Danmark

Schlüters politiske testamente

Skrevet for

den

Danmarks mægtigste mand, Mærsk Mc-Kinney Møller, kritiserede i 1986 Poul Schlüter for ikke at være borgerlig og hård nok i filten på det økonomiske område og sætte skatten ned.

Når Danmarks længst siddende statsminister, Poul Schlüter, 19. marts udsender sit politiske testamente, så kommer han med sin version af, hvem der vidste hvad og hvornår i forbindelse med det, der er blevet kaldt Danmarks Watergate, tamilsagen, hvor Schlüter sagde de berømte ord fra Folketingets talerstol om, at “der ikke er fejet noget ind under gulvtæppet”.
“Titlen, Schlüters politiske testamente, fandt jeg på, fordi jeg ville sætte et sidste punktum. Nu bliver jeg snart 90 år. Så er det på tide”, fortæller Poul Schlüter, der ved valget i 1984, på toppen af hans politiske karriere, var mand for at hive mere end 23 procent af stemmerne, som gav de konservative 42 mandater. I dag viser den seneste måling i Altinget, de konservative står til 4,2 pct. Svarende til 5-7 mandater.

Uro i sindet

“Det har jeg det dårligt med,” siger Schlüter, i et stort interview med Altinget, og tilføjer: ”Men vi har været her før. Ved mit første valg som politisk leder i 1975 fik vi kun ti mandater. Det var ringe. Men så satte vi os sammen, vi, der blev tilbage, og blev enige om at køre en identitetskampagne, hvor vi skrev og talte om, hvad den konservative identitet er. Der må man så gentage sig selv i én uendelighed. Det er selvfølgelig anstrengende,” fortæller Poul Schlüter i et stort interview til journalisten Esben Schjørring i net-mediet Altinget, der også spørger Schlüter om hvordan han hans sindsstemning er, når han ser på den øjeblikkelige udenrigspolitiske situation:
”Med stor uro i sindet. Der er så mange sikre holdninger, som er blevet usikre. Trump i USA er et meget mærkeligt fænomen. Nu kan man ikke bebrejde ham alene, men også vælgerne, som stemte på ham, og det bliver spændende at se, om han vinder om to år. Det håber jeg inderligt ikke, at han gør, for han er så uberegnelig. Og så lyver han. Det er skrækkeligt. Brexit er et andet fænomen, og spændingerne mellem USA og Kina er uløste. Det er en svær tid, vi har foran os.” Alligevel slutter han med en understregning af optimismen som nødvendighed og ikke mindst som ledelsesstil.

I clinch med Mærsk

“Som politiker må man nødvendigvis bekende sig til optimisme. Den skal være del af ens arbejdsredskaber. Man skal tro på det, man selv stiller op som målsætning, så kan det forhåbentlig smitte af på vælgerne.”
I sin meget markante karriere som Danmarks længst siddende statsminister, røg han en enkelt gang i clinch med Danmarks mægtigste mand, Mærsk Mc-Kinney Møller, der på rederiets generalforsamling i 1986 havde kritiseret Schlüter for ikke at være borgerlig og hård nok i filten på det økonomiske område og sætte skatten ned.
Schlüter skrev et åbent brev i Berlingske Tidende: “For at sige det lige ud, så finder jeg, at de politiske kommentarer ikke ganske var i det niveau, man kunne forvente af en af landets største og mest succesrige erhvervskoncerner,” skrev han til Mærsk, og i dag, 25 år senere afviser Schlüter fortsat kritikken:
“Den kritik var uretfærdighed, altså, vi havde lige sat den øverste marginalskat ned med fem procentpoint til 67 procent. Det var jo ikke så ringe. Det var en god begyndelse. Eliten har svært ved at acceptere, at man skal have 90 mandater bag sig, og det har man aldrig i vores lille land. Der skal flere partier til.” siger han i dag.

Danmark

Kan udlandsdanskere stemme til Folketingsvalget, den 5. juni?

Skrevet for

den

Som alle nok ved er der blevet trykket på den meget omtalte valg-knap i Danmark, men kan alle udlandsdanskere stemme? Ifølge organisationen Danes Worldwide ikke.

Den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen har udskrevet valg til Folketinget den 5. juni, som jo er grundlovsdag så ikke en helt almindelig onsdag.

Ikke alle udlandsdanskere kan dog stemme, da der i Grundloven står, at man for at kunne stemme til folketingsvalget skal have dansk indfødsret, være fyldt 18 år og ”have fast bopæl i riget”.

Til gengæld har danskere, der ligeledes har dansk indfødsret, er fyldt 18 år og som bor i et EU-land, stemmeret til Europaparlamentsvalget den 26. maj. Det kræver dog, at man på forhånd er optaget på en særlig valgliste.

Du kan læse mere om stemmereglerne til Folketingsvalget her og til EU-parlamentsvalget her i de sammenfatninger Danes Worldwide har lavet.

Læs artiklen

Danmark

Prinsens kunstsamling på auktion

Skrevet for

den

I forbindelse med boopgørelsen efter Prins Henriks død er det besluttet, at væsentlige dele af Prinsens jadesamling samt samlingen af afrikanske masker og skulpturer sættes til salg gennem Bruun Rasmussen Kunstauktioner.

Salget af samlingerne sker i overensstemmelse med Prinsens tilkendegivelse herom i sit testamente. Arvingerne har forud valgt genstande fra samlingerne, som familien ønsker at beholde, ligesom det er besluttet at bevare en repræsentativ samling af jader og afrikanske værker på Château de Cayx i Frankrig.

Prins Henrik var i mange år en passioneret samler. Særligt orientalske jader og afrikanske masker og skulpturer optog Prinsen. Som dreng boede Prins Henrik med sin familie i Fransk Indokina, det nuværende Vietnam, og opvæksten i den asiatiske kultur dannede baggrund for Prinsens livslange interesse for jader. Interessen for afrikanske masker og skulpturer blev også vakt tidligt i livet, da Prinsen i forbindelse med sine studier blev introduceret til afrikanske værker. Prinsens samlinger består i dag af mere end 6.000 genstande.

Dele af samlingerne har været udstillet flere gange. Senest i 2017 åbnede Museet på Koldinghus udstillingen Himmelsten, hvor besøgende kunne opleve Prins Henriks orientalske jader.

Auktionen påbegyndes i august 2019. En del af provenuet vil gå til de to kongelige fonde, Kronprinsparrets Fond samt Nikolai og Felix Fonden.

Læs artiklen

Danmark

Rasmus Paludan har slået hovedet

Skrevet for

den

Rasmus Paludan har i forbindelse med en ulykke i 2005 slået hovedet så alvorligt, at han har pådraget sig en adfærdsændring, således at han har svært ved at klare konflikter. Han har en méngrad på 25 procent og et erhvervsevnetab på ligeledes 25 procent.

Dokumentationen er gravet fra af journalister på Radio 24/7. Dokumenterne er gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen, der har omtalt en retssag som Rasmus Paludan var involveret i 2015, hvor Rasmus Paludan blev dengang idømt dagbøder for fornærmelig tiltale mod en politibetjent, og har angiveligt benyttet dokumentationen for at formilde straffen.

Det fremgår desuden, at der blev fremlagt uddrag af erklæringer efter en neuropsykologisk undersøgelse, en psykiatrisk speciallægeerklæring og en neuropsykologisk forundersøgelse. Alle foretaget i 2008 – altså tre år efter ulykken.

Rasmus Paludan forklarede i retten, at han før et færdselsuheld i 2005 havde meget lyse fremtidsudsigter, hvilket ændrede sig efter uheldet. Han fik meget svært ved at tolerere andre menneskers fejl uden selv at blive meget frustreret.

Sagen kørte både i by- og landsretten. Han blev frifundet i byretten men blev idømt 10 dagbøder a 400 kroner i landsretten for fornærmelig tiltale mod en politiassistent fra Københavns Politi.

Dokumenter som Radio 24/7 er i besiddelse af, viser at Rasmus Paludan, i tre e-mail til Københavns Politi og politiassistenten skrev, at efterforskeren var en ‘kriminel snothvalp’ og en ‘fascistisk stormsoldat’.

Radio24syv har forelagt oplysningerne for Rasmus Paludan, der ikke ønskede at kommentere dommen og afbrød telefonforbindelsen.

Senest blev Rasmus Paludan den 5. april i år idømt 14 dages betinget fængsel for racistiske udtalelser. Sagen er anket til landsretten.

Læs artiklen

Danmark

Koldt forår i Danmark

Skrevet for

den

De kommende dage bliver en aldeles vinterlig omgang for en weekend i Danmark i maj. Der er både nattefrost og sne i vente.

Sådan lyder prognosen fra Henning Gisselø, der er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), tidligt fredag morgen.

”Det bliver en usædvanlig vinterlig weekend for årstiden. Fredag morgen starter ud med sol til stort set hele landet, men det bliver en kort omgang, før vejret slår om. Som fredagen skrider frem kommer der flere og flere skyer og byger, som både kan byde på hagl og torden.

I dagtimerne, hvor temperaturerne lægger sig omkring syv til ti grader, vil nedbøren falde som regn og hagl. Men natten til lørdag falder temperaturerne en del og lander lidt under frysepunktet – og så er der vinterligt nedbør i vente.

– Det er meget usædvanligt, at vi ser sne i maj, siger Henning Gisselø.
Natten til søndag ser temperaturerne ud til at blive en smule lunere.

Læs artiklen

Danmark

Jysk stormer frem i udlandet

Skrevet for

den

Lars Larsens Jysk-kæde ligger nummer et i 2019-opgørelsen over danskejede virksomheder der vokser i udlandet – efterfulgt af modekoncernen Bestseller, skoproducenten Ecco, Pandora samt Flying Tiger Copenhagen.

Over fire år er der ifølge en ny analyse kommet 26 pct. flere danske butikker til i udlandet, skriver Jyllands Posten. Retail Institute Scandinavias dugfriske opgørelse over danske detailkæders udvikling viser, at omfanget af danske kædebutikker i udlandet er vokset med tæt ved 1.000 i 2018.

»Danske kæder viser styrke til at klare sig i konkurrencen med koncepterne i udlandet. Også i en tid med digitalisering og ændrede forbrugsmønstre. Kæderne kommer med en ballast fra et lille marked som det danske, hvor konkurrencen er hård,« siger Henning Bahr, adm. direktør i Retail Institute Scandinavia.

Hos Jysk – med nu over 2.700 butikker i 52 lande inkl. franchise – har især markeder i Øst- og Centraleuropa været med til at trække væksten de seneste år. Jysk har en ambition om fortsat ekspansion. I år er Irland og Cypern kommet til som nye markeder, mens Rusland er på listen i 2020.

Adm. direktør Jan Bøgh, Jysk, fastslår, at der i hvert fald skal udvides med 100 nye butikker årligt – og gerne flere. Han siger til Jyllands Posten:

»Vores ejer Lars Larsen har udtrykt en vision om at nå 5.000 butikker på et tidspunkt. Vi rækker efter stjernerne og går efter det mål. Langt fra alle forbrugere i Europa handler endnu med os, og desuden er der masser af muligheder andre steder i verden.«

Læs artiklen

Danmark

Aftale om seniorpension er på plads

Skrevet for

den

Hovedformålet med aftalen er, at flere nedslidte borgere kan gå på pension tidligere end folkepensionsalderen. Det var Socialdemokratiets store slagnummer til den kommende valgkamp, som regeringen nu sammen med de Radikale og Dansk Folkeparti nu har realiseret.

Hvis man har en arbejdsevne på 15 timer om ugen, kan man frem over søge om at komme på seniorførtidspension, når man har seks et halvt år tilbage før folkepensionsalderen. Det er et år mere end i dag, hvor muligheden gælder fem år før folkepensionsalderen, skriver Jyllands Posten.

»Det er en væsentlig forbedring i forhold til i dag,« siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen. Han betegner den nye mulighed som en »ret« og lægger desuden vægt på, at aftalen er bred, og dermed også vil være »levedygtig« i fremtiden – underforstået efter det kommende valg.

Tidligere tilbagetrækning har været et varmt emne på Christiansborg, siden Socialdemokratiet satte det på dagsordenen med løftet om at give visse grupper nedslidte arbejdere en decideret rettighed til at kunne forlade arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen. S blev dog sendt ud af forhandlingerne, som fortsatte mellem regeringen, DF og Radikale.

I takt med at danskerne lever længere, har politikere ad flere omgange besluttet at hæve pensionsalderen gradvist.

Med dagens vedtagelse vurderes det, at regeringen har ryddet bordet for hængepartier og dermed venter alle kun på at Lars Lykke Rasmussen trykker på valgknappen.

Læs artiklen

Populær