Den 1. juli 1969 slap daværende justitsminister Knud Thestrup pornoen fri i Danmark. Det skete efter ikke mindst stort pres fra den radikale politiker Else Merete Ross. Hun var en stor fortaler for fri porno, og mener, at folk selv må ligge og rode med deres sexvaner. Og det er i hvert fald ikke noget, staten skal beskæftige sig med.
Else Merete Ross fulgte meget opmærksomt en række sager der verserede ved Byret, Landsret og Højesteret, hvor lærde jurister skulle vurderer om bl.a. den erotiske roman ’Fanny Hill – en glædespiges erindringer’ fra 1748, var frækkere end politiet tillader i midten af 1960’erne. Sådan beskriver Danmarks Radio den politiske situation, i en stor historisk fortælling om pornoens frigivelse.
“Fanny Hill” blev “frifundet” og tilladt efter den daværende danske lovgivning, men billedporno er fortsat forbudt og betegnes som utugtigt og et moralsk fordærv.
Kort efter Højesteret har afsagt sin dom, benytter Else Merete Ross lejligheden til at diskutere pornoforbuddet med justitsminister Knud Axel Nielsen. Han svarer, at han allerede har bedt en række eksperter i det, der hedder ’Straffelovsrådet’ om at se på sagen og komme med en vurdering af loven.
Et af argumenterne for et fortsat forbud mod porno er, at porno kan være sundhedsskadeligt. For eksempel mener man på baggrund af undersøgelser i 1800 tallet, at onani kan give rygmarvstæring. I 1960’erne er den myte dog for længst lagt i graven, og de sidste argumenter mod porno falder, da eksperterne i Straffelovsrådet i 1966 kommer med den ekspertvurdering, som Knud Axel Nielsen har bedt om. Vurderingen slår fast, at man ikke kan bevise, at pornografi er til skade for hverken samfundet, grupper eller enkeltpersoner. Og dermed er Danmark klar til at frigive porno på tekst i 1967.
Pornoproducenterne opfatter loven som meget elastisk og begynder at producere billedpornografi i form af blade og film. Politiet holder et vågent øje med pornobranchen: “En snefyldt og råkold morgen, den 30. januar 1967 slår politiet til i en koordineret indsats mod 40 adresser i København og omegn. Det virker efter nutidens forhold som en politiaktion så man skulle tro, at det var en terrorhandling. Politiet rydder samtlige lagre og butikker over det hele, så nogle af dem går konkurs”, forklarer Jon Nordstrøm, der er forfatter til bogen ‘Dansk Porno’, der handler om pornoens historie i et stort interview med Danmarks Radio.
I en reportage i Ekstra Bladet brokker en politimand sig over anstrengelserne og vejret: “Jeg får hold i ryggen, nu har jeg slæbt porno gennem sne, is og blæst,” siger betjenten, der ikke tør sige, om der er noget galt med billederne. Han konstaterer blot: “De damer viser det hele lige i vejret.”
Politiet beslaglægger blade, billeder og negativer for omkring 10 millioner kroner. Det svarer til omkring 100 millioner i nutidskroner. Pornoproducenter og forhandlere står tilbage med tomme hylder og slår ud med armene og efterlyser klare svar på, hvad man må og ikke må.
Den nu konservative justitsminister Knud Thestrup foreslår i 1968, at frigive billedpornoen, selvom han blot to år tidligere var meget betænkelig ved at slippe tekstpornoen fri. Hans håb er, at lovlig og fri konkurrence på markedet vil fremelske porno, der er smukkere og mindre snusket, end den der findes på det illegale marked. Da porno er til debat i Folketinget 12. december 1968, siger han: “Der er med andre ord ikke på nogen måde tale om, at man ønsker at bidrage til en yderligere udbredelse af pornografien, men man håber tværtimod ad frigivelsens vej at kunne medvirke til, at publikums interesse for dette underlødige materiale bliver mindre.”
I maj 1969 stemmer Folketinget for at frigive pornoen fuldstændig, og den 1. juli 1969 træder loven i kraft. Men Danmarks tid som pornostormagt bliver kort. Andre lande som Holland, Sverige og USA følger hurtigt i kølvandet.
Kilde: dr.dk