Hvordan vil ‘la primavera’ arte sig her i Spanien?

Hvordan vil ‘la primavera’ arte sig her i Spanien?

 

Ifølge eksperterne vil vi opleve en regnfuld marts, men så til gengæld en mere tør april og maj.

 

Foråret, som officielt begynder den 20. marts kl. 17.15, vil have en regnfuld marts måned i det meste af Spanien.

Ifølge eltiempo.es forventer man dog en mere tør april og maj med mildere temperaturer end normalt.

Det klimatologiske forår er begyndt mere regnfuldt end normalt i store dele af landet.

Regnen har især vist sig i vest, her i syden og midt på halvøen, men det forventes så til gengæld at april og maj bliver mere tørre end normalt.

Hvad angår temperaturer forventes det, at foråret bliver varmere end normalt. Især i Castilla-La Mancha, her i den sydlige del af halvøen og ved Middelhavet vil det blive varmere end normalt.

Et typisk forår her i Spanien har gennemsnitstemperaturer på 13-14 grader Celsius. Og nedbøren i marts, april og maj ligger generelt på 173 liter pr. kvadratmeter.

I den forbindelse minder vi om, at foråret 2017 var meget varm. Faktisk var foråret sidste år det varmeste siden 1965. Det slog endda år 2011, som indtil da var århundredes varmeste.

Foråret 2017 var også meget tørt, helt præcist fik vi 23 procent mindre regn end normalt. Og er hvorfor vi så desperat trænger til nedbøren nu.

Eltiempo.es forventer således, at vi vil opleve en mere regnfuld marts, men så til gengæld en varmere april og maj.

April og maj vil også bringe mindre nedbør end normalt i syd, sydøst og øst for halvøen, såvel som på Balearerne og De Kanariske Øer.

For resten af ​​landet ser det ud til, at nedbøren vil falde som normalt.

På trods af, at marts er begyndt regnfuldt og til stor gavn for reservoirerne, minder man om, at et tørt forår stadigvæk kan forværre sommerperioden.

Især i Júcar og Segura, hvor de har været “mest ramt af manglen på regn” advarer man om “en mulig kompliceret situation.”

Vi kan altså hernede i Andalucía se frem til en varmere april og maj måned. Vi overlever derfor nok disse kedelige marts dage, uden megen sol i øjeblikket.