Europa

Resistente bakterier slår flere ihjel end nogensinde før

Skrevet for

den

 

Problemet er størst i Sydeuropa. Og det er især spædbørn og ældre, der bliver ramt, viser ny undersøgelse.

 

Løbende næse, hoste og svedeture.

Influenza- og snotsæsonen er over os. Det betyder, at flere får følgesygdomme som lungebetændelse. Og så stiger forbruget af antibiotika.

Antibiotika kan slå infektionen ned, og derfor har det i mange år været kuren på bakterie-sygdomme.

Men midlet bliver ikke ved med at virke. Et stigende forbrug i verden gør nemlig, at bakterier bliver resistente.

I lande i EU og EEA dør cirka 33.000 mennesker årligt på grund af antibiotikaresistens.

Det viser en ny undersøgelse fra det europæiske center for forebyggelse af og kontrol med sygdomme (ECDC).

Tidligere tal har vist, at der cirka dør 25.000 europæere om året på grund af antibiotikaresistens.

– Inden for de sidste ti år er der kommet en række nye multiresistente bakterier, som vanskeliggør behandlinger. Og de rammer især de ældre og de svækkede, siger sektionsleder Brian Kristensen fra Statens Serum Institut.

De 33.000 dødsfald svarer til cirka seks personer for hver 100.000 indbyggere i Europa.

I Danmark er tallet noget lavere med knap to dødsfald for hver 100.000 indbyggere. Forskerne bag rapporten understreger, at tallene er estimater.

Værst i Sydeuropa

Forskerne har lavet deres vurderinger ud fra data fra 2015. De har kigget på en række forskellige resistente bakterier. Flere af dem er multiresistente, hvilket vil sige, at de ikke reagerer på flere typer antibiotika.

Udregningerne er komplicerede, og forskerne har taget flere forbehold. De har blandt andet kigget på, hvad resistens koster i både antal døde og antal mistet livsår.

Overordnet set er problemet værst i sydeuropæiske lande, som her i Spanien, i Italien og Grækenland.

– Flere af de sydeuropæiske lande bruger mange penge og kræfter på antibiotika-resistens. Men i Skandinavien rapporterer vi meget mere og følger udviklingen tættere. Og når man har en større viden om det, kan man også bedre gå ind og gøre noget, siger Brian Kristensen.

– Men det betyder også meget for os her i Skandinavien, at problemet er stort sydpå. For vi rejser jo ofte derned, fortsætter Brian Kristensen.

Spædbørn og ældre bliver ramt

Ifølge rapporten fra ECDC er det især spædbørn og ældre over 65 år, der bliver hårdt ramt af de resistente bakterier.

– Når spædbørn bliver hårdt ramt, skyldes det til dels forekomsten af en bestemt type penicillin-resistent bakterie ved navn pneumokokker. Den har oftest størst konsekvenser hos spædbørn, siger Brian Kristensen og fortsætter:

– Og så er spædbørns immunsystem relativt umodent, hvilket ofte gør, at infektioner får større konsekvenser.

Alvorlig stigning i forbruget

Sidste år faldt bruget af antibiotika i Danmark med seks procent. Overordnet set er det gode nyheder.

Men faldet er størst i penicillin, som er en af de typer antibiotika, der er mindst problematisk i forhold til multiresistens.

Derimod er der sket en stigning i nogle af de såkaldte bredspektrede antibiotika-typer. Det viser en rapport, som blandt andet Statens Serum Institut udgav i sidste måned.

– Vi skal have fokus på at forebygge, så vi kan reducere brugen af antibiotika, siger Brian Kristensen.

– Og så skal vi forsøge at forhindre smittespredningen, som sker inde på hospitaler. Og det handler for eksempel om noget så banalt som at vaske hænder og gøre ordentlig rent på toiletter, fortsætter Brian Kristensen.

Sidste år præsenterede regeringen en handlingsplan for mindre antibiotikaforbrug i Danmark. Planen indebærer blandt andet, at antallet af indløste recepter på antibiotika skal reduceres.

Derudover skal antibiotika, der er kritisk vigtig for behandling af alvorlige infektioner, reduceres hvor det ikke er nødvendigt.

 

 

Kilde DR Nyheder

Liselotte er uddannet indenfor marketing, salg, regnskab. Hun har de sidste 4 år arbejdet med Costa Posten online.

Danmark

Kan udlandsdanskere stemme til Folketingsvalget, den 5. juni?

Skrevet for

den

Som alle nok ved er der blevet trykket på den meget omtalte valg-knap i Danmark, men kan alle udlandsdanskere stemme? Ifølge organisationen Danes Worldwide ikke.

Den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen har udskrevet valg til Folketinget den 5. juni, som jo er grundlovsdag så ikke en helt almindelig onsdag.

Ikke alle udlandsdanskere kan dog stemme, da der i Grundloven står, at man for at kunne stemme til folketingsvalget skal have dansk indfødsret, være fyldt 18 år og ”have fast bopæl i riget”.

Til gengæld har danskere, der ligeledes har dansk indfødsret, er fyldt 18 år og som bor i et EU-land, stemmeret til Europaparlamentsvalget den 26. maj. Det kræver dog, at man på forhånd er optaget på en særlig valgliste.

Du kan læse mere om stemmereglerne til Folketingsvalget her og til EU-parlamentsvalget her i de sammenfatninger Danes Worldwide har lavet.

Læs artiklen

Europa

Arkitekter skal konkurrere om nyt spir på Notre Dame

Skrevet for

den

Genopbygningen af brændte Notre Dame bliver til en international konkurrence. Det oplyser den franske premierminister, Edouard Philippe, ifølge nyhedsbureauet AP.

Premierministeren har annonceret en konkurrence for internationale arkitekter, der kan indsende bud på et nyt spir på Notre Dame-katedralen i Paris.

Det sker, efter at præsident Emmanuel Macron onsdag har afholdt et kabinetmøde om genopbygningen af den over 850 år gamle katedral, der blev opslugt af flammer mandag aften.

Konkurrence har til formål at “give Notre Dame et spir, som er tilpasset vor tids teknikker og udfordringer”, siger Philippe ifølge AP.

Han oplyste samtidig, at myndighederne endnu ikke har estimeret, hvor meget genopbygningen kommer til at koste. Indtil videre er det dog væltet ind med donationer fra flere kanter – heriblandt franske rigmænd. Onsdag formiddag nåede beløbet op på 995 millioner dollar – 6,5 milliarder danske kroner.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, har meddelt, at kirken vil blive genskabt inden for fem år.

Læs artiklen

Europa

Brexit udskudt i et halvt år

Skrevet for

den

Efter et kompromis i aftes er Brexit nu udskudt i et halvt år, så briterne får mulighed for at stemme en skilsmisseaftale igennem i Parlamentet, så det ikke bliver en dyr og kaotisk skilsmisse.

Over midnat blev de 27 tilbageværende medlemmer af EU enige om en ny dato for den britiske udmeldelse. Den nye dato er sat til den 31. oktober. Dermed skal briterne altså stemme til EU-valget sidst i maj.

Forlængelsen er fleksibel, så briterne kan forlade EU inden, hvis de altså kan blive enige med sig selv om det.

Aftalen om en forlængelse var et kompromis, hvor flere lande ønskede endnu mere tid til at finde en god løsning, mens blandt andre Frankrig talte for en meget kort forlængelse.

Storbritannien skulle oprindeligt have forladt EU den 29. marts, men da det viste sig umuligt at få godkendt skilsmisseaftalen i det britiske parlament, blev datoen rykket til den 12. april.

Læs artiklen

Europa

EU: Automatisk nødbremse i 2022

Skrevet for

den

En bred vifte af nye sikkerhedssystemer skal være obligatoriske allerede i år 2022, mener EU-kommissionen. Bilen skal f.eks. kunne bremse ved 130 km/t.

Om tre år skal alle nye biler kunne bremse selv, hvis en bil eller fodgænger pludselig bevæger sig ud foran.

De skal kunne holde sig indenfor vejbanen uden hjælp fra føreren, og – måske mest opsigtsvækkende – stoppe deres acceleration, når hastighedsgrænsen er nået. Også i tilfælde, hvor føreren gerne vil køre hurtigere.

Det er blot nogle af systemerne i den omfattende pakke af sikkerhedsforanstaltninger, som EU-Parlamentet, -Kommissionen og Det Europæiske Råd er nået til enighed om. Aftalen har været længe undervejs og mangler nu blot at blive endeligt godkendt.

Det skriver EU-kommissionen i en pressemeddelelse.

Vil redde 25.000 liv

Foruden sikkerhedssystemerne til biler lægger aftalen op til, at fremtidens lastbiler og busser skal se helt anderledes ud. Fra september 2025 skal de leve op til den såkaldte ‘direct vision’-standard, der indebærer, at chaufførerne skal kunne se en betydeligt større del af vejen gennem ruderne, end tilfældet er i dag.

Håbet er, at de nye retningslinjer kan gøre de blinde vinkler mindre og derved mindske antallet af højresvingsulykker.

EU-politikerne anslår, at den samlede pakke vil kunne redde 25.000 liv, mens mindst 140.000 europæere vil kunne undgå alvorlige kvæstelser i trafikken frem mod 2038. EU har et langsigtet må om, at ingen må miste livet eller blive alvorligt kvæstet i trafikken i 2050, og den nye aftale er her et skridt på vejen.

I alt 25.643 mennesker blev dræbt i trafikken i EU i 2016 – det seneste år, EU har indsamlet og offentliggjort data om.

– Hvert år mister 25.000 deres liv på vores veje. Flertallet af ulykkerne er forårsaget af menneskelige fejl. Vi kan og må gøre noget ved dette.  Ved at gøre de nye avancerede sikkerhedsforanstaltninger obligatoriske kan vi gentage den forandring, vi så da sikkerhedsselen i sin tid blev introduceret. Mange af de nye systemer eksisterer allerede, og de ses især i luksusbiler, siger EU kommissær Elżbieta Bieńkowska i pressemeddelelsen og tilføjer:

– Nu vil vi øge sikkerhedsniveauet over hele linjen og bane vej for fremtidens forbundne og selvkørende mobilitet.

Fartbegrænser er på vej

Den avancerede fartkontrol, der skal regulere bilens hastighed efter den gældende hastighedsgrænse, har allerede fået en del mediebevågenhed. Det skyldes måske mest af alt, at den potentielt kan gøre føreren ude af stand til at køre med den hastighed, som vedkommende ønsker.

Tilbage i februar skrev det britiske medie Auto Express dog, at det til at begynde med vil blive muligt at slå systemet fra. En beslutning, man angiveligt har truffet ‘af hensyn til offentlighedens accept ved introduktionen’.

Vælger man at slå systemet fra, vil man ifølge mediet stadig få en påmindelse, der minder om nutidens selehusker – det vil sige højlydte advarselssignaler gennem højtalerne, hvis man overskrider hastighedsgrænsen.

 

 

Kilde Ekstra Bladet

Læs artiklen

Europa

Officielt: Engangsplastik forbydes i EU

Skrevet for

den

Et forbud mod blandt andet tallerkener, bestik og sugerør af engangsplastik er godt på vej efter Europa-Parlamentet onsdag stemte for.

Europa-Parlamentet har onsdag eftermiddag stemt for, at forbyde blandt andet tallerkener, bestik, sugerør og vatpinde af engangsplastik.

Det sker for at mindske forureningen af verdenshavene. Aftalen om forbuddet, der blev vedtaget med et overvældende flertal, blev allerede uformelt indgået mellem medlemslandene, EU-Kommissionen og parlamentet sidste år.

Men med det samlede parlamentets godkendelse kan forbuddet nu træde i kraft. Det ventes at blive implementeret fra 2021.

Det er ikke kun tallerkener, bestik, sugerør og vatpinde af plastik, der bliver forbudt. Også ballonholdere af plastik er omfattet af forbuddet.

Slut med sjov og ballade

I debatten inden afstemningen rokkede netop balloner ved nogle af parlamentarikernes følelser.

– Vi skal være innovative, men vi skal jo ikke tage det sjove fra folk. Det er ude af proportioner. Vi skal ikke sidde her i parlamentet og sige, at nu er det slut med sjov og ballade, lød det fra tyske Peter Liese.

Med loven har man også sat et mål om, at 90 procent af alle plastikflasker bliver indsamlet til genbrug inden 2029.

 

 

 

Kilde DR/ritzau/

Læs artiklen

Europa

Stjålet Picasso fundet i Amsterdam

Skrevet for

den

Maleriet, ‘Busto de Mujer’, var ejet af en saudisk sheik, der købte det i 1980’erne. I 1999 blev maleriet stjålet, men nu er det dukket op til overfladen igen. 

Maleriet ‘Busto de Mujer’, af den spanske kunstner Pablo Picasso, blev for tyve år siden stjålet fra en arabisk sheik. Han havde maleriet hængende på sin yatch i Antibes, Frankrig.

Den arabiske sheik udlovede dengang en dusør på 400.000 euro, men efter nogle år uden noget spor godtog Abdul Mohsen Abdulmalik fire millioner i erstatning fra sit forsikringsselskab.

Ifølge kilder har det famøse maleri nok skiftet hænder i underverdenen mindst tyve gange på de lige så mange år, men i dag har den hollandske kunstforsker Arthur Brand kunne berette således:

“Jeg er meget begejstret, vi taler om den største kunstner i det 20. århundrede, og dette var et af Picassos største værker og tillige hans yndlings. Pablo Picasso ønskede aldrig at sælge maleriet, men havde det hængende i sit hjem indtil han døde, den 8. april 1973. Nu er maleriet fundet”.

‘Busto de Mujer’ (En Kvindes Buste) er et portræt af Dora Maar, som dannede par med Picasso i 30- og 40’erne. Den spanske kunstner malede hende i 1938, hvorefter han altså beholdte maleriet indtil sin død.

En amerikansk ekspert, der allerede har analyseret maleriet på et ukendt sted i Amsterdam, har etableret dets ægthed og maleriets oprindelige ejer vil nu blive tilbudt at få det igen, hvis han tilbagebetaler de fire mio. fra forsikringsselskabet. Maleriet menes i dag, at have en værdi af 25 millioner euro.

Læs artiklen

Populær