Pelé forventer stort VM for Brasilien med fit Neymar

Pelé forventer stort VM for Brasilien med fit Neymar

 

Brasilien står med gode chancer for at stryge helt til tops og vinde sit sjette VM, når VM spilles i Rusland denne sommer.

 

Det vurderer legenden Pelé, der selv var med til at vinde VM tre gange med Brasilien i 1958, 1962 og 1970.

Meget står og falder dog med PSG-stjernen Neymar, der er ukampdygtig i cirka endnu en måned, efter han er blevet opereret i sin højre fod og ankel. Men Neymar skal nok nå topformen, mener 77-årige Pelé.

»Vi ved ikke præcis, hvad der kommer til at ske, men jeg tror nok, at han skal komme i form til VM, da skaden ikke er så alvorlig. Jeg håber, at han vil have det samme held ved VM, som jeg havde. Vi har en masse fremragende spillere i Europa. Udfordringen bliver at sætte dem sammen. Jeg tror, at vi vil få et godt hold til VM, der kan levere et stort resultat«, lyder det fra Pelé.

Fodbold: Det er tvivlsomt, om Bayern München-stjernen Arturo Vidal kommer til at deltage i Champions League-semifinalerne mod Real Madrid. Midtbanespilleren med den karakteristiske hanekam skal nemlig gennem en operation og er ude i en ubestemt, men kort periode, skriver Bayern München på sin hjemmeside.

Vidal kom til skade under søndagens træning i den tyske mesterklub. »Jeg har talt med vores klublæge efter Vidals MR-skanning, og der sidder noget løst i hans knæ. Det forhindrer ham i at kunne strække det.

Han er på vej til Augsburg for at blive opereret. Han har brug for en mindre knæoperation, og han vil helt sikkert være ude i et stykke tid«, siger Bayern Münchens cheftræner, Jupp Heynckes, ifølge klubbens hjemmeside. Men han er en fighter, og han vil virkelig gerne spille de to kampe«. Opgørene afvikles 25. april og 1. maj.