Mand anholdt for at bedrage kvinde med falsk romantik - Costa Posten

Mand anholdt for at bedrage kvinde med falsk romantik

Mand anholdt for at bedrage kvinde med falsk romantik

 

En franskmand er blevet anholdt i Málaga for at svindle 15.600 euro fra en kvinde, bosiddende i Sevilla.

De var blevet ‘venner’ på Facebook, hvor han introducerede sig som en militær person udstationeret i Kabul.

Efter han opnåede tillid fra ‘sit seneste offer’ begyndte manden at spørge efter penge.

Det Nationale Politi i Málaga har anholdt en 60-årig franskmand for at have bedraget en kvinde. 

Helt præcist opnåede han den nette sum af 15.651 euro, før kvinden fattede mistanke. 

Kvinden, der til dagligt bor i San Juan de Aznalfarache (Sevilla) var faldet for falsk romantik via Facebook. 

Politiets undersøgelse begyndte efter den sevillianske kvinde havde indgivet en klage (denuncia).

Hun havde over en længere periode sendt penge til en bankkonto med lovning om tilbagebetaling, så ‘snart som muligt’.

Via politiets undersøgelse fandt man frem til ejeren af bankkonti og manden blev anholdt for svindel.

Politiet beder folk at være ekstra opmærksomme på personer, der opretter falske profiler via Facebook.

Falsk kærlighed er efterhånden en af de mest almindelige bedragerier via internetportaler.