En lille gruppe demonstranter har taget opstilling uden for Oberlandesgericht München. De venter på dommen over Beate Zschäpe, eneste overlevende fra terrorcellen Nationalsozialistischer Untergrund. I mere end et årti stod NSU bag adskillige drab og overfald i det centrale Tyskland, og politiet var længe om at erkende, at der var tale om én og samme gruppe.

»Wie viel Staat steckt im NSU?« står der på et af demonstranternes bannere. Mistanken om en manglende offentlig indsats over for den højreradikale celle har stadig ikke fortaget sig.

Klokken ti onsdag formiddag falder dommen: retten idømmer Beate Zschäpe livsvarigt fængsel og kender hende skyldig i medansvar for gruppens drab. Den 43-årige kvinde skal afsone under skærpet opsyn, såkaldt sikkerhedsforvaring.

Dermed slutter en mere end fem år lang retssag, og Tyskland kan for alvor begynde at gøre regnebrættet op efter Uwe Mundlos, Uwe Böhnhardt og Beate Szchäpe.

Fra 1998 og mere end et årti frem levede de tre unge mennesker tilbagetrukket i en lejlighed i Zwickau i det sydligste del af Sachsen tæt på grænsen til Tjekkiet. Gennem samme periode gennemførte de som Nationalsozialistischer Untergrund (NSU) mindst 15 røveriske overfald, angreb med sprængstoffer samt drab på ni immigranter og en kvindelig politibetjent.

Gruppens ugerninger sluttede, da de to unge mænd, Uwe Mundlos og Uwe Böhnhardt den 4. november 2011 under en flugt fra politiet, valgte at begå selvmord i en campingvogn i Eisenach.

Et par dage efter satte det tredje medlem af terrorcellen ild til deres fælles bolig i Zwickau. Desuden sendte hun en videofilm til myndighederne, hvor gruppen står frem og forklarer baggrunden for sine handlinger: den ønsker simpelthen at fordrive udlændinge fra Tyskland.

Retssagen mod Beate Zschäpe begyndte tilbage i maj 2013. På anklagebænken sad også de fire sympatisører Ralf W., Carsten S., Holger G. og André E. De færdedes alle i det samme ekstremistiske miljø i det tidligere Østtyskland og har bistået gruppen med våben og falske papirer.

Som retssagen skred frem, var det især slagsmålet om Zschäpes forsvar, der vakte opsigt i Tyskland. Hun vægrede sig mod at samarbejde med sine beskikkede forsvarere i flere omgange og fik samtidig afslag på sine egne ønsker om forsvarere.

9. december 2015 – efter to et halvt års retssag – udtalte Zschäpe sig for første gang ved det 249. retsmøde. Det vil sige, hendes forsvarer læste en erklæring op på hendes vegne. Her erkendte hun, at have været vidende om de to mænds bankrøverier, og hun indrømmede at have stukket deres bolig i Zwickau i brand, men afviste til gengæld at have haft kendskab til drabene.

Igen og igen har den tyske offentlighed efterlyst, at Beate Zschäpe påtager sig et ansvar og udviser ydmyghed, men først  i september 2016 tog hun selv ordet i retssalen og beklagede sin »forkerte optræden« og fordømte det, hendes to venner Mundlos og Böhnhardt »havde gjort mod« ofrene. Nu har retten så dømt hende medskyldig i de mange drab og overfald.