Erhverv

Málagas hoteller sætter påskerekord

Skrevet for

den

Hotellerne i Málaga-provinsen forventer høj belægning over påsken, som starter den 14. april med Palmesøndag.

Hotelorganisationen på Costa del Sol – Aehcos – vurderer, at belægningen kan overstige 80 procent, hvilket er lidt højere end forrige år, og ny rekord, skriver Málaga Hoy.

I år falder påsken i april, hvor den i 2018 faldt i marts, og det har både fordele og ulemper.

I april er der varmere, men også større sandsynlighed for regn. Og vejrudsigten er altafgørende for de mange gæster fra resten af Spanien og Andalusien. De fleste besøgende kommer udelukkende for at se påskeprocessionerne og hvis der er regn på programmet vil de omgående aflyse.

Hvis vejrudsigten ser fin ud, vil der til gengæld komme flere bookinger i sidste øjeblik.

 

 

 

 

 

Steen har over 35 års erfaring indenfor Journalistik, hvor han har arbejdet for Lokale Radiostationer, DR og TV2.

Erhverv

25.000 nye sommerjobs i Málaga

Skrevet for

den

Jobbureauet Randstad vurderer, at 24.840 ekstra personer vil komme i arbejde i juni, juli og august i Málaga-provinsen i år.

Det store jobindtag i sommermånederne svarer til en stigning på 5,3 procent i forhold til 2018 og hele 77 procent i forhold til 2010. Der lå tallet kun på 13.999. De mange ekstrajobs kommer primært fra turismen.

Det er hotel- restaurant- og transportbrancherne, der trækker det helt store læs, fortæller Luis Pérez fra Randstad, til La Opinión de Málaga.

I sommerperioden er der meget tryk på det hele, samtidig med, at det faste personale også skal holde ferie, så det sætter ekstra fart i de korte kontrakter.

En kort kontrakt er ikke nødvendigvis en dårlig ting, siger Luis Pérez. Mange veluddannede, unge som ældre, får mulighed for at komme ind, eller tilbage, på arbejdsmarkedet og 40 procent af de langvarige kontrakter har udgangspunkt i en midlertidig kontrakt.

Jobsøgende i turistbranchen skal kunne tale engelsk. Men efterhånden kræves der også et europæisk sprog mere, tysk, fransk, nordisk, eller for eksempel russisk, arabisk eller kinesisk, da der kommer flere og flere turister fra disse lande.

Læs artiklen

Erhverv

Kæmpebøder til spanske elproducenter

Skrevet for

den

To af de store energiproducenter i Spanien, Endesa og Naturgy, skal tilsammen betale bøder på godt 25 millioner euro for at forstyrre elproduktionen i Spanien og dermed få en højere pris for deres el.

 

Fra oktober 2016 til januar 2017 ville de to selskaber have en for høj pris på deres strøm på elbørsen, hvor alle distributører køber strøm. Prisen var højere end den tilsvarende strøm fra andre producenter og var højere end Endesas og Naturgys produktionsomkostninger.

 

Derfor blev deres strøm afvist af elbørsen.

 

Dermed måtte de to standse elproduktionen på en del af deres værker og så kom markedet til at mangle strøm. Det giver højere priser og det var lige præcis, hvad de to selskaber ville opnå.

 

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, CNMC, har derfor givet en bøde til Endesa og Naturgy på samlet godt 25 millioner euro for at manipulere elproduktionen, og dermed prisen på strøm, i Spanien, skriver styrelsen på deres hjemmeside.

 

Også Telefonica er i myndighedernes søgelys for tiden. De har netop fået en bøde på tre millioner euro, for ikke at informere deres konkurrenter om ledig plads til fibernet i deres centraler. Dermed har konkurrenterne ikke kunnet planlægge deres strategi for at lægge fibernet ud til kunderne.

Læs artiklen

Erhverv

Iberias app kan nu scanne størrelsen på håndbagage

Skrevet for

den

Med en ny funktion i Iberias app kan man nu scanne størrelsen på sin håndbagage, så man er sikker på, at den passer til Iberias regler.

Det spanske luftfartsselskab, Iberia, med afgange til blandt andet København, har nu tilføjet en ny funktion til deres app. Med en iPhone kan du scanne din håndbagage og umiddelbart få at vide, om dimensionerne er accepterede af Iberia, eller om den skal checkes ind.

Den nye funktion virker ikke indtil videre på Android.

Iberia har 700.000 aktive brugere på deres app og omkring en tredjedel af alle henvendelser til luftfartsselskabet foregår i dag via smartphone, skriver de i en pressemeddelelse.

 

Læs artiklen

Erhverv

Unicajas fusion med Liberbank røg på gulvet

Skrevet for

den

Foto: Costa Posten

Den Málagabaserede bank, Unicaja, har, efter fem måneders forhandlinger, droppet fusionen med den asturiske Liberbank. Aktiemarkedet reagerer roligt.

I december annoncerede Unicaja og Liberbank, at de forhandlede om en fusion. Meldingerne fra forhandlingerne har hele vejen igennem været positive og finansverdenen regnede fusionen for givet.

Men onsdag meldte begge banker til Finanstilsynet, at fusionsplanerne var lagt i graven. Forhandlingerne var endt i hårdknude, fordi der var uenighed om, med hvor stor vægt de to banker skulle indgå i fusionen, skriver La Opinión de Málaga.

Unicaja er storebror i sammenligning med Liberbank og derfor har Unicajas aktionærer holdt fast i, at banken skulle udgøre mindst 60 procent af fusionens aktiebeholdning, mens Liberbank mente, at det kun skulle være 55 procent.

Aktiemarkedet har reageret roligt på de kuldsejlede fusionsplaner, skriver avisen. Et fald på 0,6 procentpoints betyder, at der er stor tiltro til banken i markedet, selvom den så kører videre solo.

 

Læs artiklen

Erhverv

Mercacentro i Fuengirola i arkitektkonkurrence

Skrevet for

den

Foto: Costa Posten

Forslag til ombygning af den 2.250 kvadratmeter store bygning i centrum af Fuengirola skal være afleveret den 21. juni. Dommerpanel er både byråd og de nuværende lejere.

Tirsdag offentliggjorde Fuengirola en åben arkitektkonkurrence om ombygning og modernisering af den snart 40 år gamle, kommunale markedsbygning.

Vinderprojektet vil få en præmie på 14.520 euro, mens der er en andenpræmie på 3.630 euro.

Byrådet, med borgmester Ana Mula i spidsen, vil lægge vægt på tilgængelighed, bæredygtighed, innovative materialer, design, lys og åbenhed, skriver kommunen på deres hjemmeside.

Der skal især skabes let tilgængelig adgang. Forslagene skal indeholde åbninger med store vinduer ud til byen i hele bygningens grundplan, så der er mulighed for at etablere forretninger og madsteder, med terrasser, med facade ud til Fuengirola.

Vinderen af konkurrencen skal findes af et panel bestående af både byråd og de nuværende lejere. Der er aktuelt kun 30 lejere tilbage i det nedslidte Mercacentro, med plads til 100 lejere.

Forslagene skal være afleveret den 21. juni klokken 14.

Læs artiklen

Andalucia

Mercadona opruster i Andalusien

Skrevet for

den

Supermarkedskæden Mercadona investerede 162 millioner euro i deres forretninger og centrallagre i Andalusien i løbet af 2018. Der blev samtidig skabt 147 ekstra jobs i kæden.

Mercadona øgede i 2018 sine investeringer i Andalusien med 60 procent, så der i alt blev investeret 162,2 millioner euro i regionen. De 133,8 millioner blev investeret i kædens forretninger og 28,4 millioner euro i de tre centrallagre i Málaga, Sevilla og Granada.

Ved årets udgang havde Mercadona 350 forretninger i Andalusien. Af dem fik kæden renoveret 40 i løbet af 2018.

Mercadona havde ved årets udgang over 18.000 ansatte i Andalusien.

Læs artiklen

Populær