Kloden Rundt

Huden flået af mennesker i mexicansk tempel

Skrevet for

den

 

Præster ofrede og flåede deres menneskelige ofre og iførte sig deres hud, siger arkæologer efter nyt fund.

 

Arkæologer i Mexico har for første gang fundet et tempel tilegnet en aztekisk frugtbarhedsgud, som blev tilbedt ved at flå huden af mennesker og ofre dem til guden.

Templet, som formentligt var i brug fra omkring år 1000 til 1260, er tilegnet guden Xipe Totec, en af de vigtigste guder i Mexico i tiden før europæernes ankomst.

Xipe Totec, hvis navn betyder “den flåede gud” blev tilbedt af mange forskellige folkeslag i det, som i dag er Mexico.

Arkæologer fra Mexicos Nationale Institut for Antropologi siger i en udtalelse, at indretningen af templet tyder på, at præsterne rituelt ofrede mennesker på et af templets to cirkulære altre, hvorefter de flåede dem på det andet og iførte sig deres hud.

De, som skulle ofres, blev enten dræbt i gladiatorkampe eller skudt med bue og pil.

Templet, som er fundet i delstaten Puebla, er det første kendte tempel til Xipe Totec.

Fundet omfatter tre stenskulpturer af guden. Det er 70 centimeter høje hovedskaller med en vægt på omkring 200 kilo samt en overkrop med ryggen dækket af graveringer, som viser guden iklædt hud fra menneskeofringer.

»Rygskulpturen er meget smuk. Den er omkring 80 centimeter høj og har et hul i maven. Ifølge historiske kilder blev en grøn sten placeret der for at ‘give den liv’ under ceremonierne,« siger arkæologen Noemi Castillo Tejero, som har ledet udgravningen af templet.

Aztekerne beherskede i 1400- og 1500-tallet store dele af det nuværende Mexico. Deres hovedstad Tenochtitlan lå på en ø i Texcocosøen, hvor Mexico City ligger i dag.

Aztekerne var kommet nordfra i bølger fra omkring år 500 og slog sig ned i det centrale Mexico og sydligere områder. Betegnelsen aztekere stammer fra det mytiske sted Aztlan.

Den spanske overtagelse begyndte gradvis i 1500-tallet, efter at conquistadorerne under Hernán Cortés ankom i 1519.

Læs mere om den spanske erobrer via dette link:

http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Syd-_og_Mellemamerika/Latinamerika_indtil_ca._1830/Hern{9877626bfc35480901f25b787f23a22713acd77e5ac71252098366880dd8cf4b}C3{9877626bfc35480901f25b787f23a22713acd77e5ac71252098366880dd8cf4b}A1n_Cort{9877626bfc35480901f25b787f23a22713acd77e5ac71252098366880dd8cf4b}C3{9877626bfc35480901f25b787f23a22713acd77e5ac71252098366880dd8cf4b}A9s

 

Kilde Berlingske/ritzau/AFP

Kloden Rundt

Mest sexede accent går til New Zealand

Skrevet for

den

Ifølge en undersøgelse foretaget af en rejseportal fører New Zealand listen over verdens mest sexede sprog, mens spansk på 8. og dansk på 16. plads.

New Zealands accent er blevet kronet som den mest sexede i hele verden. Dette sker efter en undersøgelse foretaget af en rejseportal, hvor 1,5 millioner havde ytret deres mening.

Brugerne af Big 7 Travel har i løbet af måneden stemt for deres yndlingssprog hvor New Zealand endte med at tage førstepladsen. Sydafrika, Irland, Italien og Australien fuldender top 5.

Blandt en af grundene til hvorfor netop folk fra New Zealand taler på en sexet måde var, fordi accenten er “skandaløst charmerende”. Sydafrikansk “for dens unikke toner og Saffa-jargon” og australierne på femtepladsen “for deres evne til at udtale lange ord langsomt”. Resten af top 10 listen indeholdte henholdsvis skotsk, fransk, spansk – på en ærefuld 8. plads – den sydlige del af Amerika og brasiliansk portugisisk accent.

Der er mere end 7.000 sprog i verdenen og endnu flere forskellige accenter. Her top 20 over de mest uimodståelige, ifølge Big 7 Travel:

1. New Zealand

2. Sydafrika

3. Irsk

4. Italiensk

5. Australsk

6. Skotsk

7. Fransk

8. Spansk

9. Amerikanske sydstater

10. Brasiliansk Portugisisk

11.. Tjekkisk

12. Skotsk

13. Canadisk

14. Ungarsk

15. Ukrainsk

16. Dansk

17. Jamaica

18. Mancunian (fra Manchester)

19. Argentinsk

20. Zimbabwe

Læs artiklen

Populær