Erhverv

Historien om ‘el aeropuerto de Málaga’

Skrevet for

den

 

Vidste du, at lufthavnen i Málaga er den ældste i hele Spanien? Forneden fortæller vi om dens rejse til nu.

 

For næsten 100 år siden fløj den franske iværksætter Pierre-Georges Latécoère over Málaga.

Franskmanden var i sit Salmson 2A-fly på udkig efter et passende sted at lande i området.

Dette skete helt præcist den 9. marts i år 1919 og var begyndelsen til lufthavnens historie.

Pierre-Georges Latécoère fandt en grund, kaldet “El Rompedizo”, hvor han over de følgende måneder foretog testflyvninger.

Dette førte til indvielsen af den første rute: Toulouse-Barcelona-Alicante-Málaga-Tánger-Casablanca, den 1. september samme år.

Flyvepladsen i Málaga blev dengang styret af en veteran fra Første Verdenskrig, piloten Didier Daurat.

Den næste bemærkelsesværdige begivenhed fandt sted i 1937, hvor stedet blev omdannet til en luftbase.

Næsten et årti senere, helt præcist den 12. juli 1946, blev basen åbnet for national og international trafik.

Det var dog ikke før år 1948, at lufthavnen officielt blev åbnet.

Herefter et spring til 1960’erne, hvor de mest bemærkelsesværdige ændringer til dato skete.

En forlængelse af flyvebanen og en ny passagerterminal blev indviet den 29. januar 1968.

Før da, i år 1965, var lufthavnen omdøbt fra “El Rompedizo” til “Aeropuerto de Málaga”.

Allerede sidst i 60’erne ser man en markant stigning i flyvninger, hvilket fører til opførelsen af en terminal, der åbnede den 30. juni 1972.

I 70’erne og ​​80’erne skete der ikke mange strukturelle ændringer, men den konstante vækst af passagerer indebar, at der snart ville være brug for nye faciliteter.

Den 30. november i år 1991 åbnede terminalen, kaldet “Pablo Ruiz Picasso” og designet af arkitekten Ricardo Bofill.

Denne nye terminal, der var knyttet til den gamle bygning, havde 2 etager for at adskille indgående trafik fra udgående.

I 1995 så man sig nødsaget til at bygge en større parkeringsplads overfor Pablo Ruiz Picasso-terminalen.

Samme år blev den gamle bygning fra 40’erne ombygget til hvad T2-terminalen ligner i dag. 

Over de næste år blev der bygget en ny hangar til reparation af større fly og en godsterminal.

Flyvepladsen blev igen udvidet og udstyret med et brændstofsystem ved hjælp af hydranter.

I 2002 blev det nye kontroltårn, udstyret med det splinternye “Victor-system”, indviet.

Over de følgende år oplever Málaga en lavine af besøgende, hvilket kræver atter en udvidelse.

Efter flere års kompliceret arbejde blev den nye terminal, T3, endelig indviet i marts 2010.

Ny parkeringskælder med plads til mere end 2.500 biler blev efterfølgende bygget.

Og det nye togstop på Fuengirola-Málaga Centro-linjen blev også en realititet.

I 2011 blev lufthavnens navn omdøbt til et mere dækkende navn, “Aeropuerto de Málaga-Costa del Sol”.

Over sommeren i 2012 blev der tilføjet en ny, næsten 3 kilometer lang landingsbane.

Sidst, men ikke mindst, blev den nye vej ind til Terminal 3 åbnet i starten af 2014.

Det blev gjort for at aflaste den gamle vej til lufthavnen, som tog én forbi San Miguel fabrikken.

Málaga-lufthavn oplever dog for hvert år der går endnu flere passagerer, så lad os se hvornår en udvidelse er nødvendig.

Nicolai er medejer af Costa Posten, han har flere års erfaring i jounalistk inden for design, business og fintech.

Erhverv

Grøn bøf hos Burger King

Skrevet for

den

I næste uge lancerer Burger King sit bud på en burger med en bøf af plantefars under navnet: Impossible Whopper.

Burgeren er opkaldt efter leverandøren af plantefarsen til bøfferne, Impossible Burger.

I første omgang får kunder i 7.000 Burger King-restauranter over hele USA mulighed for at smage den grønne burger.

Nyheden kommer samtidig med, at den danske slagterigigant Danish Crown torsdag meddelte, at slagteriet vil begynde at producere planteburgere. Ifølge Finans.dk – muligvis i samarbejde med partnere blandt de mindre producenter af plantebaseret køderstatning, som er dukket op i Danmark.

Læs artiklen

Erhverv

Priskrig sender flygigant i minus

Skrevet for

den

En priskrig i luften over Europa har gjort ondt på Lufthansa i årets første seks måneder. Selv om omsætningen er steget marginalt, har konkurrence om priserne drænet det tyske luftfartsselskabs bundlinje.

Selskabets nettoresultat er gået i minus. Resultatet af selve driften før skat er faldet fra over 7,8 milliarder kroner første halvdel af 2018 til 3,1 milliarder kroner i år, skriver Ritzau.

Indtjeningen i Europa, særligt Tyskland og Østrig, er fortsat under pres på grund af en for stor kapacitet i markedet, aggressiv priskonkurrence og i stigende grad prisfølsom efterspørgsel, oplyser Lufthansa.

Læs artiklen

Erhverv

Arbejdskamp på Hard Rock Café i Málaga

Skrevet for

den

12 medarbejdere er blevet fyret på gråt papir, fordi de forlangte bedre arbejdsvilkår.

Medarbejderne står nu uden arbejde, fordi de havde meldt sig ind i fagforeningen og samtidig forlangte bedre arbejdsvilkår.

Adelante Málaga, venstrefløjen i byrådet, forlanger nu at borgmester de la Torre kommer ind i kampen og mægler i sagen, for at redde arbejdspladserne for de 12.

De mener, at byen står med et stort medansvar for problemerne. Málagas beskæftigelseskontor hjalp nemlig caféen på havnen med at vælge og kvalificere 400 kandidater til de ledige stillinger i januar i år, skriver Málaga Hoy.

Byrådet skal altid gå ind og mægle i konflikter, der berører hele Málaga. Men i denne sag har byrådet deltaget aktivt og offentligt i rekrutteringen, så derfor er det ekstra nødvendigt, at de la Torre går ind og mægler, mener Adelante Málaga.

For de ledige blev det understreget, at der var gode og velordnede forhold på Hard Rock Café.

Læs artiklen

Danmark

Sommerhussalget boomer

Skrevet for

den

Siden januar er der blevet solgt knap 5.000 sommerhuse i Danmark – en stor stigning sammenlignet med antal sommerhussalg de første seks måneder af tidligere år, viser en opgørelse fra boligplatformen Boligsiden.

Ifølge Boligsiden er der de første seks måneder af 2019 solgt 456 flere sommerhuse end i samme periode af 2018, hvor der blev lukket i alt 4.410 handler på sommerhuse rundt om i Danmark.

Særligt de små sommerhuse fra 1960’erne og 1970’erne er populære, siger kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden, Birgit Daetz.

Hvor sommerhusejere tidligere kunne låne 60 procent af sommerhusets værdi i et realkreditinstitut, er det i dag muligt at finansiere 75 procent af et sommerhus med et realkreditlån, hvor renten typisk er lavere end på et banklån.

Direktør i Boligøkonomisk Videncenter Curt Liliegreen peger på et sommerhusmarked, hvor køberne har penge på lommen og udbuddet set over de seneste to årtier er historisk højt lige nu: ”Opsving på ejerboligmarkedet har skabt friværdier, som nu bliver investeret. Det spiller sammen med den højere lånegrænsen og den rekordlave rente, siger han til dr.dk.

Læs artiklen

Danmark

Carlsberg får miljøtæsk

Skrevet for

den

Carlsbergs massive kampagne for en limet sixpack er ikke så grøn og miljøvenlig, som bryggeriet har fortalt i sin store markedsføringskampagne. Dåseøllen, der er prydet med teksten København Danmark i store gyldne bogstaver, brygges nemlig i Polen og transporteres over tusind kilometer i voldsomt forurenende diesel lastbiler til Danmark.

”Det er gået overvældende godt i Danmark. I første kvartal har vi oplevet en vækst i salget af Carlsbergpilsneren på 19 procent. Folk har fået øjnene op for Carlsberg-pilsner, fordi de smager godt, og fordi de kan være med til at reducere engangsplastik, siger pressechef Kasper Elbjørn, til Ekstra Bladet.

Men i en 130 mio. kr. dyr reklamekampagne for den såkaldte ‘ miljøvenlige verdensnyhed’ er der noget, som Carlsberg belejligt undlader at fortælle de miljøbevidste forbrugere. Nemlig at pilsneren brygges i Polen på et gammelt bryggeri i industribyen Sierpc nordvest for Warszawa, over 1000 kilometer fra Danmark.

Intet sted på dåserne står, at der er tale om polske importdåsebajere. Og Carlsberg har behændigt undladt at regne på miljøbelastningerne ved at fragte øllene fra Østeuropa, i stedet for at blive produceret på fabrikken i Fredericia, og det koster på CO2-regningen, skriver Ekstra Bladet.

”Vi producerer altid så tæt på forbrugeren som muligt, men i testperioder giver det mening kun at installere udstyr et sted, indtil vi ved, om forbrugerne tager godt imod innovationerne. Det kan vi nu se, at de gør,« siger Anders Bering, underdirektør i Carlsberg, til Jyllands Posten og tilføjer: »Vi regner ikke på samlet CO2-udledning i testfasen. Det giver ikke mening, før der er skala i tingene.«

Carlsberg har som erklæret mål, at skære CO2-udledningen ned med 50 pct. i 2022 og udlede nul CO2 i 2030.

Læs artiklen

Danmark

Kineser vil købe Spies Rejser

Skrevet for

den

Alt tyder på, at Spies Rejser bliver opkøbt af en kinesisk investor. Spies ejes i dag af den engelske rejsekoncern Thomas Cook, som er tæt på at indgå en aftale med kinesiske Fosun om en kapitalindsprøjtning på 750 mio. pund svarende til 6,2 mia. kr., skriver Berlingske.

Administrerende direktør Peter Fankhauser i Thomas Cook siger til Financial Times, at det er et nødvendigt skridt at tage på grund af den økonomiske situation i rejsekoncernen – selv om det ikke er en løsning, som nogen ville ønske for sine aktionærer.

Det kinesiske konglomerat, som driver forretning i en lang række brancher, står til at overtage aktiemajoriteten i Thomas Cook-gruppens rejsebureauer – herunder Spies. Dertil vil kineserne overtage en betydelig minoritetsandel af Thomas Cooks flyselskab, hvis hele aftalen falder på plads.

Spies sælger årligt omkring 30.000 charterrejser og kunderne har ikke noget at frygte på grund af de økonomiske problemer. De er dækket af Rejsegarantifonden, og isoleret set er Spies så profitabel i Danmark, at det er meget svært at forestille sig, at selv en nødlidende ejer vil lade sådan et guldæg gå konkurs.

Læs artiklen

Populær