En mand på Sri Lanka er blevet anholdt for at voldtage en spansk turist. Forbrydelsen hændte på et hotel i byen Kandy, hvor kvinden var indlogeret.
Ifølge kvindens udsagn skete overfaldet, mens hun lå og sov, efter manden havde brudt ind på hendes hotelværelse. Tilsyneladende var låsen på hendes dør i meget dårlig tilstand, hvilket gjorde det nemt for gerningsmanden.
Takket være samarbejde mellem nationalpolitiet her i Spanien og de asiatiske myndigheder er manden nu bag lås og slå på den Hellige Ø, ifølge avisen La Vanguardia.
Hændelsen skete på et hotel i byen Kandy, hvor den påståede voldtægtsmand også boede. Han brød om natten ind på kvindens værelse, hvor han med magt overfaldt og misbrugte hende.
Efter overfaldet forlod den spanske kvinde hotellet og tog til et hospital, hvor hun blev behandlet for sine skader. Hun var indlagt i to dage, hvorefter hun tog hjem til Spanien.
Ved ankomst til sit hjemland tog kvinden igen til hospitalet, hvor protokollen for et seksuelt misbrug blev aktiveret. Politiet blev underrettet om hændelsen i udlandet, hvorefter en undersøgelse gik i gang.
Den spanske kvinde kunne vise hospitalsrapport fra Sri Lanka samt e-mails fra både den påståede gerningsmand samt hotelejer. Denne dokumentation gjorde det muligt for politiet at bevise, at der her var sket en forbrydelse, hvorefter gerningsmanden blev anholdt af de asiatiske myndigheder.
Han venter nu på, at vide sin dom bag tremmer på Sri Lanka.