Spanien

Robin Hood er flyttet til Spanien

Skrevet for

den

Indbyggerne i en lille spansk landsby er målløse over en anonym velgører, som lægger kontanter i postbokse eller skubber en konvolut med kontanter ind under døren.

Siden onsdag i sidste uge har omkring 15 indbyggere i landsbyen Villarramiel i det nordlige Spanien modtaget konvolutter med op til 100€ i sedler.

Borgmesteren i byen, med omkring 800 indbyggere, Nuria Simon, siger til AFP, at alle er forbløffede og prøver at finde ud af hvem velgøreren er.

Nogle har bare fået pengene i en brun kuvert, mens andre har fået små søde beskeder med deres navne på.

En enke alene med sin søn, ældre, par med små børn. Der er ingen direkte link mellem de forskellige modtagere.

Flere af modtagene er gået til politiet eller i banken for at sikre sig at sedlerne er ægte. Og det er de.

 

Steen har over 35 års erfaring indenfor Journalistik, hvor han har arbejdet for Lokale Radiostationer, DR og TV2.

Klik for at kommentere

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Spanien

Den ekstreme højrefløj under angreb

Skrevet for

den

Santiago Abascal, VOX, bliver nu angrebet fra alle sider.

Højrefløjspartierne Partido Popular og Ciudadanos går nu til angreb på VOX i et forsøg på at bremse partiets succes i meningsmålingerne op til folketingsvalget den 28. april, hvor det ekstreme højrefløjsparti står til at få 12 procent af stemmerne.

Rygterne om et koalitionssamarbejde mellem de tre partier efter det kommende folketingsvalg er mange, men intet er blevet bekræftet af hverken Partido Popular eller Ciudadanos, der indtil videre begge har valgt at gå stille med dørene.
Men ikke alle er tilfredse med situationen og mener, at de to partier bør tage afstand til VOXs politik. Partido Populars partileder Pablo Casado er af mange – også partifæller – blevet beskyldt for at fedte for VOX for dermed at kunne vinde regeringsmagten efter folketingsvalget i slutningen af april. Han har sågar udtalt, at det spanske demokratis fjende ikke er den ekstreme højrefløj, som mange mener, men derimod regeringspartiet PSOEs allierede, det populistiske parti Unidos Podemos samt uafhænighedstilhængerne i Catalonien og Baskerlandet.

Men både Ciudadanos og Partido Popular ændrer nu strategi og går begge til angreb på VOX. Det sker på baggrund af de sidste ugers mange outrerede udtaleleser fra VOXs partileder Santiago Abascal, der blandt andet mener, at spanierne skal have lov til at forsvare sig med våben, hvis de frygter for deres liv.

Pablo Casado mener, at det er at spille russisk roulette, hvis man stemmer på VOX, og han opfordrer i stedet spanierne til at stemme med hovedet og ikke lade sig forføre af VOX.

Albert Rivera, partileder for Ciudadados, har indtil videre holdt hovedet koldt, og kun en gang er han gået til angreb på VOX. Det var i forbindelse med forhandlingerne om regeringsmagten i Andalusien, hvor VOX betingede sin støtte til Partido Popular og Ciudadanos med en afskaffelse af den lov, der beskytter voldsramte kvinder. Internt i partiet har Albert Rivera mødt stor modstand for sin vage holdning overfor VOX, og han har nu valgt at støtte op om Pablo Casado og ændre taktik.

Den taktiske kovending ses dog af mange, som de to partiers krampagtige forsøg på at bremse den vælgerflugt, de begge har oplevet, siden VOX blev en vigtig brik i spansk politik.

Læs artiklen

Krimi

Kvinde dræber sin mand i selvforsvar

Skrevet for

den

Kvinden ringede selv til 112-alarmcentralen, hvor hun forklarede at hun havde ageret i selvforsvar. Hendes 32-årige mand døde i hjemmet af knivstik.

En 32-årig mand har torsdag mistet livet i sit hjem i San Pedro del Pinatar, Murcia. Han døde grundet knivstik fra sin kone, som indrømmede at hun havde dræbt ham. Dog havde kvinden, ifølge eget udsagn, ageret i selvforsvar, da han ville slå hende.

112-alarmcentralen modtog torsdag kl. 13:58 et opkald fra en kvinde i området af Las Esperanzas. Hun forklarede i opkaldet, at hun havde stukket sin mand med en kniv “efter han havde forsøgt at slå hende”. Ifølge kvinden var det ikke første gang.

Ved politiets ankomst fandt man manden uden puls, hvorefter man forsøgte at genoplive ham. Den 32-årige mand kunne ikke reddes og døde på gerningsstedet.

Kvinden blev anholdt og venter i dag på at se en dommer, mens mandens lig er blevet fjernet fra hjemmet i Murcia.

Læs artiklen

Erhverv

Udenlandske investeringer i Spanien topper. Catalonien flopper.

Skrevet for

den

Ikke siden de glade dage før finanskrisen i 2007 har de udenlandske investeringer i Spanien været højere. Madrid tegner sig alene for 85 procent af investeringerne.

Nye tal viser, at de udenlandske investeringer i Spanien i 2018 har slået rekord. Næsten 47 millioner Euro er der kommet til Spanien i form af nye investeringer, viser tal fra Indenrigsministeriet. Det er en stigning på 71% sammenlignet med 2017.

Bag tallene gemmer der sig dog en barsk virkelighed for Catalonien. Efter afstemningen om uafhængighed i 2017 har mange virksomheder droppet deres investeringer i regionen og mange virksomheder er flyttet, skriver Murcia Today.

Udenlandske investeringer i Catalonien er faldet fra godt otte millioner Euro i 2016 til knap tre millioner Euro i 2018.. Catalonien står dermed kun for 6,4 procent af de samlede investeringer mod 31 procent i 2017.

Madrid står nu for hele 85 procent af de udenlandske investeringer i Spanien. I 2016 var det 44 procent.

Læs artiklen

Spanien

4.500 fanget uden sikkerhedssele

Skrevet for

den

Indenfor blot en uge har politiet fanget 4.500 bilister uden sikkerhedssele på. Det indebærer for dem en bøde på 200 euro og tre klip i kørekortet.

Guardia Civil har på en enkel uge givet bøder til præcist 4.446 personer, der kørte uden sikkerhedssele.

Sådan en overtrædelse koster 200 euro samt tre klip i kørekortet. Dog kan man slippe med halv skade, hvis man betaler bøden indenfor 14 dage.

Disse trafikanter blev alle fanget under en intens kampagne, der løb over dagene fra den 11. til den 17. marts. I løbet af denne uge blev der kontrolleret i alt 377.602 køretøjer på de spanske veje.

75 procent af de næsten 4.500 bilister blev i øvrigt taget på en landevej, hvor otte ud af ti dødsfald netop sker.

Guardia Civil fandt også 262 børn, der enten sad uden sele eller i korrekt sikkerhedssystem. 62 af dem sad desuden på forsædet.

Her i Spanien kræver loven, at børn på under 1,35 m i højde, skal sidde fastspændt på bagsædet i passende system i forhold til højde og vægt.

Trafikdirektoratet (DGT) påpegede, at “bruge selen er obligatorisk, netop grundet din sikkerhed.”

Læs artiklen

Politik

Strammere regler for Uber og Cabify

Skrevet for

den

Uber og Cabify skal fra den 1. april underrette om al kørsel i et nyt system, der har til formål at registrere deres aktiviteter.

VTC’er, hvilket står for ‘un vehículo de transporte con conductor’ (et transportkøretøj med chauffør) vil fra den 1. april få strammere regler her i Spanien.

Fra den 1. april vil driften af en ny hjemmeside blive sat i funktion. Her skal de virksomheder, som opererer via Uber og Cabify, registrere alle sine udførte tjenester.

Dette register for al kommunikation vil blive drevet af udviklingsministeriet og opfylder således et af kravene fra taxachauffører.

Dette værktøj vil gøre det muligt for både kommuner og regionale myndigheder, at kontrollere at ydelser bliver overholdt. Som f.eks., at en VTC kan arbejde i en anden provins end der hvor autorisation, forudsat at kørslen ikke overstiger 20% af faktureringen pr. trimester.

Et af kravene fra taxachaufførerne, som længe har klaget over denne praksis og tillige strejket, er således blevet opfyldt.

Læs artiklen

Krimi

Nyt slag mod ulovligt IPTV. Anholdelser i Málaga.

Skrevet for

den

Siden 2015 har Policía Nacional efterforsket den hidtil største sag om ulovligt IPTV til dato i Europa. Efterforskningen er foregået i samarbejde med dansk og engelsk politi og Europol.

Sagen startede med en anmeldelse fra engelske Premier League. De havde konstateret overtrædelse af deres tv-rettigheder fra et firma med base i Málaga.

Efterforskningen viste hurtigt et stort netværk med grene til Danmark, England, Holland, Letland og Cypern, skriver Policía Nacional på deres hjemmeside.

Efterforskerne fik identificeret 11 servercentraler fordelt over hele verden, med helt op til 40 servere i hver.

I en koordineret aktion slog politiet til på 14 adresser samtidig. Otte i Spanien – i Málaga, Madrid og Alicante – fire i Danmark og to i England.

Der er foreløbigt foretaget fem anholdelser, heraf de tre i Málaga. Policía Nacional anslår, at det ulovlige salg af IPTV abonnementer har indbragt otte millioner Euro.

Policía Nacional oplyser ikke hvornår aktionen fandt sted og hvilken nationalitet, de anholdte har, men oplyser, at der er beslaglagt 12 luksusbiler, fast ejendom og indefrosset konti i forskellige banker.

Læs artiklen

Populær