Spanien bryder igen historisk rekord for transplantationer - Costa Posten

Spanien bryder igen historisk rekord for transplantationer

Spanien bryder igen historisk rekord for transplantationer

 

Antallet af donorer lå på 2.183, hvilket gjorde hele 5.259 transplantater mulige i år 2017.

 

Det er femte år i træk, hvor rekorden for transplantationer er blevet brudt. Venterlister reduceres generelt, dog ikke helt så heldigt for børn.

ONT (Organización Nacional de Trasplantes) ønsker at styrke “samarbejdet med beredskabstjenester”, og satse på den såkaldte “organredning”.

Den Nationale Transplant Organisation fremlagde i dag data for år 2017, hvor man for første gang har nået 46,9 donorer pr. million indbyggere.

Dette fornemme tal ligger langt over de 43,4 i 2016 og er ydermere en fordobling af EU’s data, som ligger på 21,5 donorer pr. million indbyggere.

Spanien kan ‘prale af’ i alt 2.183 donorer ( sammenlignet med 2.019 i 2016), hvilket har gjort det muligt at foretage 5.259 organtransplantationer  i år 2017. Dette er en stigning på 450 fra år 2016.

Disse nyeste data viser, at den historiske rekord er blevet brudt for femte år i træk. Op til seks personer donerer organer hver dag og 14 transplantater udføres dagligt.

Med disse data har Spanien endnu en gang vist sin overlegenhed i organdonation og transplantation, med rekordhøjde på femte år i træk.

Desværre viser data ikke helt så glædelige tal for børn, da antallet af børn på venteliste er steget fra 58 i 2016 til 74 sidste år. Dette er på trods af, at det generelle register viser et betydeligt fald ( fra 5,480 til 4,896).

Spanien er i øvrigt det eneste land, der ligger på over 100 transplantationer pr. million indbyggere, med i alt 113.

 

 

 

Vi, her på redaktionen, er stolte over ‘España’.