde kunne vise hospitalsrapport fra Sri Lanka samt e-mails fra både den påståede gerningsmand samt hotelejer. Denne dokumentation gjorde det muligt for politiet at bevise, at der her var sket en forbrydelse, hvorefter gerningsmanden blev anholdt af de asiatiske myndigheder.

Han venter nu på, at vide sin dom bag tremmer på Sri Lanka.

Liselotte er uddannet indenfor marketing, salg, regnskab. Hun har de sidste 4 år arbejdet med Costa Posten online.

Comments

Fodbold

Málagakamp blandet ind i matchfixingsag

Skrevet for

den

En kamp mellem Málaga CF og Real Madrid på La Rosaleda bliver nu trukket ind i en stor spansk matchfixingsag. Der skulle angiveligt være aftalt et bestemt antal hjørnespark.

Da Málaga CF sluttede sæsonen i maj 2017 hjemme mod Real Madrid skulle den hovedmistænkte i en stor matchfixingsag i Spanien, Carlos Aranda, have haft en aftale med Málagas Recio om at der skulle være 14 hjørnespark i kampen, skriver El Pais.

Kampen endte 2-0 til Real Madrid, på mål af Ronaldo og Benzema, og dermed blev Real Madrid spanske mestre. Málaga CF havde ikke noget at spille for i den kamp.

Recio, José Luis García del Pozo, er fra Málaga CFs eget akademi og spiller nu i La Liga for Leganés.

Der var 16 hjørnespark i kampen. Ni til Málaga CF og syv til Real Madrid og dagen efter skulle en rasende Aranda have ringet til Recio og brokket sig over de to ekstra hjørnespark. “Jeg bad om 14, om 14” og så nogle mindre pæne gloser, der ikke egner sig til Costa Posten. Uheldigvis for Aranda lyttede politiet med. Recio svarer Aranda, at han ikke havde helt styr på antallet af hjørnespark.

Recio er ikke en af de anklagede i matchfixingsagen.

Læs artiklen

Andalucia

Narkogangstere var for ødsle

Skrevet for

den

En narkobande i Estepona havde så travlt med at bruge penge, at de tiltrak sig politiets opmærksomhed.

At tjene for mange penge kan vise sig at være et problem. Specielt hvis pengene stammer fra kriminalitet. En narkobande med udgangspunkt i Estepona tjente, ifølge politiet, omkring 1,2 millioner euro om ugen på salg af kokain.

Pengene blev brugt på luksushoteller, rejser verden rundt, store biler og villaer i Marbella. Og de dyre habitter blev bare skiftet ud med nye, hvis de skulle til rensning.

Politiet vurderer, at gruppen kunne sælge omkring 20 kilo kokain om ugen. Det bliver et ton om året.

Politiet har arresteret 25 personer i sagen. De fleste fra samme familie. De havde alle meget specifikke opgaver, for eksempel med at holde vagt ved kokainlageret, udbringning af varerne eller at holde øje med politiet.

Læs artiklen

Krimi

Most Wanted anholdt på Malta

Skrevet for

den

En af Europas mest eftersøgte personer er blevet anholdt på øen, Malta. Han har været på flugt i 16 år, hvoraf det menes at han i mange år befandt sig her på Costa del Sol.

Det drejer sig her om den nu 41-årige Christopher Guest More Jr., som var eftersøgt af de britiske myndigheder for at have tortureret en mand til døde.

Den brutale forbrydelse, der helt præcist hændte den 19. juni i 2003 – for næsten 16 år siden – var et opgør om narkopenge. Christopher Guest More Jr. var eftersøgt for sin involvering i tortur og mordet på Brian Waters. Forbrydelsen fandt sted på en gård i Knutsford i Cheshires amt, hvor offeret dyrkede marihuana.

Ifølge de britiske myndigheder stormede den dengang 25-årige Christopher Guest More Jr., sammen med to andre som sidder fængslet, mandens hjem for at indsamle en gæld på 20.000 pund. For at opnå hvad de kom efter bandt de offeret til en stol og torturerede ham med piskeslag og en jernstang. Til sidst hængte de ham med hovedet ned af fra en loftsbjælke, hvor han langsomt døde. Torturen blev foretaget for øjnene af offerets børn og kone.

Nu næsten 16 år efter er Christopher Guest More Jr. blevet anholdt på Malta. Dette skete forrige torsdag, den 8. juni, takket være samarbejdet mellem National Crime Agency (ANC) og de maltesiske myndigheder.

Det menes, at denne forbryder i mange år har opholdt sig her på Costa del Sol, mens Christopher Guest More Jr. nu vil blive hjemsendt for at stå for retten.

Læs artiklen

Andalucia

Tre anholdt for biltyveri i Cádiz

Skrevet for

den

Nationalpolitiet i Cádiz har anholdt tre personer for ikke kun biltyveri, men også personlig skade. En diskussion i en stjålen bil endte med en slåskamp.

To af biltyvene, en mand og en kvinde, slog den tredje til bevidstløshed og efterlod ham på gaden.

Ifølge 112-alarmcentralen modtog de et opkald om en slåskamp på calle Juan de Dios Molina i Cádiz. Vidnet forklarede, at tre personer var steget ud af et køretøj og var oppe og slås.

Da politiet ankom til gerningsstedet fandt de en mand bevidstløs på gaden, mens de to andre var flygtet til fods. Dem fangede betjente kort tid derefter, mens den bevidstløse mand fik førstehjælp på stedet.

Bilen, som de tre personer havde kørt i, var rapporteret stjålent den 31. maj. I køretøjet fandt politiet flere narkotiske stoffer samt et videokamera, to mobiltelefoner og andre effekter, der ikke tilhørte de tre.

Den skadede person blev taget til hospitalet, mens de alle tre blev anholdt for biltyveri og to også for personlig skade. De venter på, at se en dommer i Cádiz.

Læs artiklen

Krimi

2 års fængsel for at stjæle 3 tangaer

Skrevet for

den

En mand på 27 år er tirsdag blevet idømt to års fængsel for, at have stjålet tre par tangatrusser i Peñafiel i Valladolid. Det gjorde han af tre omgange.

Trusserne tilhørte datteren af ejendommen, hvor forbrydelsen fandt sted i september 2018. Ved nattetid klatrede den unge mand over en husmur og gik ind på ejendommen for at stjæle et par trusser, der hang på et tørrestativ. Dette hændte af tre omgange; den 3., 7. og 10. september sidste år.

I dag, den 11. juni, har den 27-årige mand siddet foran en dommer i Valladolid, som gav ham en dom på 2 års fængsel. Han skal også betale en bøde på 400 euro for de tre trusser, der aldrig er dukket op og har et polititilhold på tre år.

Den unge mand, der i dag gemte sit ansigt i en stor, rød jakke i retssalen, slipper dog for fængsel siden han ingen kriminel baggrund har.

Takket være sikkerhedskameraer på ejendommen kunne politiet finde gerningsmanden, som nu ni måneder senere har accepteret sin straf.

Tilsyneladende var et stofmisbrug årsagen til, at manden begik disse indbrud.

 

 

Læs artiklen

Andalucia

Rekordfangst af kokain efter to års politiarbejde

Skrevet for

den

Politiet har været i gang med sagen siden begyndelsen af 2017 og kan først nu lægge endeligt låg på. Næsten fem tons kokain er blevet beslaglagt undervejs.

Spansk politi fik mistanke om sagen i januar 2017. En bande smuglede øjensynligt kokain ind i Spanien via havnen i Algeciras.

Stille og roligt er banden, med base i Cádiz og Sevilla, blevet optrevlet og 32 er anholdt undervejs, Ud af dem sidder 25 bag lås og slå nu, skriver politiet i en pressemeddelelse.

Ialt er næsten fem tons kokain blevet beslaglagt. 43 biler, 87 ejendomme til en anslået værdi af 16 millioner euro, fire både, fire pistoler og seks millioner euro er også i politiets varetægt.

Hovedmanden fandtes i Sotogrande i Cádiz-provinsen, mens banden har haft gemmesteder til stofferne i Sevilla, Marbella og Málaga.

I en af aktionene, i december 2017, stoppede politiet en varevogn med godt et ton kokain. Den havde kurs mod et par industribygninger i Marbella, hvor der blev fundet yderligere 2,4 tons kokain. Det er et af de største beslag i Spanien nogensinde uden for et havneområde.

Læs artiklen

Populær