Golf

Mød NordicGolfers til Danmarks førende golfmesse – Vind præmier for 250.000 kr.

Skrevet for

den

NordicGolfers.com er igen i år at finde på Skandinaviens største ferie- og golfmesse, Ferie for Alle, som finder sted i Herning den 22. – 24. februar. Du finder os i golfhallen på stand L9368 sammen med 21 af vores fantastiske partnere!

Få 3 tilbud på din golfrejse

Medudstillere
Du kan møde: Quinta do Lago Resort, Wittenbeck Golf Resort, Balmer See, Budersand Hotel, Landhaus Gardels, Schloss Breitenburg, Lauro Golf Resort, Baltic Hills Usedom, Enjoy Resorts Rømø, Quellness Golf Resort, Schloss Fleesensee, Golfpark Strelasund, Belek – Noyan Travel Group, Öijared Resort, La Finca Golf Resort, A-Rosa Scharmützelsee, Golf Torrequebrada, Schloss Ranzow, Golf International, Pronstorfer Krug og Oitavos Dunes

Vind præmier for over 250.000 kr
I år har du også mulighed for at dreje på vores lykkehjul og vinde præmier for over 250.000 kr.

Nicolai er medejer af Costa Posten, han har flere års erfaring i jounalistk inden for design, business og fintech.

Golf

Hvor hestesport og golf er naboer

Skrevet for

den

 

Ørkengolf er vel per definition et oxymoron. En idé, der er født som en selvmodsigelse.

 

Det har vi som golfspillere for længst glemt. Det er allerede 18 år siden, at Thomas Bjørn vandt en af de største sejre i dansk golfhistorie, da han dukkede Tiger Woods i Dubais sand. Den amerikanske PGA Tour har længe haft turneringer i Arizona og andre ørkenområder.

Men når man selv står på en ø af græs i et hav af sand, er man tvunget til at forholde sig til det på ny.

Hvad kan det, det der ørkengolf?

Jeg befinder mig på Al Ain Equestrian Shooting & Golf Club, som ligger i Abu Dhabi, en af de syv arabiske emirater, som tilsammen udgør en nation.

Al Ain er i 2019 hjem for to træningslejre for det danske golflandshold, og det er også årsagen til, at jeg selv står på første tee med lånte køller og overvejer, om jeg skal spille med solbriller eller ej.

Det konstante fravær af regn er et af lokkemidlerne i Mellemøsten, hvor især Dubai har etableret sig som golfdestination for vestlige turister.

Garanti for tørvejr og sol er nok for nogle golfspillere. Andre vil aldrig helt forlige sig med ørkengolf. De vil altid føle mere kærlighed for anlæg, hvor naturen bøjer banen efter sin vilje, og ikke som her, hvor banearkitekten bøjer naturen efter sin.

At der er noget kunstigt over ørkengolf kommer også til udtryk her.

 

På Al Ain kan man træne og spille selv efter solnedgang.

Det er ikke noget tilfælde, at ordet equestrian står foran ordet golf i klubtitlen. Der er en galopbane, som løber rundt om banens første ni huller og tæt på klubhuset er der et dressurstadion. Hestesport betyder tydeligvis noget her (jeg får også fortalt, at man har importeret sand for to millioner dollars for at have det helt rigtige underlag til hestene – unægteligt ironisk, når vi befinder os i et område med uendelige sandmængder).

Der er projektører hele vejen rundt om den tre kilometer lange galopbane, ligesom der er projektører omkring træningsbanen og hele mesterskabsbanens sidste ni huller, så man kan begynde sin runde selv sent på eftermiddagen.

De pynter ikke, men de er medvirkende til, at man kan få sig en særlig golfoplevelse efter mørkets frembrud. Og de oplyste, altid solbeskinnede og særdeles veludviklede træningsfaciliteter er medvirkende til, at topspillere finder Al Ain nærmest optimal som træningssted.

Stedets “Championship Course” var igennem en gennemgribende renovering i 2016, hvor ni huller blev ændret.

Den i forvejen unge bane (åbnet i 2007) er glimrende, målt på variation, underholdning, vedligeholdelsesstand og udfordring. Det er ikke nogen vanskelig bane. Selvom der er vand på 12 huller er det til at navigere uden om fra teested og de fleste steder kan man med kloge jernvalg minimere risikoen i sine approachslag.

Greens er til gengæld svære at stoppe bolden på og relativt hurtige. Omkring green kan man nemt få vanskelige indspil, så det er her, en del af udfordringen ligger.

 

Al Ain har ikke noget decideret signaturhul. Hul 12 er dog et af de mere mindeværdige. Det er et kort par fire-hul, hvor en bæk løber ind foran en smal green. Her får du brug for et kontrolleret wedgeslag.

Banen er ikke specielt lang – godt 5.600 meter fra herretee og 4.800 meter fra dametee. Og man kan som regel altid finde sin bold, hvis man kan holde den tør. Derfor er den til dels bygget ud fra resortdevisen – gæsterne skal ikke føle, at de får bøllebank af banen. Samtidig skal der kunne nå mange igennem. En runde på Al Ain tager ikke nødvendigvis lang tid. Over de fire dage, jeg er på anlægget, ser jeg ingen, der navigerer banen til fods. Så hvis man sværger til at gå mellem sine slag og helst undgår buggies, er det måske ikke lige stedet.

I modsætning til mange andre resortbaner er her en fantastisk ro. Der er ingen trafik at høre, ingen øjebæ-bungalows, som man skal undgå at kigge på, og der er en dejlig tavshed, som ganske vist bliver afbrudt, når bønnen fra moskéen lyder nogle gange om dagen.

I det flade terræn kommer man nemt til at hæfte sig ved de utallige lysmaster omkring faciliteterne. Men der er også enkeltstående palmer spredt over det hele, og man kan ikke undgå at se monolitten Jabel Hafeet, som er 1.249 meter højt, ligger på grænsen til Oman og er det eneste bjerg i Abu Dhabi.

Klubben har desuden en glimrende restaurant. Her kan man ikke få svinekød, men det er ikke noget problem at købe alkohol.

Abu Dhabi har ganske vist en europatourturnering, men det er ikke mange turister, der tager vejen dertil. Hvis du gerne vil spille golf i ørkenen under garanteret gunstige vejrforhold og gerne vil gå udenom af og til kaotiske Dubai, kan Al Ain være en glimrende mulighed.

Dubai ligger i øvrigt ikke mere end halvanden times kørsel fra Al Ain og er det logiske sted at flyve til. Der går fly fra København til Dubai hver dag, ligesom der flyves til Dubai fra masser af europæiske lufthavne.

Abu Dhabi og Dubai er de to emirater, der primært forbindes med golf (der er også europatour-turneringer i Oman, Qatar og Saudi Arabien, som ikke er en del af De Forenede Arabiske Emirater). Imidlertid er også Ras Al Khaimah begyndt at røre på sig som det tredje golfemirat. Ras Al Khaimah er fra 2018 vært for sæsonafslutningen på Challenge Tour, så det var her, Joachim B. Hansen endegyldigt fik sin samlede sejr på challengetourens rangliste i hus.

En runde golf på Al Ain varierer i pris afhængig af årstid, men hvis du budgetterer med 1.000 kroner for 18 huller, passer det formentlig meget godt. Det er inklusive buggy og forbrug af rangebolde inden runden.

 

 

Kilde Golf.dk, skrevet af  Claus Rødgaard Thomsen

Læs artiklen

Golf

The Open vender tilbage til Liverpool

Skrevet for

den

 

Om tre år vender The Open tilbage til den engelske vestkyst, hvor turneringen senest blev spillet i 2017 (Royal Birkdale).

 

Det har R&A bekræftet.

I 2022 vil Royal Liverpool Golf Club i Hoylake nemlig lægge græs til verdens ældste golfturnering for 13. gang.

I moderne tid er The Open blev afviklet ved Hoylake to gange, og banen kunne umuligt have frembragt større stjerner som sejrherrer.

I 2006 vandt Tiger Woods på banen, og i 2014 var det Rory McIlroy, der kunne hæve The Claret Jug over sin krøllede frisure.

Tidligere har navne som Walter Hagen, Bobby Jones og Peter Thomson vundet på samme bane.

I 2014 blev Thomas Bjørn bedste dansker som delt nummer 26 på Royal Liverpool. Også i 2006 var Thomas Bjørn bedste dansker, da han sluttede som nummer 41.

Hoylake er altså en af de få Open-baner, hvor der stadig mangler en dansk toppplacering. Men det kan der rettes op på i 2022.

Med valget af banen sættes der midlertidigt en stopper for spekulationerne om, at The Open er på vej tilbage til Turnberry, som sidst havde turneringen i 2009 og siden er blevet et kontroversielt valg, fordi banen er ejet af Donald Trump.

I år bliver The Open spillet på Royal Portrush i Nordirland. Thorbjørn Olesen og Lucas Bjerregaard er allerede sikre på en plads i feltet.

I 2020 spilles på Royal St. Georges i Sydengland, mens St. Andrews bliver scenen om den 150. udgave af turneringen i 2021.

 

 

Kilde Golf.dk

Læs artiklen

Golf

World Amateur Golfers Championship Sweden på Golf Torrequebrada

Skrevet for

den

Golf Torrequebrada organiserer en kvalificeringsrunde den 3. marts til World Amateur Golfers Championship Sweden.

Alle amatørgolfere med svensk nationalitet og et nuværende handicap, som er født i 2003 eller tidligere, er velkommen til at deltage.

Turneringsformatet er Medal Play (max 4 over par). Der er 5 kategorier 0-5,4; 5,5-10,4; 10,5- 15,4; 15,5-20,4 og 20,5-25,4. Damer og herrer deltager i de samme kategorier. Spilleren med det bedste resultat, fra hver kategori, kvalificerer sig til den svenske nationale finale.

Som vinder af den nationale finale, vil han/hun repræsentere Sverige i verdensfinalen, på Borneo (Malaysia), i slutningen af året. Der er også præmier til 2. og 3. pladsen i hver kategori, plus lodtrækning mellem alle andre deltagere, ved præmieuddelingen efter hver runde, i restauranten på Golf Torrequebrada.

Læs mere om Golf Torrequebrada

Tilmeldingsgebyret er 75 EUR pr. spiller, som inkluderer greenfee og en buggy til deling. Til de spillere, som gerne vil være velforberedte til turneringen, tilbydes der en pakke til 150 EUR. Pakken inkluderer 1 træningsrunde i samme uge, samt deltagelse i turneringen. Begge runder inkluderer en buggy til deling.

Tilmelding skal ske inden 28. februar, eller tidligere hvis maksimum antal deltagere er nået. Tilmelding skal ske til Golf Torrequebrada på email comercial@golftorrequebrada.com eller pr. telefon +34 952 442 742.

OBS! Danske og finske spillere er også velkommen til at deltage til WAGC Sweden. I samarbejde med World Amateur Golfers Championship Denmark og Finland, vil en dansk eller finsk spiller kvalificere sig til den nationale finalerunde i hans/hendes land, hvis han/hun vinder i en kategori til WAGC Sweden. Hvis der ikke er en vinder, vil den spiller med bedst samlet resultat kvalificere sig. Dette betyder at mindst én dansker kvalificerer sig til den danske finale og mindst én finner til den finske finale. Som den svenske kvalifikationskandidat, kvalificerer det bedste svenske resultat i hver kategori sig til finalen, uafhængig af nationaliteten af vinderen i kategorien.

Startordenen vil blive offentliggjort kl. 10:00 dagen inden turneringens start, og ordenen vil arrangeres ud fra handicap og nationalitet.

Få mere information: www.wagcsverige.se, www.worldgolfers.fi, www.greentime.com/world-golfers & www.worldgolfers.com

Læs artiklen

Golf

Få 3 tilbud på din næste golfrejse

Skrevet for

den

Er du løbet tør for ideer, når årets golfrejse skal bookes? Eller vil du bare gerne prøve noget nyt? Uanset hvad kan vi hjælpe dig med at samle inspiration samt at finde din næste store golfoplevelse.

FÅ 3 TILBUD PÅ DIN NÆSTE GOLFREJSE

Uanset hvor din golftur går hen, kan vi hjælpe dig med at indhente gode tilbud og arrangere dit golfophold. Brug denne oversigt, med beskrivelser af de forskellige golfdestinationer, som inspiration; både til golf, overnatning og andre aktiviteter – hos NordicGolfers.com er det let at planlægge din næste golfrejse!

Læs artiklen

Golf

Rasmus og Nicolai Højgaard bliver professionelle

Skrevet for

den

 

Kometerne Rasmus og Nicolai Højgaard fra Gyttegård Golf Klub har valgt at blive professionelle fra sæsonstart 2019.

 

De to spillere debuterer i de professionelles rækker den 12. februar, når ECCO Tour Winter Series begynder på PGA Catalunya.

– Jeg glæder mig helt sindssygt. Jeg glæder mig til at konkurrere, og man kommer måske til at føle, at det er et helt andet spil. Nu skal vi spille om penge, det bliver specielt. Jeg glæder mig til at træne hver dag og kun fokusere på golf, siger Nicolai Højgaard.

Højgaard-drengene fylder først 18 år til marts, men de har altså valgt at gå tidligt i gang med pro-tilværelsen efter glorværdige amatørkarrierer, som har vakt international opsigt.

De to unge spillere har i en fantastisk sæson blandt andet været med til at vinde VM-guld for herrer, VM-guld for drenge, EM-guld for drenge og EM-bronze for herrer.

– Vi har spillet et helt år på et fint niveau, og derfor har vi lyst til at tage det næste skridt, som er pro-rækkerne. Det kunne være sværere at tage den beslutning og også sværere at finde sponsorer, hvis vi havde haft en træls sæson i 2019, siger Rasmus Højgaard.

Også individuelt har de to skabt store resultater.

Rasmus Højgaard vandt i 2018 den individuelle konkurrence under VM for juniorer.

Nicolai Højgaard blev individuel europamester, vandt en turnering på Ecco Tour og blev tilmed kåret som Årets Fund i dansk idræt af Danmarks Idrætsforbund, Team Danmark og Politiken.

Rasmus og Nicolai Højgaard har begge fuld kategori på Nordic League, som ECCO Tour er en del af.

– Det overordnede mål er at få et Challenge Tour-kort, når året er omme. Jeg håber også, vi kan får europatour-kategori, men det  kræver, at vi går gennem tourskolen, og det er en lang og snæver vej, siger Nicolai Højgaard.

De to spillere begynder deres professionelle karriere med Taylormade som udstyrssponsor. Deres far, Ole Højgaard, kommer til at fungere som begges agent.

 

 

Kilde Golf.dk

Læs artiklen

Golf

Gode nyheder til jyske golfspillere

Skrevet for

den

Af

 

Norwegian udvider deres afgange fra Billund, hvilket er gode nyheder for blandt andet jyske golfspillere.

 

Det norske flyselskab, Norwegian Air, har netop gjort en masse jyske golfere rigtig glade ved at åbne op for fire nye ruter.

Disse ruter går fra Billund Lufthavn til to populære golfdestinationer i Europa. Nemlig Spanien og Portugal.

Allerede fra 1. april er der to ugentlige ruter mellem Billund og Málaga.

Og godt en måned senere, den 5. maj, fordobles frekvensen til fire ugentlige flyvninger mandag, onsdag, fredag og søndag.

Hvis man hellere vil spille golf på Mallorca kan man også glæde sig over to ugentlige afgange til og fra den jyske lufthavn fra den 6. maj og helt frem til den 26. oktober.

Hvis man foretrækker at spille golf under den portugisiske himmel åbner Norwegian en ugentlig afgang til både Faro og Ponta Delgada.

 

Kilde NordicGolfers

Læs artiklen

Populær