Europa

Marokko skærper sikkerheden for turister

Skrevet for

den

 

Efter drabet på en dansk og en norsk turist i Atlasbjergene skærper Marokko nu reglerne for turister i området.

 

Marokko vil øge sikkerheden for turister, der tager på vandretur i landet.

Derfor har politiet i det nordafrikanske land indført nye, skærpede regler for turisters færden i Atlasbjergene.

Det skriver det norske medie Dagladet.

Tiltaget kommer, halvanden måned efter at to unge kvinder fra henholdsvis Danmark og Norge blev dræbt under en vandretur i Atlasbjergene i Marokko.

24-årige Louise Vesterager Jespersen fra Danmark og hendes veninde 28-årige Maren Ueland fra Norge blev fundet døde 17. december nær landsbyen Imlil.

De var blevet udsat for knivstik og efterfølgende halshugget.

Ifølge de nye regler skal alle turister, der tager på vandretur i Atlasbjergene, have følgeskab af en autoriseret guide.

Det er ikke tilladt at sove i telt, og man må ikke påbegynde en vandretur mod Nordafrikas højeste punkt, Toubkal, efter klokken 16.

Desuden anbefaler politiet i provinsen Al Haouz, at der oprettes fire politiposter på vejen op fra landsbyen Imlil til Toubkal.

Alle turister og andre, der bevæger sig op i bjergene i dette område, skal registreres og tjekkes.

De marokkanske myndigheder har tidligere oplyst, at drabssagen fra Atlasbjergene betragtes som terror.

Foreløbigt er 22 personer anholdt i sagen.

En uge inden drabene på Louise Vesterager Jespersen og Maren Ueland udsendte fire af de anholdte en video, hvor de sværger troskab til Islamisk Stat.

En af mændene på videoen – den 25-årige gadesælger Abdessamad Ejjoud – menes at være hjernen bag drabet.

Han skal ifølge de marokkanske myndigheder have begået drabet sammen med to andre: den 27-årige snedker Younes Ouaziyad og den 33-årige gadesælger Rachid Afatti.

 

 

 

Kilde Politiken/ritzau

Liselotte er uddannet indenfor marketing, salg, regnskab. Hun har de sidste 4 år arbejdet med Costa Posten online.

Europa

2018 var varmeste år i Europa nogensinde

Skrevet for

den

 

Sibirisk kulde i februar og marts forhindrede dog et rekordvarmt 2018 i Danmark.

 

Europæerne svedte som aldrig før sidste år.

Her i Sydspanien synes vi ikke det var så slemt, men måske fordi vi er vant til varmen.

Ifølge kilde blev 2018 i Europa hele 1,78 grader varmere end normalt.

Det slår en ny klimarapport fra National Oceanic and Atmospheric Administration, NOAA fast.

– Det er årstid for regnskaber – også på klimafronten – og sidste år havde Europa det varmeste år, siger metorolog.

– Vi ser generelt en voldsom acceleration i temperaturstigningen på det europæiske kontinent, fortæller Anders Brandt.

Siden 1980 er temperaturen i Europa steget med 0,43 grader per årti.

Ifølge Lau Blaxekjær, der er forsker i klima og bæredygtig udvikling ved Nordisk Institut for Asienstudier, stemmer temperaturstigningen overens med de prognoser, forskerne har liggende:

– Det er primært udledningen af drivhusgasser og især fossile brændsler som for eksempel afbrænding af kul, olie og gas, der er skyld i temperaturstigningen. Der er også andre menneskeskabte årsager – for eksempel fældning af skov og opdræt af kvæg, siger han.

Vidtrækkende konsekvenser

De klimaforandringer, som vi ser på grund af de stigende temperaturer, har vidtrækkende konsekvenser.

Blandt andet får vi sværere ved at dyrke den mad, vi har brug for, fordi vejret enten er for tørt eller for vådt.

– Vejret bliver mere ekstremt og derfor sværere at tage højde for i landbruget. Klimaforandringerne betyder, at vi i fremtiden kommer til at se meget store flygtningestrømme som konsekvens af vejret. Om 50, 60 eller 70 år kan vi risikere, at der bliver steder på jorden, hvor der bliver så varmt, at man dør, siger Lau Blaxekjær.

Forskeren er derfor ikke overrasket over, at man flere steder i verden ser unge gå på gaden og demonstrere for miljøet.

– Det er deres fremtid. De mest alvorlige konsekvenser ser vi først om 50 til 100 år, og derfor er det svært at håndtere politisk nu. Vores politiske system er indrettet til at håndtere meget kortsigtede problemstillinger, lyder vurderingen fra Lau Blaxekjær.

Danmark havde i 2018 det næstvarmeste år siden 1873.

– Og det er til trods for, at vi i februar og marts oplevede sibirisk kulde. Den varmeste sommer i mere end 100 år gjorde udfaldet, siger Anders Brandt.

 

 

Kilde TV 2 Vejr

Læs artiklen

Europa

Budapest valgt Bedste Destination for 2019

Skrevet for

den

 

Málaga kom i afstemningen for ‘Best places to travel in Europe in 2019’ ind på en fin sjetteplads.

 

Med flest stemmer tog den ungarnske hovedstad førstepladsen i denne afstemning.

Budapest byder på en enestående kombination af kultur, gastronomi og historisk arv.

Nu er byen valgt til årets bedste destination. Altså den man bør besøge i dette år.

Det siges, at Budapest ikke kun er en af verdens smukkeste byer, men også sikreste.

På 2. pladsen kom byen Braga i vores naboland, Portugal. Efterfulgt af Monte Isola, Italien.

Dernæst Metz i Frankrig, Poznan i Polen og ‘vores’ Málaga på en fin sjetteplads.

Geneva, Switzerland kom ind på en 7. plads og herefter byen Cavtat i Kroatien.

9. pladsen tog Bratislava, Slovakia og sidst, men ikke mindst Sainte-Maxime, Frankrig.

Ifølge Forbes kom Budapest ind på en flot 7. plads for verdens bedste rejsedestination.

Læs artiklen

Europa

Brexit kan presse spanske sygeplejersker

Skrevet for

den

 

De britiske hospitaler er i bekneb for sygeplejersker, og det kan blive endnu værre efter skilsmissen fra EU.

 

Hundredvis af spanske sygeplejersker overvejer at forlade deres stillinger i Storbritannien og rejse hjem.

Det skyldes, at deres erhvervserfaring ikke tæller i hjemlandet, når briterne har forladt EU.

Det skriver Financial Times.

Sygeplejersker fra Spanien kan, som systemet er nu, tage et job i et andet EU-land, og den optjente anciennitet kan de bringe med hjem og bruge til at forbedre deres løn eller jobmuligheder.

»Aktuelt tæller arbejdstid brugt på et hospital i London præcis lige så meget som arbejdstid på et hospital i Madrid«, siger Diego Ayuso.

Han er generalsekretær for tilsynsmyndigheden for sygeplejersker i Spanien, Consejo General de Enfermería.

»Når brexit indtræffer, og Storbritannien forlader EU, vil arbejde der (i Storbritannien, red.) ikke længere tælle, medmindre der bliver lavet en ny aftale«, tilføjer Diego Ayuso.

Det nationale sundhedsvæsen i Storbritannien, National Health Service (NHS), er i forvejen i bekneb for mandskab.

Frygter at miste mange ansatte

I juni 2018 havde NHS omkring 280.000 aktive sygeplejersker, men også 40.000 ledige stillinger.

De næsten 3400 spanske sygeplejersker udgjorde 17 procent af NHS’ samlede antal sygeplejersker fra andre EU-lande.

Et hospital i Bolton i det nordvestlige England oplyser ifølge Financial Times, at flere af dets spanske operationssygeplejersker overvejer at returnere til Spanien senere i år.

Borgmesteren i Manchester, Andy Burnham, frygter, at andre hospitaler også vil miste ansatte.

»Det viser bare, hvor hurtig effekten af brexit kan slå igennem. Vi er fortsat her i Greater Manchester helt og aldeles modstandere af en brexit uden en aftale«, siger han.

Joan Pons Laplana, en spansk sygeplejerske som har arbejdet i England i næsten 20 år, har set mange spanske kolleger forlade Storbritannien på grund af brexit.

»Mange er taget til Irland, og mange kommer ikke til Storbritannien længere«, siger hun til Financial Times.

 

 

 

Kilde Politiken/ritzau

 

Læs artiklen

Europa

To tyskere idømt fængsel for stenkast

Skrevet for

den

 

To unge tyskere er af Retten i Flensborg blevet idømt seks års ungdomsfængsel for stenkast mod bilister.

 

Retten i Flensborg har tirsdag dømt to 19-årige for stenkast mod mange bilister, heriblandt dansk kvinde.

To unge mænd er af Retten i Flensborg blevet idømt ungdomsfængsel i seks år for en række stenkast mod tilfældige bilister, oplyser DR tirsdag.

Blandt ofrene var en dansk kvinde, der i maj sidste år blev hårdt kvæstet.

I alt blev otte personbiler, to lastbiler og en bus beskadiget ved stenkastene, som strakte sig fra februar til maj sidste år, skriver DR.

Tre af tilfældene er blevet rubriceret som drabsforsøg.

Sagen har været behandlet af en ungdomsdomstol og bag lukkede døre af hensyn til de tiltaltes alder og udvikling. De er begge 19 år.

Anholdelsen af de to skete i juni. Straks tilstod de i alt 19 tilfælde af stenkast, rapporterede Flensborg Avis sidste sommer.

De farlige handlinger skete mod bilister på den tyske motorvej A7.

8. maj gik det ud over den 58-årige danske kvinde, da hun kørte under en bro ved Ellund umiddelbart syd for Padborg.

En 46 kilo tung sten blev væltet ud fra en bro, røg gennem forruden på kvindens bil, ramte hende på overkroppen og fortsatte ud gennem bagruden.

Det var kun med nød og næppe, at hun slap med livet i behold, har politiet tidligere ifølge Flensborg Avis sagt.

Kvinden bor i Flensborg og arbejder i Danmark.

I løbet af perioden blev de sten, som de unge kastede ned over motorvejen, stadig tungere, og dermed blev også faren øget.

 

 

 

Kilde Politiken/ritzau

 

Læs artiklen

Europa

Salg af EU-pas kan føre til kriminalitet

Skrevet for

den

 

Man kan ikke forbyde EU-lande i at sælge “gyldne pas”, men kontrollen skal øges, siger EU-Kommissionen.

 

Salg af EU-pas til rige udenlandske investorer kan åbne en sprække for kriminelles infiltrering, hvidvask og skattesnyd i unionen. Det påpeger EU-Kommissionen i en frisk rapport.

Tre EU-lande – Bulgarien, Malta og Cypern – tilbyder statsborgerskaber for penge, uden krav om at køberen skal bo i landet. En del EU-lande har ordninger, hvor man kan få opholdstilladelse, hvis man investerer i landet.

Det første omtales populært som et »gyldent pas«. Det andet som et »gyldent visum«.

Begge dele er lovligt, men der er ifølge kommissionen også problemer med disse ordninger.

»Vi kan ikke forbyde disse ordninger. Men omvendt kan vi heller ikke lade være med at gøre noget,« siger EU’s retskommissær, Vera Jourova.

Kommissionen kræver større kontrol med blandt andet hvidvask af penge og større gennemsigtighed med de konkrete ordninger for salg af statsborgerskaber.

Jourova minder om, at når »disse lande sælger et statsborgerskab, så sælger de et EU-statsborgerskab.«

EU må ikke, siger EU’s kommissær for migration og statsborgerskab, Dimitris Avramopoulos, tillade, at de fælles fremskridt lider skade på grund af dette.

»Det arbejde, vi har gjort sammen de seneste år i forhold til sikkerhed, styrkede grænser og lukning af huller i informationsstrømmene, må ikke sættes over styr,« siger Avramopoulos.

 

 

 

Kilde Berlingske/ritzau/

Læs artiklen

Europa

Tyrkiet efterlyser NBA-stjerne via Interpol

Skrevet for

den

 

New York Knicks-spilleren Enes Kanter bliver efterlyst i hele verden af Tyrkiet, der vil have ham udleveret.

 

Den tyrkiske basketballstjerne Enes Kanter fra New York Knicks er røget i unåde i sit hjemland.

Tirsdag har en tyrkisk anklager efterlyst Kanter via politisamarbejdet Interpol.

Det skriver det tyrkiske nyhedsbureau Anadolu, ifølge AFP.

26-årige Enes Kanter er kendt som en stærk kritiker af Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan.

Den tyrkiske anklager mener, at basketballspilleren har et tæt bånd til en gruppe, som ifølge Tyrkiets regering forsøgte at kuppe sig til magten i Tyrkiet i 2016.

Der er anmodet om en såkaldt »rød alarm« i efterlysningen af Enes Kanter, hvilket betyder, at alle politisamarbejdets medlemslande har fået besked på, at Kanter er efterlyst.

Anklageren mener, at Enes Kanter er medlem af Gülen-bevægelsen, som den tyrkiske regering sætter i forbindelse med terrorisme.

Bevægelsen har afvist påstandene om et kupforsøg i 2016 samt påstandene om terrorisme. I stedet insisterer bevægelsen på, at den arbejder for fred.

Tidligere på måneden valgte Enes Kanter at blive hjemme fra en tur til England med New York Knicks af frygt for at blive dræbt af tyrkiske spioner.

»Der er en risiko for, at jeg kan blive dræbt,« sagde han dengang.

 

 

Kilde Berlingske/ritzau/AFP

Læs artiklen

Populær