Udland

Mand dør efter hajangreb ved turistø

Skrevet for

den

 

Det er det tredje hajangreb på blot to måneder ved øgruppen Whitsundays, der er en populær turistdestination.

 

En mand er død efter et hajangreb ved en populær turistdestination i Australien.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det er det tredje hajangreb på blot to måneder ved den tropiske øgruppe Whitsundays nær Great Barrier Reef ved den australske østkyst.

Det var en 33-årig australsk mand, der mandag omkring klokken 17.30 lokal tid blev angrebet af en haj, som bed ham i arme og ben. Det oplyser en talsmand for det australske politi.

Han blev derefter bragt til hospitalet, hvor han mistede livet som følge af sine skader.

Manden var på sejltur på en yacht ved øgruppen Whitsundays nær Cid Harbour, hvor han både svømmede og stod på paddleboard.

Hajen angreb ham, mens han svømmede ud for yachten. Han blev straks herefter samlet op af en redningsbåd, hvor han med det samme blev behandlet for sine skader.

Herfra blev han fragtet i helikopter til et hospital.

»Han havde fået meget alvorlige bid, som medførte et stort blodtab og hjertestop,« fortæller Ben McCauley, der var en del af redningspersonalet i helikopteren.

Manden blev genoplivet to gange i løbet af mindre end 45 minutter, før det var muligt at bringe ham til hospitalet.

Hajangreb er ellers sjældne i området. Og indtil sidste måned var det otte år siden, der sidst havde været et alvorligt angreb ved Whitsundays.

Men i september blev en 46-årig kvinde og en 12-årig pige angrebet under to separate angreb. De kom begge på hospitalet og blev behandlet for deres alvorlige skader.

Efter de to angreb dræbte de australske myndigheder to store tigerhajer. Den ene var 3,3 meter lang.

»Hajer af denne størrelse er potentielt meget farlige for mennesker, men vi kan ikke vide med sikkerhed, om det var disse to hajer, der stod bag angrebet,« sagde en talsmand for delstaten Queensland efterfølgende.

 

 

 

 

Kilde Berlingske/ritzau/

Liselotte er uddannet indenfor marketing, salg, regnskab. Hun har de sidste 4 år arbejdet med Costa Posten online.

Udland

Doris Day død i en alder af 97 år

Skrevet for

den

Doris Day er mandag gået bort i en alder af 97 år. Det bekræfter hendes dyrerettighedsorganisation The Doris Day Animal Foundation. 

Den populære amerikanske skuespiller og sanger blev 97 år gammel. Hun døde mandag morgen i sit hjem i Californien, USA.

Hun slog igennem i 1950’erne og 1960’erne, hvor hun blandt andet spillede overfor kollegaen Rock Hudson. I 1959 blev hun nomineret til en Oscar for filmen “Pillow Talk”, som på dansk fik titlen “Løs på tråden”, men det er ikke de eneste nomineringer hun har modtaget. Hun har eksempelvis været nomineret til en Golden Globe 11 gange og vundet 4 gange. Hun havde også sit eget komedieshow på tv-kanalen CBS, The Doris Day Show, som spillede i årene 1968-1973.

Hendes måske mest kendte sang er ”Que sera sera” (Whatever will be will be), som kan høres forneden.

Doris var meget engageret i dyrerettigheder, og i 1987 grundlagde hun sin egen dyrebeskyttelsesorganisation.

Det er en talsmand for netop denne organisation, som mandag bekræfter nyheden overfor bureauet AP.

 

Læs artiklen

Udland

Guvernør stopper 737 henrettelser

Skrevet for

den

737 fanger i San Quentin fængslet i San Francisco slipper foreløbig for turen ned ad trappen til henrettelse.

Der sidder 737 fanger på Dødsgangen i San Quentin statsfængsel i det nordlige Californien. De venter på at modtage den ultimative straf. De kommer til at vente nogle år endnu.

Californiens guvernør Gavin Newsom har efter tre måneder i jobbet underskrevet en erklæring, som sætter samtlige henrettelser på pause, skriver Jyllands Posten.

Guvernøren beordrede også fængslets dødskammer nedlagt og lagde ikke skjul på sine reelle ambitioner: »Min ultimative mål er at ophæve dødsstraffen i Californien.«

Californien har lige som en lang række andre stater, såsom North Carolina og Montana, ikke gennemført en henrettelse siden 2006. Men skridtet understreger en voksende tendens.

30 af USA’s 50 stater på papiret stadig har dødsstraf, men det er kun en mindre håndfuld, som jævnligt bruger den. I løbet af de seneste 10 år har seks stater helt ophævet den, mens fem andre ligesom Californien har sat den i bero.

Ikke uventet langer Donald Trump ud efter Newsom: »Ved at ignorere vælgerne vil Californiens guvernør stoppe henrettelser af 737 stenkolde mordere. Venner og familier til de altid glemte ofre vil ikke blive glade. Det er jeg heller ikke,« tweetede præsidenten.

Newsom har forsvaret sig med, at dødsstraf er dyrt. Den synes ikke at have nogen præventiv effekt, ligesom den rammer socialt skævt. Der er således flere sorte, der bliver dømt til døden for mord, end hvide. Men guvernøren stiller også spørgsmål ved, om staten bør tage liv.

»Jeg kan ikke underskrive en dødsdom for hundreder og hundreder af mennesker vel vidende, at nogen af dem er uskyldige,« sagde han, ifølge Jyllands Posten, da han underskrev ordren.

Læs artiklen

Udland

Kaos om Brexit dato

Skrevet for

den

Den engelske premierminister, Theresa May, afviste onsdag aften enhver spekulation om en ny folkeafstemning i tale til nationen. Men hun har bedt EU-præsident Donald Tusk om udsættelse af Brexit til 30. juni.

May sagde i den tv-transmitterede tale til nationen fra Downing Street 10, at hun personlig er skuffet over Storbritannien, ikke kommer til at forlade EU med en aftale den 29. marts.

”I er trætte af politiske slagsmål”, lød det fra Theresa May, der skar budskabet ud med rene linjer: ”Der bliver ikke nogen anden folkeafstemning. I har afgivet jeres stemme og bedt os om at “gøre arbejdet færdigt”, det er jeg beredt på at gøre”, lød det fra May, som også fortalte, at hun har sat en frist for afslutningen på den langvarige Brexit-saga.

”Jeg har skrevet til EU-præsidenten, at der ikke bliver nogen yderligere forhandling efter den 30. juni”, fastslog May.

Umiddelbart kan det lyde underligt, at Theresa May ønsker en udsættelse til 30. juni fordi der er valg til EU Parlamentet i perioden 26.-29 maj. Theresa May understreger at det vil være uacceptabelt, hvis det britiske folk – tre år efter at have stemt for at forlade EU – skal vælge nye parlamentsmedlemmer, siger premierministeren i Underhuset.

Men EU-Kommissionens formand, Jean Claude-Juncker, skriver ifølge TV2 til EU-præsident Donald Tusk, at han vil have, at briternes udtræden sker inden valget til EU- parlamentet: ”Hvis Storbritannien ikke har forladt EU til den tid, så er det juridisk forpligtet til at afholde valget”, skriver han.

Det parlament der bliver valgt i slutningen af maj tiltræder reelt 1. november.

Læs artiklen

Internationale Nyheder

Sorte bokse skal undersøges i Europa

Skrevet for

den

 

Bokse med data fra flystyrt i Etiopien sendes til Europa. Hvilket land er dog endnu uvist.

 

De sorte bokse fra et flystyrt i søndags med Ethiopian Airlines skal undersøges i Europa.

Det oplyser en talsmand for flyselskabet.

»Vi sender det til Europa,« siger talsmand Asrat Begashaw.

Det er dog endnu ikke besluttet, hvilket land der skal undersøge boksene, fortæller talsmanden.

Mandag blev det oplyst, at man havde fundet begge de såkaldt sorte bokse fra det etiopiske Boeing-fly, der søndag styrtede kort efter start med 157 mennesker om bord.

Selv om boksene kaldes sorte, er de i virkeligheden orange. Boksene indeholder data og optagelser af lyd i cockpittet. Det kan give en forklaring på, hvorfor flyet styrtede ned.

Flyselskabet har oplyst, at det ikke har udstyr til at analysere data fra de sorte bokse. Derfor skal de til Europa.

Talsmanden oplyser desuden til nyhedsbureauet Reuters, at piloten på det forulykkede fly rapporterede om problemer med at styre flyet.

Piloten bad desuden om lov til at kunne returnere til Addis Ababa. Det har tidligere været fremme, at piloten fik lov til at vende om. Men kort efter styrtede flyet, der var af typen Boeing 737 MAX 8.

Flytypen var også involveret i en ulykke i oktober, hvor et fly styrtede ned i Indonesien. Her omkom 189 mennesker. Derfor er det ved at blive undersøgt, om der er en sammenhæng mellem de to ulykker.

En lang række lande og flyselskaber har valgt at forbyde brugen af Boeing 737 MAX 8.

Det gælder blandt andet den europæiske luftfartsmyndighed, Easa, som har udstedt flyveforbud for flytypen for 32 europæiske lande.

De amerikanske luftfartsmyndigheder, FAA, vil dog ikke udstede et flyveforbud. FAA oplyste tirsdag, at “gennemgang ikke viser systematiske problemer og ikke giver grundlag for at beordre flyene suspenderet”.

 

 

 

Kilde Berlingske/ritzau/AFP

Læs artiklen

Mellemøsten

USA udlover dusør i jagt på bin Ladens søn

Skrevet for

den

 

Ifølge USA er Hamza bin Laden den nye leder af al-Qaeda, som hans far grundlagde og ledte indtil sin død.

 

Otte år efter Osama bin Ladens død er hans 30-årige søn, Hamza bin Laden, trådt ud af faderens skygge og har taget en ledende rolle i den militante gruppe al-Qaeda.

Det har fået den amerikanske regering til at udlove en dusør på en million dollar for hjælp, der kan føre til den yngre bin Ladens tilfangetagelse.

Det meddeler USA’s udenrigsministerium ifølge nyhedsbureauet AP.

Ifølge ministeriet er man i øjeblikket i færd med at lokalisere Hamza bin Laden, og dusøren skal ses som en ‘belønning for at hjælpe med til at opnå retfærdighed’.

Osama bin Laden og al-Qaeda-netværket stod bag planlægningen og udførelsen af angrebene 11. september 2001 mod World Trade Center i New York og Pentagon i Washington, hvor knap 3000 mennesker blev dræbt og mere end 6000 såret.

Amerikanske specialstyrker dræbte Osama bin Laden under en operation i den pakistanske landsby Abbottabad i 2011. Her blev også en anden af bin Ladens sønner, Khalid, dræbt.

Global terrorist

Allerede i 2017 blev Hamza bin Laden udpeget som global terrorist af de amerikanske myndigheder. Efter Osama bin Ladens foretrukne arving, sønnen Saad, blev dræbt i et droneangreb i 2009, blev Hamza den nye arvtager.

I 2016 optrådte han i videooptagelser distribueret af al-Qaeda. Heri sagde han, at det amerikanske folk var ansvarlig for dets lederes beslutninger, og at den militante bevægelses hellige krig mod USA ville fortsætte.

Ifølge nyhedsbureauet AP bliver Hamza bin Laden nogle gange omtalt som ‘prinsen af jihad’.

Hans opholdssted har været genstand for spekulation i årevis. Han menes at befinde sig i Afghanistan eller nabolandet Pakistan.

Enkelte rygter har dog tidligere placeret ham under husarrest i Iran, fængslet af det iranske præstestyre.

 

 

 

Kilde Politiken/ritzau

Læs artiklen

Film

Green Book vinder Bedste Film ved årets oscarfest

Skrevet for

den

 

“Green Book” med dansk-amerikanske Viggo Mortensen i hovedrollen vinder en Oscar for Bedste Film.

 

“Green Book”, der har dansk-amerikanske Viggo Mortensen i hovedrollen, vandt natten til mandag hovedprisen for Bedste Film ved dette års oscaruddeling i Los Angeles.

Sejren kommer ikke som den store overraskelse, eftersom filmen var spået gode chancer forud for oscarshowet.

Filmen er instrueret af Peter Farrelly.

Den handler om racerelationer i 1960’ernes USA og en sort pianist, Don Shirley, der skal eskorteres på en turné af Viggo Mortensens karakter.

Mahershala Ali vandt prisen for Bedste Mandlige Birolle for sin rolle som Don Shirley.

Viggo Mortensen var nomineret i kategorien Bedste Mandlige Hovedrolle, men måtte se sig slået af Rami Malek, der vandt for sin portrættering af afdøde Queen-forsanger Freddie Mercury.

Blandt de øvrige nominerede til nattens hovedpris var “Black Panther”, “BlacKkKlansman”, “Bohemian Rhapsody”, “The Favourite”, “Roma”, “A Star is Born” samt “Vice”.

“Green Book” kunne også tage prisen for bedste originale manuskript.

Filmen er kontroversiel, og den er blandt andet blevet kritiseret for at være bagudskuende i sin skildring af racespændinger i USA.

 

 

Læs artiklen

Populær