Hvilke butikker holder åbent på helligdagen i morgen?

Hvilke butikker holder åbent på helligdagen i morgen?

 

Selvom den 12. oktober er en helligdag her i Spanien er de fleste butikker stadigvæk åbne.

 

Denne uge har en mindre arbejdsdag for de fleste, med mindre man arbejder indenfor detailhandel.

I morgen, d. 12. oktober, fejres en af landets største hellligdage kaldet ‘Día de la Hispanidad’. Men det betyder ikke, at man ikke kan shoppe, da de fleste store handlesteder vil holde åbent.

Her i Malaga provinsen vil følgende holde normalt åbent (fra kl. 10 til 22): indkøbscentret i Rincón de la Victoria, El Ingenio  i Vélez-Málaga, Miramar i Fuengirola, La Cañada i Marbella, La Verónica i Antequera og La Trocha i Coín.

Derudover vil El Corte Inglés i både Mijas og Marbella slå dørene op som normalt.

Med hensyn til supermarkeder vil Mercadona, som altid have lukket, men Aldi og Lidl åbner som normalt fra kl. 9 til 21.

Det danske minimarked Vikingos på ctr. de Mijas holder også åbent fra kl. 10 til 14.

I selve Málaga by vil man også kunne få sin lyst styret, da både El Corte Inglés, Ikea, Carrefour, Leroy Merlin og Worten samt alle indkøbscentrene: Vialia Málaga, Larios Centro, Málaga Plaza, Málaga Nostrum, Plaza Mayor og Rosaleda også holder åbent.

Mange af dem, som ikke skal på arbejde i morgen, har også taget en forlænget weekend (puente) ved at holde fri på fredag.

Vi, her på redaktionen, ønsker alle en dejlig fridag og til dem der må arbejde en rigtig god arbejdslyst!

Fortæl os hvad du mener om denne artikel