Andalucia

Heste fundet i udsultet tilstand

Skrevet for

den

Dyreværnet undersøger i øjeblikket fundet af nogle forladte heste i La Línea. De blev opdaget på en mark i Santa Margarita, nær området kendt som Prado.

Billedet foroven taler for sig selv. Hestene blev fundet i en udsultet tilstand med synlige ribben. Nogle så syge, at de lå på jorden.

Ifølge dyreværnet er “det tragisk, at vi fortsat finder dyr i sådan en stand.” “Vi kan ikke blot lukke øjnene og lader som om, at vi ikke har set,” sagde talsmand. “Flere love bør vedtages for, at beskytte denne slags dyr mod misbrug,” sluttede han.

I 2015 fremlagde Nationalforeningen for Dyrebeskyttelse (Asociación Nacional para la Defensa de los Animales (ANDA)) et EU-foreslag om, at ændre lovgivningen for enhovede dyr (heste, muldyr og æsler). Foreningen mener, at “dyrene tildels er ubeskyttede, grundet mangel på viden om deres behov, men også når det kommer til en mishandlingssituation”. 

Hestene i La Línea, Cádiz er blevet taget til en dyrlæge, mens dyreværnet i samarbejde med politiet undersøger om der findes en ejer.

Liselotte er uddannet indenfor marketing, salg, regnskab. Hun har de sidste 4 år arbejdet med Costa Posten online.

Comments

Andalucia

Tilskud til køb af elbil

Skrevet for

den

Foto: www.endesavehiculoelectrico.com

Den andalusiske regering, Junta de Andalucía, tilbyder sammen med den spanske stat et tilskud på 5.500 euro, hvis man køber en elbil, skriver Diario Sur. Der gives også diverse tilskud til plug-in hybridbiler, batteridrevne motorcykler samt små lastbiler og varevogne, der bruger alternativt brændstof.

Det er bilforhandlerne selv, der skal sørge for at ansøge om tilskuddet på de 5.500 euro, når en kunde køber en ny, miljørigtigt bil eller motorcykel. For at kunne få tilskuddet er det dog et krav, at den bil man indleverer er over ti år gammel. José Miguel Cañamero fra Nissan Safamotor forklarer, at den besværlige procedure kan gøre, at mange afholder sig fra at investere i en elbil. Han mener, at en rabat på momsen i stedet ville have været en bedre og nemmere løsning. Mange vil efter hans mening nok vente og se tiden an, før de vælger at købe en miljørigtig bil, og han mener derfor ikke, at de nye tilskud vil skabe et nævneværdigt mersalg af elbiler.

Læs artiklen

Andalucia

Fire ‘malagueños’ krydser Gibraltarstrædet på fire timer

Skrevet for

den

Fire mænd fra Málaga provinsen har mandag svømmet over Gibraltarstrædet. En rute på præcist 15,3 kilometer på blot fire timer og tretten minutter. 

De fire ‘malagueños’, hvoraf én er fra Alhuerin og de tre andre fra Marbella, er mandag kommet godt til Punta de Cíes i Marokko, efter at have svømmet fra havnen i Tarifa. Ruten på 15,3 kilometer tog dem blot fire timer og tretten minutter.

José Manuel Rosado fra Alhuerin og Juan Carlos Tineo, Ángel Monedero og David Fernández fra Marbella sprang mandag morgen, kl. 8 i Middelhavet. Det gjorde de fra det såkaldte punkt, Punta Marroquí, som ligger i havnen i Tarifa. Her begyndte de fire mænd en 15 kilometer lang svømmetur over Gibraltarstrædet.

De nåede Punta de Cíes i Marokko præcist kl. 12:13, hvilket var et kvarter tidligere end forventet grundet gode svømmeforhold på vejen.

De fire mænd er alle erfarne svømmere, som i to år har forberedt sig fysisk på turen, hvor de testede både deres hurtig- og udholdenhed. Det klarede de altså med bravour.

Læs artiklen

Andalucia

Sikkerhedsvagt redder kvindes liv

Skrevet for

den

En sikkerhedsvagt, der ikke var i tjeneste,reddede i onsdags en ældre kvinde, der var ved at blive kvalt. Hændelsen skete i et shoppingcenter i Jerez de la Frontera.

Manden, der til dagligt arbejder som sikkerhedsvagt i selvsamme center, sad og spiste morgenmad med sin mor, da han hørte tumult i nærheden.

En ældre kvinde var ved at blive kvalt, hvorefter sikkerhedsvagten trådte til med sin ekspertise. Han udførte med det samme Heimlich-manøvren og reddede dermed damens liv.

Hændelsen skete i indkøbscentret, Luz Shopping, hvor den 31-årige sikkerhedsvagt selv nød sin morgenmad. Ved titiden hørte han høje stemmer og så folk, der flokkedes om en dame.

Sikkerhedsvagten, ved navn Joaquín Gallardo, har siden udtalt, at han ikke ser sig selv som en helt. Han praktiserede blot en del af sin uddannelse. Han har desværre før oplevet, at et af hans børn var ved at blive kvalt på et stykke slik, så Heimlich-manøvren sidder for ham i ryggraden.

Den ældre kvinde er dybt taknemmelig for, at den erfarne sikkerhedsvagt den dag var til stede og har siden takket Joaquín Gallardo mange gange.

Læs artiklen

Andalucia

Sarkofag fra Romerriget fundet i Granada

Skrevet for

den

Sarkofager blev ofte fremstillet af en speciel type kalksten, der var letopløselig. Heraf kommer navnet sarkofag, der på græsk hedder sarkophagos og betyder: sarx kød, og phagos at spise, altså kødspiser.

En gruppe arkæologer blev godt overraskede, da de i forbindelse med en rutineundersøgelse af en ejendom i Granada fandt en sarkofag fra Romerriget. Den var nemlig fremstillet af bly og ikke kalksten eller træ, som var almindeligt for den tid, skriver El País.

Fundet skete i forbindelse med istandsættelsen af en privat bolig i Granada. Arkæologerne regnede ikke med at finde noget af historisk værdi, men på grund af de mange fund, man har gjort gennem tiderne, er det påbudt at foretage en arkæologisk undersøgelse, inden et byggeri kan sættes i gang.

Arkæologerne fandt kun 2,5 meter nede en romersk grav dækket til med sandsten. Og under sandstenen fandt de en sarkofag fremstillet af bly. “Vi mener, at sarkofagen er fra 200-300 år efter Kristi fødsel. I og med, at den er fremstillet af bly, der er et meget holdbart materiale, forventer vi at kunne finde et godt bevaret skelet samt personlig ejendele og klædningsstykker, der kan give os et bedre indblik i begravelsesritualerne den gang. Da sådanne sarkofager var dyre at fremstille, formoder vi, at der er tale om en velhavende familie. Også fordi disse sarkofager kun blev lavet i Córdoba, 200 kilometer fra Granada”, fortæller den ansvarlige arkæolog.

Området, hvor sarkofagen blev fundet, var et landområde under Romerriget. Derfor er placeringen af sarkofagen lidt af en overraskelse. Dog løber der tæt ved en flod, og det kan være flodens beliggenhed, der den gang har afgjort placeringen af sarkofagen.

Sarkofagen er nu blevet transporteret til det arkæologiske og etnografiske museum i Granada, hvor den vil bliver undersøgt nærmere.

Læs artiklen

Andalucia

Fødevareaffald værst i Andalucía

Skrevet for

den

Fødevareaffald i Spanien steg i 2018 med 8,9 procent, hvor Andalucía var værst. Husholdninger med mest mad smidt ud er familier på op til 49 år, med børn under 6 år.

Fødevareaffald i Spanien steg sidste år med 8,9 procent, hvor Andalucía toppede listen. Dette er ifølge ministeriet for landbrug, fiskeri og fødevarer, som påpeger, at husholdninger med mere ubehandlet mad smidt i skraldespanden, er familiehjem med børn under 6 år eller par uden børn.

Ifølge data fra ministeriet over det samlede antal kasserede fødevarer blev 1.127 ton ubrugte produkter og 212 millioner kilo kogt mad smidt ud i 2018. I alt smed spanske husstande i perioden fra januar til december sidste år 1.339 ton mad og drikkevarer ud, hvilket er 8,9 procent mere end i 2017.

Ud af den samlede mængde ubrugte produkter tegner frugt og grøntsager sig for den mest spildte fødevare med 46%, efterfulgt af mejeriprodukter med 13%. Der skete dog et fald i tilfældet af brød (5%) og fisk (2,3%).

Ifølge data fra ministeriet er Andalucía den region i hele landet, som smider flest fødevarer ud, efterfulgt af Levante, Madrid-området og den nordøstlige del af halvøen.

Læs artiklen

Andalucia

Fire anholdt med bilen fuld af hash

Skrevet for

den

Nationalpolitiet har tirsdag arresteret fire personer i forbindelse med en biljagt fra Dos Hermanas i Sevilla. Bilen var fyldt med narkotika.

Biljagten endte i Bellavista-kvarteret, hvor de fire passagerer i en sort Golf Wolkswagen blev anholdt på stedet. Sagen er fortsat åben, mens politiet undersøger hændelsen.

Ifølge Europa Press-kilder har vidner fortalt, at jagten begyndte i Dos Hermanas, hvor de fire passagerer ville flygte fra to patruljevogne. Flere politienheder stødte til for at stoppe køretøjet, hvilket lykkedes på calle ​​Ávila i området Bellavista.

Ved nærmere eftersyn af bilen fandt politiet hele bagagerummet fyldt med narkotika. Hvor mange kilo vides endnu ikke, mens sagen fortsat undersøges af nationalpolitiet.

De fire anholdte venter nu på at blive stillet for en dommer.

Læs artiklen

Populær