Business

Milliardbud på Norwegian

Skrevet for

den

Det spansk-britiske moderselskab bag British Airways, IAG, lægger ifølge flere rygter an til at byde 8,2 mia. kr. til Norwegian i løbet af de næste 15 dage. Dermed er det norske selskab tættere på at vende skuden på en forretning, der har haft hårde kår i det seneste år, skriver Berlingske.

Buddet lyder ifølge den spanske avis Okdiario og det norske medie E24 Næringsliv på ca. 1,1 mia. euro, der svarer til 8,2 mia. danske kr. Det er dobbelt så meget som markedsværdien på selskabet, der i en slutkurs torsdag har rundet ca. 4,2 mia. kr. Norwegian-aktien steg yderligere med hele 9,6 pct. torsdag til en kurs på 40,87 norske kr., eller 31,67 danske kr., efter at flyselskabet i juni leverede gode indtjeninger og trafiktal.

Okdiario får sine oplysninger fra en række anonyme kilder, og hverken IAG eller Norwegian har ønsket at kommentere på oplysningerne, skriver E24 Næringsliv. I en pressemeddelelse fredag morgen afviser IAG dog at have intentioner om endnu en gang at byde på det norske selskab.

Business

Ryanair skal fyre 300 piloter

Skrevet for

den

Boeing fabrikkernes problemer med flytype 737 MAX, der har fået flyveforbud p.g.a. to styrt, får nu lavprisselskabet Ryanair til at varsle fyringer.

Ryanair har bestilt 50 nye 737 MAX-fly, hvoraf der skulle leveres 25 i år og 25 i første kvartal næste år. Men så længe der er tvivl om flytypens sikkerhed, bliver der ikke leveret fly, skriver Ritzau.

Det tvinger Ryanair til at skære i antallet af afgange og dermed mindre vækst i passagertal. Ryanair forventer en passagervækst på syv procent. Den forventning er nu nedjusteret til tre procent.

Ifølge Irish Times vil Ryanair undersøge, hvilke afgange og baser rundt i Europa der bliver berørt af dette. Samtidig står Ryanair med for mange piloter. Ifølge driftsdirektør Peter Bellew, har Ryanair 300 piloter for meget.

Læs artiklen

Business

Nutella køber danske småkager

Skrevet for

den

Nutella har købt den danske kagevirksomhed Kelsen Group, fra Nørre Snede, der står bag småkagemærkerne Royal Dansk og Kjeldsens Småkager.

Det med at Kjeldsen Småkager er dansk, er lidt af en sandhed med modifikation. Kjeldsens småkager produceres i Danmark men ejes af den amerikanske konserves-gigant Campbell Soup Company, som altså nu sælger virksomheden i Nr. Snede til den italienske Ferrero Group, som ejer Nutella.

Ifølge Jyllands Posten var Kelsens nettoomsætning i 2017/18 på lidt mere end én milliard kroner, mens overskuddet var på 86 millioner kroner. I de sidste tre har man tjent knap 450 millioner kroner.

Kelsen Group blev grundlagt i 1933 som et mindre familiebageri og har skiftet ejerkreds flere gange. I 2013 købte Campbell Soup virksomheden af Maj Invest.

Læs artiklen

Andalucia

Tilkøbs forsikringer er en turistfælde

Skrevet for

den

Læs det med småt, før du skriver under på lejekontrakten. Der er nemlig stor risiko for at du bliver prakket ekstra udgifter på ærmet når du lejer bil i udlandet, fortæller økonom Lars Baadsgaard, der er ansvarlig for finansielle test af blandt andet rejseforsikringer hos Forbrugerrådet Tænk.

”Tilkøbsforsikringer er ofte noget, lejebilsvirksomhederne bruger til at tjene ekstra penge på. Og virksomhederne ved godt, at mange forbrugere er lidt for hurtige til at sige ja tak”, siger han til Ritzau

Det kan f.eks. være tilkøbsforsikringer, som lover at dække din selvrisiko. Men her dækker din årsrejseforsikring typisk allerede, fortæller Casper Schad, der er advokat hos FDM. FDM kender alt for godt til problemstillingen:

”Det er udbredt og veldokumenteret, at især i Spanien, Italien og Grækenland er der risiko for, at man bliver prakket ekstraforsikringer på. Eller at prisen på bilen er en anden end den, man var stillet i udsigt”, siger Casper Schad.

FDM råder ferierejsende til at leje bil i udlandet gennem et firma, der også har kontor i Danmark, det letter klageadgangen.

Generelt bør man altid tegne en ansvars- og kaskoforsikring for lejebilen, det er typisk også obligatorisk, og så bør man holde sig fra den allerbilligste udbyder. Her er risikoen for at blive snydt typisk større.

Læs artiklen

Business

Græsk kæmpeinvestering i Estepona

Skrevet for

den

Foto: Ikos

Om et års tid vil et af de mest ambitiøse hotelprojekter i Spanien åbne dørene for gæsterne. Ikos Andalucía, med 411 værelser og suiter, får blandt andet 11 swimmingpools og teater og vil blive et pejlemærke for fremtidige luksushoteller, skriver Ikos-gruppen i en pressemeddelelse.

Det nye hotel, hvor ejerne går efter de fem stjerner, rejser sig på stedet, hvor det tidligere Hotel Princess lå, og når det står færdigt i maj 2020, vil der være investeret omkring 150 millioner euro. Det er det første Ikos-projekt på spansk grund.

Ikos Andalucía begyndte byggeriet i 2018. Ikos vurderer, at hotellet vil generere 635 jobs i området, heraf 60% lokal arbejdskraft, når først dørene åbner om godt et år.

 

Læs artiklen

Business

Tilbud: Køb en spansk landsby

Skrevet for

den

Spanien har omkring 3.000 forladte landsbyer. Nu har en ejendomsmægler specialiseret sig i at sælge hele landsbyer, med landbrugsbygninger, kirke og boliger.

Ring til Aldeas Abandonados, eller klik ind på deres hjemmeside. Så kan du finde hele, forladte landsbyer, til salg. I Cuenca-provinsen i Regionen Castilla-La Mancha, findes der flere byer, du kan købe og til en overkommelig pris.

Markedet er på det nærmeste eksploderet indenfor de seneste år. Før kunne en procent af disse byer sælges. Nu er det 30 procent. Der er mest interesse for en spansk landsby fra købere i Tyskland og Frankrig, men også spaniere ser på muligheden for at købe et sted, hvor de måske er vokset op, men som nu er helt forladt.

En af landsbyerne til salg ligger i Serranía Baja, midt i det smukkeste landskab og med en hovedbygning på 340 kvadratmeter med otte værelser og fire badeværelser. Ladebygning, dueslag og hønsegård. Der er tilhørende kirke, som fremstår ganske velholdt, skriver La Tribuna de Albacete.

Byen er til salg for 590.000 euro, men man kan få hele 24 hektarer jord med. Så stiger prisen til 1,2 millioner euro. Byen ligger ved to floder og der er 70 km til Cuensa, 170 til Valencia og 230 til Madrid.

En anden landsby kan tilbyde en tyrefægterarena med plads til 800 tilskuere og en restaurant til 90 personer. Det løber så op i tre millioner euro, men så er der også 16 boliger.

Håbet er, at de nye indflyttere vil blive en del af lokalsamfundet og dermed stoppe affolkningen af Spaniens landdistrikter.

Aktuelt findes der mere end 100 landsbyer til salg på firmaets hjemmeside. Er du kun til landsbyer i Andalusien kan de findes i Sevilla, Granada eller Jaén provinserne.

 

 

Læs artiklen

Business

Sort arbejde i Málagas hvide sand

Skrevet for

den

I år vil Málaga-provinsens kontrollører fra CCOO sætte ekstra ind på at afsløre sort arbejde og rod med kontrakter på de mange strandbarer. CCOO kalder området en jungle.

Sorte penge flyder i stride strømme på Málagas mange strandbarer. Ansatte helt uden kontrakt, eller en kontrakt på to timer om dagen, hvor den ansatte i virkeligheden arbejder fuld tid eller mere.

I år vil arbejdsinspektørerne i Málaga gå målrettet efter strandbarerne. Og der vil komme flest kontrolbesøg om eftermiddagen, om aftenen og i weekenden, hvor der er mange på arbejde, skriver El Opinión de Málaga.

Sidste år blev der lavet kontrolsager på 979 personer i servicebranchen for rod med kontrakterne og delt bøder ud for over 3,2 millioner euro.

To tredjedele af sagerne på strandbarer, restauranter og diskoteker i området går på deltidskontrakter, hvor folk arbejder fuld tid, mens resten var medarbejdere helt uden kontrakt.

Der er 50 inspektører i CCOO i Málaga og det mener områdets fagforeninger er helt utilstrækkeligt for at gennemføre en ordentlig kontrol.

Læs artiklen

Populær