Mange børn frygtes dræbt under angreb i Yemen - Costa Posten

Mange børn frygtes dræbt under angreb i Yemen

Mange børn frygtes dræbt under angreb i Yemen

 

Ifølge lokale klanledere i Yemen har flyangreb på en bus kostet mindst 20 børn livet.

 

En bus med børn er blevet ramt under et luftangreb i Yemen. Snesevis er dræbt og såret, skriver Internationalt Røde Kors på Twitter.

»Efter et angreb i morges mod en bus, der kørte med børn i Dahyan i det nordlige Saada, så har hospitaler støttet af Røde Kors modtaget snesevis af døde og sårede,« hedder det.

Klanledere i området oplyser til nyhedsbureauet AP, at mindst 20 er dræbt, mens 35 er såret.

Provinsen Saada er under den shiamuslimske houthi-hærs kontrol.

Militsen bekæmpes af Saudi-Arabien og en koalition af arabiske lande, der hyppigt sender fly ind over de områder, som houthierne kontrollerer, for at bombe.

 

 

 

Kilde Berlingske/ritzau/AFP