Officielt: Real Madrid fyrer træneren

Officielt: Real Madrid fyrer træneren

 

Julen Lopetegui er færdig i den spanske storklub. Det oplyser Real Madrid på klubbens hjemmeside.

 

‘Efter et møde den 29. oktober 2018 er bestyrelsen i Real Madrid blevet enige om at ophæve samarbejdet med Julen Lopetegui,’ skriver den spanske klub.

Grunden er, at resultaterne ikke har været gode nok, og derfor siger klubben farvel til Lopetegui.

‘Klubben vil gerne sige tak til Julen Lopetegui og hele hans tekniske team for deres arbejde og indsats, og vi ønsker dem det bedste i deres professionelle karriere.’

Real Madrid oplyser, at det er Santiago Solari, der er træner for klubbens B-hold, der overtager tøjlerne fra tirsdag, oplyser klubben. Det er dog midlertidigt, skriver Real Madrid.

Hvem der skal overtage permanent, vides altså ikke.

En af kandidaterne har været Antonio Conte, men mandag aften skrev flere spanske medier, at flere spillere i Real Madrid ikke ønsker ham som træner.

Opdateres…

 

 

Kilde Berlingske Tidende