Fodbold

Málaga CF mod direkte rivaler

Skrevet for

den

Ontiveros blev matchvinder mod Alcorcon

Málaga CF møder i de kommende to spillerunder de direkte rivaler om oprykning til La Liga. Lørdag gælder det Mallorca på La Rosaleda og mandag d. 6. maj venter en svær udekamp i Cádiz.

De tre hold ligger lige nu med et points afstand i top seks i Segunda División, men presses hårdt nedefra af Deportivo la Coruña og Sporting Gijon.

Málaga vandt seneste kamp 4-1 over Alcorcon, med den nye træner, Víctor, ved roret og han havde formået at give holdet et flot offensivt udtryk. Alcorcon er et midterhold og kan ikke nå noget i denne sæson, Men lørdag gælder det altså en af de direkte oprykningsrivaler, på La Rosaleda kl. 16.15, så det er her den virkelige forandring skal vise sig.

Mallorca og Málaga ligger á points med 58, mens Cádiz, som venter i næste runde, ligger lige over med 59 points.

Taber Málaga CF disse to kampe kan det betyde farvel til oprykning til La Liga, mens omvendt to vundne, nærmest kan cementere muligheden for oprykning, enten direkte eller via playoff.

I næstsidste runde, søndag den 2. juni, venter et tredje opgør mod en af de andre direkte rivaler, Albacete, som lige nu varmer en af de to direkte oprykningspladser med 64 points.

Steen har over 35 års erfaring indenfor Journalistik, hvor han har arbejdet for Lokale Radiostationer, DR og TV2.

Fodbold

Mourinho i tårer: Jeg savner fodbolden

Skrevet for

den

José Mourinho er rigtig ked af sin tilværelse som arbejdsløs fodboldtræner. Det afslører den tidligere Real Madrid-træner i et interview, som cirkulerer på Twitter.

“Jeg savner fodbolden,” siger den 56-årige fodboldtræner, der senest stod i spidsen for Manchester United – et job, han blev fyret fra i december 2018.

“Da jeg begyndte med professionel fodbold, sagde det bare ‘klik’. Derefter har det været et seriøst job, men nu ser det ud som om, det er slut, og jeg kan ikke nyde livet,” siger José Mourinho og får tårer i øjnene.

“Fodbold er fodbold. Jeg savner fodboldbanerne, adrenalinet og mit job,” siger José Mourinho, der ved flere lejligheder tidligere har sagt, at han meget gerne vil have et nyt job i fodboldverden. Senest har den kontroversielle træner sagt, at han for eksempel ikke vil udelukke Bundesligaen, selvom han ikke kan tysk og aldrig tidligere har arbejdet med tysk fodbold.

José Mourinho spillede i sin tid selv i de portugisiske klubber Belenenses og Rio Ave, og han begyndte sin træner-karriere som tolk og assistent for den nu afdøde englænder Bobby Robson i Sporting Lissabon, FC Porto og FC Barcelona.

Som trænernavn brød José Mourinho for alvor igennem, da han i 2004 yderst overraskende førte FC Porto til sejr i Champions League-finalen. Derefter blev han manager for Chelsea, som han vandt to engelske mesterskaber med, træner i Inter, som han også vandt Champions League med – foruden to italienske mesterskaber – og dernæst træner i Real Madrid, som han vandt det spanske mesterskab med i 2012.

José Mourinho vendte derpå tilbage til Chelsea, som han vandt endnu et engelsk mesterskab med, og den hidtil sidste destination var Manchester United, som han vandt Europa League med.

Portugiseren er kendt som en knalddygtig og intelligent fodbold-analytiker, men hans kritikere hæfter sig ved, at han også fokuserer meget ensidigt på resultatet og ikke går voldsomt op i spillets kvalitet. Det gav ham blandt andet visse problemer, mens han var i Real Madrid.

Siden fyringen i Manchester United har José Mourinho ernæret sig som fodboldekspert på BEIN Sports, og han skal i denne sæson arbejde for Sky Sports – medmindre han på et tidspunkt får et nyt job som fodboldtræner.

 

Læs artiklen

Fodbold

Gareth Bale spillede flot i Real Madrid-sejr – og nu vil Zidane alligevel ikke af med ham

Skrevet for

den

Det har længe været så godt som sikkert, at Gareth Bale ville forlade Real Madrid i denne sommer efter seks år i klubben. Men nu vil træner Zinédine Zidane alligevel ikke af med ham.

Gareth Bale var bedste mand, da Real Madrid i lørdagens sæsonåbning vandt 3-1 i Vigo over Celta, og selvom han ikke kom på scoringslisten, var Zinédine Zidane også godt tilfreds bagefter.

“Han bliver hos os. Vi har brug for alle mand,” lød det fra den franske cheftræner efter kampen ifølge sportsavisen Marca, der ellers spekulerede i, at waliseren kun startede inde, fordi nyindkøbet Eden Hazard er småskadet.

Men det afviste Zinédine Zidane.

“Man skal se på hele sæsonen – og ikke andet. Det var uheldigt for os, at Hazard blev skadet. Men det ændrede ikke på planerne om, at Bale skulle starte inde,” sagde Real Madrid-træneren, der tilsyneladende også er indstillet på at beholde colombianeren James Rodriguez, der er kommet hjem efter lejeophold i Bayern München, og som har været rygtet til Atlético Madrid.

“Bale, James… Alle her skal forsvare trøjen, sådan som den fortjener at blive det,” lød det fra Zinédine Zidane.

Franske Karim Benzema bragte Real Madrid foran i første halvleg, mens tyske Toni Kroos og spanske Lucas Vazquez scorede i anden halvleg, inden Iker Aragonde pyntede på resultatet til allersidst.

Sejren var dog ikke uden omkostninger, fordi den kroatiske midtbanestjerne, Luka Modric, blev udvist undervejs og derfor står til karantæne.

“Vi spillede godt, og vi forsvarede os godt – også da vi kun var ti mand. Vi er alle glade og tilfredse. Der bliver ikke mange hold, der tager til Vigo og vinder i denne sæson,” sagde Zinédine Zidane, hvis glæde nok ikke blev mindre af, at de forsvarende spanske mestre, FC Barcelona, fredag tabte premierekampen ude mod Athletic Bilbao med 0-1.

 

Læs artiklen

Fodbold

Han kostede over en milliard: Nu lejer Barcelona Coutinho ud til Bayern

Skrevet for

den

De spanske mestre, FC Barcelona, har besluttet at leje brasilianeren Philippe Coutinho ud til de tyske mestre, Bayern München.

Det skriver flere medier, og Bayern Münchens sportsdirektør, Hasan Salihamidzic, bekræftede fredag aften lejeaftalen på den nationale tyske tv-kanal, ZDF.

“Jeg kan bekræfte, at [klubpræsident] Karl-Heinz Rummenigge og jeg har været i Barcelona, og vi er enige med både klubben og spilleren om en lejeaftale. Der mangler kun et par småting, og så skal Philippe Coutinho igennem lægetjek på søndag. Vi er lykkelige for at knytte ham til Bayern,” sagde Hasan Salihamidzic.

Den nu 27-årige brasilianer skiftede fra Liverpool til FC Barcelona i januar 2018 for en overgangssum på 1,2 milliarder kroner. Det var på daværende tidspunkt den næststørste transfer i fodboldhistorien. Kun brasilianeren Neymars skifte fra FC Baarcelona til Paris Saint-Germain et halvt år tidligere til 1,6 milliarder kroner var endnu højere.

Det vil være forkert at kalde Philippe Coutinho et flop. Men han har omvendt heller ikke levet op til den enorme overgangssum. Kritikerne siger, atoffensivspilleren har haft svært ved at vænne sig til at spille i FC Barcelonas stil, og at han ikke passer til denne stil.

Såvel FC Barcelona som Bayern München spillede premierekamp i den nye sæson fredag aften, og begge hold kom iøvrigt dårligt fra start.

Bayern München førte 1-0 hjemme mod Hertha Berlin, men de kom bagud, og opgøret endte 2-2.

FC Barcelona tabte – med Philippe Coutinho på tribunen og uden en skadet Lionel Messi – 0-1 på udebane mod Athletic Bilbao på et sent mål af veteranen Aritz Aduriz.

Lejeaftalen om Philippe Coutinho er et-årig, og Bayern München har efterfølgende mulighed for at købe ham permanent.

 

Læs artiklen

Fodbold

Efter 22 straffespark: FCK er ude af Champions League-kvalifikationen

Skrevet for

den

FC København kommer ikke med i Champions League. Det står fast, efter at de danske mestre røg ud af tredje kvalifikationsrunde til Europas stærkeste klubturnering mod de serbiske mestre, Crvena Zvezda (Røde Stjerne), efter en straffesparkskonkurrence, der nåede helt op på 22 spark.

Kampen blev afviklet i Parken i København, og her bragte ghaneseren Richmond Boakye serberne foran, men senegaleseren Dame N’Doye udlignede for FCK kort før pausen.

I anden halvleg blev Røde Stjerne ramt af en udvisning, og det gav et stort spilovertag til FCK, som imidlertid ikke fik udbytte af, at de var en mand i overtal.

Den ordinære kamp sluttede 1-1, og da den første kamp i Beograd var sluttet med de samme cifre, måtte holdene i forlænget spilletid.

Her blev FCK også ramt af en udvisning, da den tidligere Real Zaragoza-spiller, Pep Biel – der var blevet skiftet ind i anden halvleg af den ordinære tid – fik sit andet gule kort.

Så både i røde kort og i mål sluttede kampen 1-1, og så måtte holdene ellers i gang med straffespark.’

Det var ingen af holdene specielt gode til. Ud af de første ni spark til hvert hold scorede de hver især kun på de fem.

Med til historien hører dog, at den megen regn i København havde gjort området omkring straffesparks-pletten temmelig mudret, og det gjorde betingelserne sværere for skytterne.

Til sidst blev det så målmændenes tur til at forsøge sig fra 11 meter. Og både Milan Borjan fra Røde Stjerne samt Sten Grytebust fra FCK scorede ganske sikkert hos deres kollega.

Så måtte holdene begynde forfra, og her scorede gæsternes Radovan Pankov, hvorefter Milan Borjan nappede forsøget fra Jonas Wind.

Røde Stjerne har dermed stadig muligheden for at kvalificere sig til Champions League, mens FCK skal kæmpe for at kvalificere sig til Europa League.

Læs artiklen

Fodbold

Tidligere var han stjerne i Barcelona: Nu er Ronaldinho forgældet og har ikke noget pas

Skrevet for

den

Det er gået temmelig galt for den tidligere FC Barcelona-stjerne Ronaldinho. Han scorede bunker af mål, tjente mange penge, vandt titler og var enormt populær i sine fem år hos Kataloniens Stolthed. Nu er han dybt forgældet og kan ikke forlade Brasilien.

Den spanske sportsavis AS skriver, at den nu 39-årige Ronaldinho efter fodboldkarrieren har forsøgt at investere i byggebranchen. Men det er gået galt. Og i stedet for millioner på kontoen står den tidligere brasilianske landsholdsspiller nu med en gæld på fire millioner euro (30 millioner kroner), som han ikke kan betale.

Det skyldes blandt andet, at Ronaldinho og hans bror, Roberto Assis, har fået en kæmpebøde for at have bygget en mole til Ronaldinhos hus i byen Porto Alegre uden tilladelse. Molen er 142 meter lang.

Alt i alt har den brasilianske stat ifølge AS beslaglagt 57 ejendomme, som Ronaldinho først kan få igen, når han har betalt de penge, han skylder myndighederne.

Den brasilianske stat har også inddraget Ronaldinhos pas. Han havde to pas – et brasiliansk og et spansk – og Ronaldinhos advokater er utilfredse med, at det spanske pas er inddraget. De mener, at det er en overdreven reaktion, og de er parate til at prøve den del af sagen ved en spansk domstol.

Ronaldinho kom i sin tid til FC Barcelona i 2003. Han kom fra Paris Saint-Germain i Frankrig, og han fortsatte i 2008 karrieren i italienske AC Milan.

Med FC Barcelona vandt Ronaldinho det spanske mesterskab i 2005 og 2008 samt Champions League i 2006. På det brasilianske landshold spillede han også en nøglerolle, da holdet vandt VM i 2002.

 

 

Læs artiklen

Fodbold

Jordi Alba får konkurrence: Barcelona køber venstre back i Real Betis

Skrevet for

den

FC Barcelona har købt venstrebacken Junior Fripo af Sevilla-klubben Real Betis. Det skriver de spanske mestre på klubbens hjemmeside.

“Barcelona og Betis er blevet enige om en overgangssum på 18 millioner euro (135 millioner kr., red) for Junior Fripo. Dertil kan der senere komme yderligere 12 millioner euro afhængig af hans præstationer,” skriver FC Barcelona.

Junior Fripo er 22 år, og han er født i Den Dominikanske Republik. Han har spillet for Real Betis siden 2014. Han var med til at vinde EM for U21-landshold med Spanien tidligere i sommer, og han har spillet en venskabslandskamp for Den Dominikanske Republik. Det er derfor ikke givet, hvilket landshold han eventuelt kommer til at stille op for.

FC Barcelona kalder Junior Fripo for en af de mest lovende venstrebacks i Europa på grund af hans fart og hans præcision.

Tanken er, at han skal konkurrere med Jordi Alba om pladsen på FC Barcelonas bedste hold. Jordi Alba er 30 år, så måske vil Junior Fripo på længere sigt overtage pladsen som venstre back.

Junior Fripo er FC Barcelonas fjerde indløb denne sommer efter midtbanespilleren Frenkie de Jong (Ajax), målmanden Neto (Valencia) og offensivspilleren Antoine Griezmann (Atlético Madrid).

Real Betis har været forudseende og købt Alfonso Pedraza fra Villarreal som ny venstre back.

Kontrakten mellem Junior Fripo og FC Barcelona er fem-årig.

Læs artiklen

Populær