Málaga: Britisk kvinde fundet død efter et år

Málaga: Britisk kvinde fundet død efter et år

 

Kvindens datter og barnebarn havde i al den tid gemt hendes lig under en seng i et hjem i landsbyen Istán.

 

Guardia Civil har i en landsby fundet en 71-årig kvinde i forrådden tilstand.

Liget, der nærmest var et skelet, bar stadigvæk tøj og var omgivet af luftfriskere.

Det makabre fund blev gjort i et hus i den idyliske bjerglandsby, Istán nær Marbella.

Fundet blev gjort i lørdags, efter et opkald fra den afdødes voksne datter.

Ifølge kilder havde datteren selv kontakte politiet for at fortælle om sin mor.

Tilsyneladende, og ifølge kvinden, havde moderens eks-mand truet med at gå til politiet, da han fandt ud af hvorledes det hang sammen.

Politiet i Marbella tog efter opkaldet straks til ejendommen, hvor de fandt liget af kvinden.

Ifølge første retsmedicinske rapporter fandt man ingen tegn på vold.

Politiet mener, at moderen i en alder af 71 år, nok døde af naturlige årsager.

Ifølge datteren døde hun dagen efter den engelske morsdag, altså i marts sidste år.

Nu er spørgsmålet så, hvorfor gemte de hende under en seng i hjemmet?

Vi, her på redaktionen, kan kun forestille os at de ikke havde råd til begravelsen.

Politiet undersøger fortsat sagen…