Mand idømt fængsel for tyveknægts død

Mand idømt fængsel for tyveknægts død

 

En ung mand er mandag blevet dømt til to års fængsel for uagtsomt drab af en tyveknægt i Fuengirola, Málaga.

 

Dommer i Málaga har mandag idømt en mand to års fængsel for uagtsomt drab.

Manden skal desuden betale 180.000 euro i kompensation til ofrets (tyvens) døtre.

Hændelsen skete tilbage i 2015, helt præcist den 8. februar kl. 7:45 i Fuengirola.

Her var en kvinde på vej til sit arbejde, som rengøringskone på Hotel Las Palmeras.

På vejen blev hun overfaldet og slået ned af to mennesker, som stjal hendes taske.

Den nu dømte mand hørte kvindens råb om hjælp, hvorefter han satte efter tyvene.

Han slog manden for at få kvindens taske tilbage. Ved andet slag faldt tyven til jorden.

Manden faldt så uheldigt, at han endte med at dø af sine hovedskader to dage efter.

Mandens advokat vil appellere dommen, da “den sender samfundet et forkert signal.”

“I stedet for at hjælpe en person bør man, ifølge dom, vende det døve øre til”, sagde han. 

“Den dømte havde jo ikke i sinde at dræbe, blot hjælpe kvinden i nød,” sagde han til slut.