Andalucia

Sevilla får pause fra sommervarmen

Skrevet for

den

Hovedstaden i Andalusien fortsætter i dag, den 16. maj, med temperaturer over de 30 grader, men det vil ifølge Aemet vende fra i morgen med langt køligere vejr. 

Sevilla har fortsat tidligt sommervejr med op til 33 grader på denne torsdag, men over weekenden får hovedstaden en pause fra varmen med et fald på hele 9 grader.

Ifølge Statens Meteorologiske Institut (Aemet) forventes der fra i morgen, fredag ​​den 17. maj, et kraftigt temperaturfald som vil fortsætte indtil på søndag. Således vil fredag byde på max. 26 grader, mens søndag ned til de 24 grader om dagen. Nattetemperaturen på disse egne vil gå fra nu 16 grader ned til 12-13 stykker.

Udover det drastiske fald i temperaturen og en pause fra varmen vil der også begynde at danne sig lidt skyer på himmelen. I skrivende stund sidder de i Sevilla under en skyfri himmel med en glohed sol i 33 grader. Som skema viser ser søndag mest skyet ud, hvor termometret altså for denne uge også er på sit laveste. Med andre ord, perfekt dag til sightseeing.

Her i Málaga provinsen har vi allerede i dag køligere temperaturer med ‘kun’ 24 grader. Også drastisk fald fra i går med en lun 32 grader nogle steder. De køligere temperaturer vil her ved kysyten fortsætte indtil midten i næste uge, hvor temperaturen igen vil begynde at stige.

Alt i alt oplever nogle steder i Spanien stadig temperaturer langt over normalen for denne årstid, men det vender nu også i Sevilla grundet en ny vejrfront.

Liselotte er uddannet indenfor marketing, salg, regnskab. Hun har de sidste 4 år arbejdet med Costa Posten online.

Comments

Andalucia

García mest almindelige efternavn

Skrevet for

den

Spanien er stadigvæk et land fyldt med ‘Maricármenes’ og ‘Antonios’, som hedder García til efternavn, mens mest populære børnenavne nu er Lucía og Lucas.

García er fortsat det mest almindelige efternavn i landet, ifølge statistik offentliggjort onsdag af INE (Instituto Nacional de Estadística).

María del Carmen og Antonio er stadigvæk de fornavne man hører mest i Spanien, men i fremtiden kunne de erstattes af Lucía og Lucas. Dette vil ske, hvis udviklingen af ​​de mest almindelige navne blandt nyfødte opretholdes, ifølge Det Nationale Institut for Statistik på denne onsdag.

De mest hyppige navne på Spaniens beboere stammer fra de løbende statistikker, men i tilfælde af nyfødte kommer data fra fødselsregistret.

Som sagt er García fortsat det mest almindelige efternavn i Spanien, mens de fleste hedder María del Carmen eller Antonio til fornavn.

Ifølge INE’s statistikker var der – pr. 1. januar 2018 – 656.276 ‘Maricármenes’ og 678.425 ‘Antonios’ i Spanien, mens der i 2017 blev født 4.410 piger med navnet Lucía og 4.209 drenge blev navngivet Lucas. Iblandt de mest almindelige voksen navne er også María (uden Carmen-delen) og José, samt Carmen eller Manuel.

Til kontrast er de mest populære navne til nyfødte nu Lucía og Lucas, mens Sofía eller María og Hugo eller Martín ligger lige bagefter.

Læs artiklen

Andalucia

Femten anholdt i ny narkoaktion

Skrevet for

den

Femten personer er blevet anholdt i en ny narkoaktion. Denne gang under tolv ransagelser i området af La Línea de la Concepción i Cádiz provinsen.

Nationalpolitiet har tirsdag anholdt 15 personer, der menes at være involveret i narkohandel. De blev anholdt i forbindelse med tolv ransagelser i La Linea de la Concepción (Cádiz).

Ifølge kilder er operationen fortsat åben, og flere anholdelser er ikke udelukket i de næste par timer. Derudover har politiet også fundet et lager i Zabal-området med talrige tomme brændstoftromler.

Formålet med operationen er at forsøge, at optrevle det kæmpe netværk af illegale organisationer, som befinder sig her i Sydspanien. Under denne aktion blev mere end 12 boliger og ejendomme ransaget, hvoraf nogle i nærheden af ​​La Atunara.

Undersøgelsen og politiets handlinger er erklæret hemmelige af Domstolen i La Línea de la Concepción, mens efterforskning stadig fortsætter.

Denne aktion er en del af den særlige sikkerhedsplan, kaldet  ‘Seguridad Meridional’ (Sydlig Sikkerhed) for den yderste sydlige del af halvøen, som i 2018 blev skabt for at bekæmpe narkotikahandel. Specielt i området tæt på Gibraltar, Campo de Gibraltar.

Læs artiklen

Andalucia

Kvinde reddet efter fald i bjergområde

Skrevet for

den

En 68-årig kvinde, der var ude og vandre i bjergområdet Caparain nær landsbyen Casarabonela i Málaga, måtte tirsdag reddes af nødtjenesten.

Kvinden faldt ned nær vejen ​​MA-5401 i kommunen Casarabonela, som ifølge Statistik Institut har 2.510 (2018) indbyggere.

En 68-årig kvinde er tirsdag blevet reddet efter hun faldt ned fra et bjergområde i den malagenske kommune, Casarabonela.

Som rapporteret af 112-alarmcentralen modtog de et opkald lidt før kl. 19 om en kvinde, der var faldet ned mens hun var ude og gå tur. Hun lå nær vejen MA-5401.

Både lokalpolitiet, Guardia Civil, en ambulance og brandvæsenet blev sendt til stedet, hvor kvinden ikke selv kunne komme op men var ved bevidsthed.

Brandvæsenet måtte redde kvinden, hvorefter hun via ambulance blev taget til universitetshospitalet i Málaga.

Omfanget af hendes skader vides endnu ikke, ej heller hvorfor hun faldt.

Læs artiklen

Andalucia

Gas falder igen med fem procent

Skrevet for

den

Flasken med 12,5 kilo gas er fra i dag, den 21. maj, næsten fem procent billigere. Det er tredje gang i træk, at den falder i pris til nu 13,17 euro.

Akkurat som i marts er gasflasken igen faldet med næsten fem procent. Helt præcist med 4,98 procent på denne tirsdag. Den maksimale pris er denne gang gået fra 13,86 til 13,17 euro.

Prisen på flasken med 12,5 kilo gas bliver revideret hver anden måned, næsten gang 3. tirsdag i juli måned. I dag altså en god nyhed for de omkring ni millioner husstande i Spanien, som bruger gas.

Det skal her nævnes, at prisen for den nyere falske, der ikke er så tung (ligera=lettere) men indeholder 12 kilo gas, koster 16,50 euro. Altså mere end tre euro dyrere end den gamle type.

Siden det nuværende, landsdækkende reguleringssystem blev indført i 2015 har prisen varieret voldsomt. I starten lå prisen på 17,50 euro, men den har også været helt ned på 11,25 euro.

Læs artiklen

Andalucia

70-årig fundet død i sit hjem i Cádiz

Skrevet for

den

Nationalpolitiet undersøger i øjeblikket en ældre mands død. Liget af manden havde tilsyneladende ligget flere dage i hjemmet, før nogen ringede alarm. 

Politiet har mandag fundet liget af en 70-årig mand i sit hjem på calle Carlos Haya Street i selve Cádiz by. Ifølge Europa Press-kilder menes det, at manden døde for flere dage siden, men først nu at beboere har ringet alarm.

Liget af den ældre mand, hvis nationalitet endnu ikke vides, er sendt til det retsmedicinske institut for at klargøre dødsårsagen, mens nationalpolitiet eferforsker sagen.

Ifølge kilder var det naboer, som mandag ringede til 112-alarmcentralen, da de ikke havde set ham længe og han ikke åbnede døren. Der var i øvrigt begyndt at komme en stærk lugt fra mandens hjem.

Ved nærmere eftersyn via en balkon fandt en beboer den ældre mand liggende i sin seng uden liv. Han havde dog ingen tegn på vold, så derfor det menes at han døde af naturlige årsager.

Læs artiklen

Andalucia

Brand hærger i Nerja, Málaga

Skrevet for

den

En skovbrand, der mandag brød ud kl. 13:30 i området af Cerro de los Cancharrales i Nerja (Málaga), er ifølge Infoca tæt på at være slukket.

Elleve brandmænd fra Cártama og en helikopter arbejder fortsat på at slukke en brand i Nerjas landskab. Branden brød ud kl. 13:30, men blot en time senere kunne Infoca erklære branden for stabiliseret. De arbejder dog fortsat i området indtil helt slukket.

Vi er med en tidlig sommervarme gået ind i den kedelige højsæson for ildebrande, der snildt kan bryde ud i det tørre landskab. Forbudet mod åben ild mellem den 15. maj og den 15. oktober er der desværre allerede en god grund til.

Således så det ud fra foroven i Nerja, Málaga på denne mandag:

Læs artiklen

Populær