Lottomillionær efterlyses: “Kig i gemmerne. Kig rigtig godt”

Lottomillionær efterlyses: “Kig i gemmerne. Kig rigtig godt”

 

Kioskchefen i Føtex i Kalundborg håber, at vinderen af de 3.080.002 kr. melder sig.

 

Har du en lottokupon liggende derhjemme i skrivebordsskuffen, bør du nok tage forbi en forhandler og få den tjekket.

Du kan nemlig være den lottomillionær, som Føtex i Kalundborg leder efter.

Ved en trækning den 27. januar viste der sig nemlig at være en gevinst på 3.080.002 kr. på en kupon, som var blevet købt i dagligvarebutikken.

Ingen har endnu indløst den værdifulde kupon, fortæller kioskchef Dennis Larsen, til sn.dk. Han opfodrer alle kunder til at få tjekket deres kuponer.

“Kig i gemmerne. Kig rigtig godt. Det kunne jo være, kuponen med den helt store gevinst er din,” siger han til sn.dk.

Kioskejeren håber, at vinderen i den nærmeste fremtid dukker op med den værdifulde kupon, så personen kan få sine millioner.

Gevinsten på de over 3 mio. kr. er nemlig den højeste, der nogensinde er blevet udtrukket på en Lotto-kupon, der er blevet solgt i Føtex i Kalundborg.

Den tidligere rekord lød på 1 mio. kr., fortæller kioskejeren.

De ti største lottogevinster i danmarkshistorien:

    1. 315.009.958 kr. i Eurojackpot. Februar 2015. Købt i Helsingør
    2. 148.183.435 kr. i Eurojackpot. November 2017. Købt i Skallerup nær Hjørring
    3. 140.358.416 kr. i Onsdags Lotto. August 2016. Købt i Vejle
    4. 135.177.015 kr. i Eurojackpot. Oktober 2012. Købt i Herlev
    5. 114.000.000 kr. i Eurojackpot. Januar 2017. Købt i Ølsted
    6. 56.789.170 kr. i Onsdags Lotto. August 2013. Købt via danskespil.dk
    7. 50.000.000 kr. på en Joker. Oktober 2015. Købt på Frederiksberg, København
    8. 49.937.681 kr. i Onsdags Lotto. November 2012. Købt i Vordingborg
    9. 46.953.221 kr. i Vikinglotto. Juni 2017. Købt i Vordingborg
    10. 45.969.062 kr. i Onsdags Lotto. Oktober 2013. Købt via danskespil.dk

 

 

 

 

 

Kilde Jyllands-Posten