Marín vinder verdensmesterskab for 3. gang - Costa Posten

Marín vinder verdensmesterskab for 3. gang

Marín vinder verdensmesterskab for 3. gang

 

Den 25-årige spanier vandt over inderen Pusarla Sindhu i finalen, hvilket bragte hende guldet for tredje gang.

 

Damefinalen i badminton blev søndag afgjort med spansk dominans.

Carolina Marín nu er både forsvarende europamester, verdensmester og olympisk mester.

Efter et jævnbyrdigt første sæt, som Carolina Marín vandt 21-19, var hun anderledes overlegen i andet sæt mod inderen Pusarla Sindhu.

Spanieren brugte kun få minutter på at bringe sig foran 11-2, og så var det ren formalitet at vinde sættet og dermed VM-guldet med 21-10.

Det er tredje gang, at den 25-årige spanier vinder verdensmesterskabet. Medaljesamlingen tæller også olympisk guld fra OL i Rio samt fire EM-guldmedaljer.

Japaner er derimod verdensmester efter sikker finalesejr for på herresiden.

Kento Momota vandt overbevisende VM-finalen over det kinesiske hjemmebanehåb Shi Yuqi.

Den 23-årige japaner sikrede sig karrierens første VM-guldmedalje søndag eftermiddag spansk tid, da han på “udebane” i kinesiske Nanjing slog hjemmebanehåbet Shi Yuqi i to sæt.

Momota vandt i løbet af 49 minutter med de klare cifre 21-11, 21-13.

Dermed fuldendte Momota comebacket til verdenstoppen, efter at han fra 2016 til 2017 i et år var udelukket fra badminton på højeste niveau af Japans landshold efter en dom for ulovlig gambling i Japan.

Da Momota for rullende kameraer modtog karantænen i april 2016, var han helt grådkvalt. Da han søndag vandt matchbolden i VM-finalen på en netruller, var han anderledes fattet.

Jubelscenen var afdæmpet og behersket, da der ikke var tale om en forløsning efter et drama.

Dertil var han for overlegen mod Shi Yuqi, der som nummer tre på verdensranglisten ellers var rangeret fire pladser højere end den nykårede verdensmester.

Tidligere i turneringen var Momota ellers i problemer, da han mødte Anders Antonsen i tredje runde. Japaneren måtte bruge tre sæt på at slå den unge dansker.

Damedoublefinalen blev vundet af 11.-seedede Mayu Matsumoto og Wakana Nagahra med 19-21, 21-19, 22-20 efter mere end halvanden times intens badminton mod andenseedede Yuki Fukushima og Sayaka Hirota.

Mixeddoublefinalen blev vundet af topseedede Zheng Siwei og Huang Yaqiong, der i to sæt besejrede andenseedede Wang Yilyu og Huang Dongping med 21-17, 21-19.

I herredouble kan Li Junhui og Liu Yuchen nu kalde sig verdensmestre, efter at den kinesiske duo slog japanske Takeshi Kamura og Keigo Sonoda med 21-12, 21-19.

 

 

Kilde TV2 Nyheder