Norsk skilegende indstiller karrieren - Costa Posten

Norsk skilegende indstiller karrieren

Norsk skilegende indstiller karrieren

 

Det bliver ikke til flere end otte OL-guldmedaljer for det norske langrendsfænomen, Marit Bjørgen.

 

Den 38-årige nordmand meddeler nemlig i dag til NRK, at hun indstiller karrieren, når weekendens norske mesterskaber løber af stablen.

»Jeg må erkende, at jeg ikke længere kan finde den nødvendige motivation til at give 100 procent i en sæson mere, og derfor har jeg valgt at stoppe«, siger Marit Bjørgen til NRK.

Med otte guld-, fire sølv- og tre bronzemedaljer er Marit Bjørgen den mest vindende vinterolympianer gennem tiderne. En rekord, hun overtog i februar i Pyeongchang fra landsmanden Ole Einar Bjørndalen, som tidligere på ugen også fortalte, han indstiller sin karriere i en alder af 44 år.

Udover OL-medaljerne har Bjørgen også stået øverst på skamlen 114 gange i World Cupen og vundet 18 guldmedaljer ved VM.