Danmark

Mille vil ikke redde Biva

Skrevet for

den

Husker du pigen, der gjorde møbelkæden Biva kendt med reklamerne “Vi ses i Biva?”

Mille blev sammen med sin far, Henry Johansen, mangemillionærer på at sælge discountmøbler gennem Biva i to årtier. Den helt store jackpot kom, da de i 2006 solgte Biva til to kapitalfonde for 560 mio. kr.

Men hverken Mille eller hendes far, Henry Johansen, vil redde Biva, der siden 2006 har slæbt en stribe af konkurser efter sig. Senest måtte det “nye” Biva lade sig gå konkurs i begyndelsen af marts.

Bivas kurator, advokat Nicolai Dyhr fra Horten, har ellers forsøgt at få Henry Johansen til at byde på konkursboet.: »Jeg har talt med Henry Johansen og hørt, om ham og hans datter Mille, vil byde. Det vil jo give mening, for de kender forretningen, og deres ejendomskoncern ejer flere af de bygninger, hvor Biva-butikker tidligere lå. Men de vil ikke røre ved Biva igen,« siger han til Jyllands Posten Finans.

Den nu 48-årige Mille har giftet sig og hedder Rafn til efternavn. Hun er mor til to børn på 15 og 12. Hun arbejder stadig sammen med sin far, men koncentrerer sig om ejendomsinvestering og udlejning af ejendomme.

Klik for at kommentere

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Danmark

2000 er døde – Arne overlevede

Skrevet for

den

Endnu engang har Sundhedsstyrelsen afvist at følge hjertelægernes anbefaling om at indføre et dansk screeningsprogram, hvor man rutinemæssigt tilbyder 65-årige mænd at få scannet deres mave for udposninger på hovedpulsåren, en såkaldt aorta aneurisme.

Den danske journalist, Arne Møller, der nu er bosat i Benalmádena, overlevede i 2011 en bristet aorta takket være en hurtig indsats fra hans kæreste. Langt de fleste dør i løbet af få minutter.

”Det er fuldstændig tosset, at 300 danske mænd dør hvert år som følge af en bristet aorta. Rent statistisk er flere end 2000 døde siden den dag, jeg blev reddet,” fortæller Arne Møller.

Det er en meget simpel undersøgelse, der skal til. Det er en ultralydscanning af maven, som tager 20 minutter. Den ligner til forveksling de scanninger, der udføres på gravide, når man skal se fosterets køn. Efter scanningen kan 96 procent af alle patienter frikendes. De resterende fire procent af alle 65-årige mænd har en blodåreudposning i maven, som risikerer at briste, og hjertelægerne vurderer, at et screeningsprogram kan redde flere hundrede liv om året, når man opdager udposningerne på et tidligt stadie.

Risiko for angst
Sundhedsstyrelsen har ifølge Jyllands Posten netop meddelt, at man ikke vil anbefale et dansk screeningsprogram for udposninger på aorta – heller ikke selv om hjertelægerne under Dansk Karkirurgisk Selskab så sent som i november 2018 henvendte sig til styrelsen med nye forskningsresultater.

I Sundhedsstyrelsen fastholder vicedirektør Lars Juhl Petersen, at de videnskabelige fakta fortsat ikke er tunge nok til at indføre en landsdækkende screening.

»Vores vurdering er, at gevinsten ved screening ikke opvejer de mulige skadevirkninger. En screening vil betyde, at langt flere bliver opereret, uden at de egentlig behøver det, og et sådant indgreb er ikke ufarligt. Der kan opstå komplikationer og i værste fald – det sker heldigvis meget sjældent – kan patienten dø af operationen,« siger han og understreger, at selv om operationer for udposning på hovedpulsåren er blevet mere skånsomme med tiden, er det stadig et kompliceret indgreb.

Selv om de fysiske bagdele ved en screening vejer tungest i Sundhedsstyrelsens afgørelse, peger vicedirektøren også på, at en screening kan give psykiske bivirkninger. Nogle patienter skal gå til kontrol resten af deres liv, fordi der er opdaget en mindre udposning ved screening, og det kan medføre bekymring og angst.

”Vi har screeninger for bl.a. kræft, og det deltager vi jo alle samme i netop for at eliminere risikoen for at dø af kræft. Får man konstateret kræft, så bliver man naturligvis bekymret og angst, men man bliver opereret, og langt de fleste overlever. Ved at undlade en screening for udposninger på aorta så er man sikker på, at patienten dør. Jeg overlevede, jeg skal gå kontrol en gang om året resten af livet, men jeg foretrækker at nyde livet fremfor at være en af de 2.000, der er døde,” siger Arne Møller.

Ingen patienter døde
»Det er mig uforståeligt, at Sundhedsstyrelsen bliver ved med at mene, at man her er klogere end de faglige eksperter på området. Danskere dør unødvendigt. Der foreligger de klareste og bedste resultater for screeningen – bedre end nogen af kræftscreeningerne. Screening for udposninger på hovedpulsåren i maven redder med sikkerhed liv. Og der er ingen falsk positive, ligesom screeningsundersøgelsen er billig og ufarlig,« siger Henrik Sillesen til Jyllands Posten og fortsætter:

»Men med de nye og skånsomme operationsteknikker, som stort set alle hospitaler bruger i dag, er operationsdødeligheden nærmest elimineret. Vi skærer kun sjældent patienterne op i dag, men fjerner udposningen ved at føre en såkaldt stent op omkring den via lysken,« siger han og henviser til, at lægerne på Rigshospitalet i fjor udførte 150 stentoperationer, og ingen patienter døde.

I Sundhedsstyrelsen fastholder vicedirektør Lars Juhl Petersen, at de videnskabelige fakta fortsat ikke er tunge nok til at indføre en landsdækkende screening.

Læs artiklen

Danmark

Formodet seriemorder anholdt

Skrevet for

den

En 26-årig mand er sigtet for at have dræbt to kvinder på 81 og 83 år samt en mand på 80 år. Det skulle være sket i en periode fra 7. februar til den 7. marts. På et pressemøde ved Københavns Politigård fortalte Københavns Politi fredag, at man undersøger, om der kan være flere ofre i sag, som nu tæller tre dræbte ældre mennesker.

»Vi var i fredags kaldt ud til en kvinde på 81 år, som var død. Der blev skrevet en almindelig dødssag. Dagen efter blev vi kontaktet af nogle pårørende, som var bekymret for misbrug af afdødes dankort efter hendes død. Vi satte en efterforskning i gang og finder ud af, at der har været misbrug af hendes kreditkort, på baggrund af det anholder vi en mistænkt i sagen,« fortæller Brian Belling, der er leder af afdeling for personfarlig kriminalitet i Københavns Politi.

Politiet sigtede lørdag den 26-årige mand for drabet på den 81-årige og senere kom de to yderligere sigtelser til. Det gjorde de, fordi beboere i området omkring Vangehusvej på Østerbro i København, henvendte sig til politiet og berettede om mistænkelige dødsfald.

»Vi sætter vores analyseafdeling i gang med undersøgelser af, hvem der er døde siden starten af 2018 for at undersøge forholdene nærmere. Det er på baggrund af den efterforskning, at vi nu konstaterer, at der efter vores overbevisning er sket drab i to af sagerne derude,« sagde Brian Belling, på pressemødet.

Han forklarer, at drabene tilsyneladende er sket ved kvælning, men at den ene dræbte, den 83-årige kvinde, er blevet kremeret. Derfor er dødsårsagen ikke fastlagt i hendes tilfælde.

Både hos den 80-årige mand og den 83-årige kvinde havde politiet været til stede, da de blev erklæret døde. Men man opdagede altså ikke dengang, at der muligvis var tale om drab.

Den 26-årige sigtede er dansk statsborger, men af østafrikansk afstamning. Han har boet i Danmark »meget længe,« lød det på pressemødet. Politiet kan ikke gå i detaljer med hverken beviser eller oplysninger om manden, fordi grundlovsforhøret søndag blev afholdt bag lukkede døre.

Politiet har koncentreret efterforskningen af mulige yderligere sager til området omkring Vangehusvej, men vil se på et større geografisk område.

Læs artiklen

Danmark

Slut med NemID fra 2022

Skrevet for

den

Allerede fra sommeren 2021 vil den nye digitale ID-løsning MitID begynde at erstatte NemID, der over de følgende ni måneder vil blive helt udfaset.

Det fortæller Finans Danmark i en pressemeddelses i dag. ”Vi har i dag skrevet under på en kontrakt om danskernes digitale nøgle de næste mange år frem. Kontrakten er resultatet af de sidste knap tre års samarbejde mellem den offentlige sektor og bankerne i Danmark, som er gået sammen i et unikt partnerskab om at udvikle og drifte fremtidens digitale løsning til identifikation. Vi glæder os til for alvor at komme i gang med udviklingen og implementeringen, som vil blive til gavn for hele samfundet,” siger digitaliseringsdirektør i Finans Danmark, Michael Busk-Jepsen.

Den nye ID-løsning sikrer desuden, at brugerne fortsat kun har ét sikkert, digitalt ID, som de er trygge ved at bruge, hvilket er en vigtig brik i den gode relation mellem offentlige myndigheder, borgere og virksomheder,

Den nye digitale løsning, der leveres af Nets DanID A/S, betyder et farvel til det fysiske nøglekort, som vi alle kender så godt. Man vil i stedet skulle logge på via en app, ligesom man bl.a. kan gøre i dag med den populære NemID nøgleapp. Dertil kommer en række fysiske identifikationsmidler, som skal imødekomme forskellige specifikke behov.

Alle danskere vil i god tid få grundig information om, hvordan man går fra den ene løsning til den anden. De forskellige typer af brugere vil blive guidet gennem transformationen, så alle kommer godt over på deres nye MitID.

MitID vil endvidere kunne bruges på tværs af EU, og danske borgere vil over for andre europæiske landes offentlige e-services fremover kunne identificere sig med MitID.

 

 

Læs artiklen

Danmark

BREAKING NEWS Havarikommission: Trailere på ulykkestog sad løst

Skrevet for

den

Flere sættevognstrailere på forulykket godstog var ikke låst ordentlig fast, fastslår Havarikommissionen i en foreløbig rapport om ulykken på Storebæltsbroen 2. januar.

De foreløbige resultater tyder på, at en kombination af den kraftige vind på dagen og en utilstrækkelig låsemekanisme var skyld i ulykken hvor 8 personer mistede livet, og 16 blev kvæstet – heraf 4 alvorligt, da et lyntog fra DSB blev ramt af en trailer fra et godstog fra selskabet DB Cargo, skriver Ritzau.

Siden er årsagen til ulykken blevet undersøgt af blandt andet Havarikommissionen, som altså nu offentliggør sine foreløbige resultater.

Godstoget bestod ud over et lokomotiv af seks såkaldte lommevogne, som var læsset med sættevogne, altså lastbilstrailere, der enten var tomme eller indeholdt tom emballage.

En sættevogn på den forreste lommevogn rev sig løs og ramte et modkørende passagertog. Sættevognen var tom, fremgår det af Havarikommissionens rapport.

Sættevognene fastgøres til lommevognene via en såkaldt kongetap, som skal låses i en såkaldt skammel. Men på tre af vognene virkede systemet ikke tilstrækkeligt, viser Havarikommissionens undersøgelser.

Samtidig har beregninger vist, at en vindstyrke på 21,8 meter i sekundet kunne være nok til, at en sættevogn kunne rive sig løs. På broen blev der målt 21,6 meter i sekundet.

Kommissionen skriver på den baggrund i rapporten, at lokale vindforhold kan have været medvirkende til, at sættevognstraileren rev sig løs.

Læs artiklen

Danmark

CPH sigter efter 40 mio. rejsende

Skrevet for

den

Københavns Lufthavn er Danmarks internationale trafikknudepunkt og en mega stor succes. Så stor, at lufthavnen er ved at vokse ud af sine rammer og derfor udvider med 80.000 kvadratmeter i en stor ny terminalbygning, en udbygning så stor, at den svarer til at bygge et mindre supersygehus.

Udbygningen ligger i forlængelse af den eksisterende terminal efter sikkerhedskontrollen. Det betyder, at passagerer, medarbejdere og flyselskaber får mere plads og bedre forhold i bagageudleveringen og det travle passagerområde i terminalen mellem Gates C og B.

Målet er at nå 40 millioner passagerer, det er 10 millioner flere end i dag og det svarer til, at der dagligt letter og lander 100.000 passagerer I lufthavnen. I øjeblikket går der hverdag gennemsnitligt 80.000 gennem lufthavnen i Kastrup. Passager nummer 30 million, gik ifølge Berlinske Tidende gennem lufthavnen 2. juledag 2018.

Det børsnoterede selskab, Københavns Lufthavne, beskæftiger 2.600 mennesker, men det er blot en brøkdel af mennesker beskæftiget i Lufthavnen. I alt er der 1300 selvstændige firmaer som har forretninger i lufthavnen. De beskæftiger tilsammen 26.000 ansatte. Dermed er det samlet set Danmarks største arbejdsplads.

På ejersiden sidder den danske stat på 39 procent, den halvoffentlige pensionsfond ATP på 29,5 procent og den canadiske pensionsfond Ontario Teachers ligeledes på 29,5 procent.

Læs artiklen

Danmark

Tog til Billund Lufthavn

Skrevet for

den

Billund kan blive et trafikalt smørhul, hvis regeringens plan for investeringer på trafikområdet bliver til virkelighed. Planen afsætter blandt andet penge til første etape af en ny midtjysk motorvej fra Haderslev til Give samt en jernbaneforbindelse mellem Vejle og Billund.

“Der er det, vi havde ønsket os. Man har banen fra Vejle til Billund med, og man har den midtjyske motorvej med. Vi kunne nok ikke have ønsket os mere. Vi har Danmarks næststørste lufthavn, så det vil betyde utroligt meget at få den forbindelse, det vil tilgodese både lufthavn, turisme og erhvervslivet i vores kommune”, siger borgmester Ib Kristensen, til Ritzau.

Jernbane over Fyn

Hovedelementerne i den omfattende infrastrukturplan, som regeringen og Dansk Folkeparti har præsenteret onsdag omfatter bl.a.:
En tredje Limfjordsforbindelse ved Aalborg til 6,6 mia. kr.
En ny jernbane over Vestfyn.
En udvidelse af den eksisterende motorvej E45 ved Aarhus.
Planen koster i alt 112,7 mia. kr. og afsætter penge til både veje, tog og cykeltrafik. Tidshorisonten er 2021-2030.

Kattegatforbindelse

Formålet er at nedbringe transporttiden og afhjælpe trængslen særligt omkring de
Planen kommer også bilisterne på Sjælland til gode. Der lægges op til en forlængelse af både Hillerød- og Frederikssundmotorvejen i Nordsjælland, en udvidelse af stationen ved Københavns Lufthavn og en ny motorvejsring, Ring 5, syd for København, som skal aflaste Køge Bugt Motorvejen.

Desuden skal der i år igangsættes en forundersøgelse af en fast Kattegatforbindelse over Samsø, som skal vise, hvordan en fremtidig broforbindelse potentielt kan se ud.
Finansieringen kommer blandt andet fra årlige udbytter fra storebæltsforbindelsen og øresundsforbindelsen og fra salg af nye parkeringshuse i Københavns Lufthavn.
Når aftalens fremtid alligevel er usikker, skyldes det, at det er uklart hvor mange af initiativerne, der bliver gennemført, hvis regeringsmagten skifter.

Planens indhold:

Tredje forbindelse over Limfjorden: Firesporet motorvej via Egholm: 6,6 milliarder kroner. Første fase igangsættes i 2024.
Kalundborgmotorvejens tredje etape: 1,8 milliarder kroner. Første fase igangsættes i 2023.
Frederikssundmotorvejens tredje etape: 3,4 milliarder kroner. Første fase igangsættes i 2022.
Anlæg af motorvej fra Næstved til Rønnede (Rute 54): 1,5 milliarder kroner. Første fase igangsættes 2024.
En togbane fra Vejle til Billund: 926 mio. kr. Den endelige linjeføring er ikke på plads. Projektet igangsættes i 2023.
Ny midtjysk motorvej fra Haderslev til Give: 5,8-7,5 milliarder kroner. Første fase igangsættes 2023.
Ny togbane over Vestfyn: 4,8 milliarder kroner. Første fase igangsættes 2024.
Sydlig Ring 5 vest for København: 6,5 milliarder kroner. Anden fase igangsættes 2025-2030.
Derudover rummer planen udbygning af eksisterende infrastruktur. Det gælder blandt andet:
Udvidelse af motorvej E45 mellem Aarhus S og Aarhus N.
Udvidelse af motorvej E45 mellem Vejle (Hornstrup) og Skanderborg S.
Udvidelse af motorvej E20/E45 Kolding V-motorvejskryds (MVK) Kolding.
Udvidelse af motorvej E20 syd om Odense.
Øget kapacitet på Motorring 3 ved København.
Udvidelse af Hillerødmotorvejen, M3 til Ring 4 (begge retninger).
Udvidelse af Ring 4 (nordlig del).
Opgradering til motorvej af Hillerødmotorvejens forlængelse.
Opgradering til motorvej omkring Herning.
Aftalen rummer også penge til generelle forbedringer af blandt andet vejnettet og den kollektive transport samt puljer til støjbekæmpelse, bedre forhold for cyklister og hurtigere togdrift

Læs artiklen

Populær