Andalucia

Gul advarsel for varme i indlandet

Skrevet for

den

Mens vi her i Málaga har tålelige grader er der i indlandet gul advarsel for temperaturer på op til 38 grader. Her er der tale om Córdoba og Jaén provinserne.

To tredjedele af Spanien fortsætter denne mandag med temperaturer på mellem 5 og 10 grader over de normale for årstiden, mens ikke så slemt her ved kysten.

Det Meteorologiske Institut, Aemet har mandag morgen udsendt gul advarsel for især Córdoba og Jaén provinserne. På disse egne i indlandet i Andalucía kan man i dag og specielt tirsdag nå de 38 grader, hvilket er mellem 10 og 15 grader over normalen for denne årstid. Der er dermed en ekstrem fare for brand.

Her i Málaga bliver tirsdag den varmeste dag i denne uge med op til 30 grader. Ellers en tør og lun uge i vente med max. temperaturer på mellem 25 og 30 grader, mens min. langt over normalen på mellem 18 og 21 grader. 

En køligere luftmasse fra Atlanterhavet vil medføre et generelt fald i temperaturer fra på onsdag i hele Spanien. Folk i Córdoba og Jaén kan efter to dages ekstrem varme tage et pusterum, mens turister nok også vil fryde sig. I Málaga fortsætter de behagelige temperaturer med absolut ingen sandsynlighed for nedbør, mens solen bager med UV-indeks på mellem 8-9.

Ifølge Rubén del Campo for ‘la Agencia Estatal de Meteorología’ (Aemet) bliver juni generelt en tør og varmere måned end normalt. Med andre ord, sommeren er kommet for at blive.

I går, søndag den 2. juni, blev der i El Granado (Huelva) registreret højeste temperatur i hele Spanien med 38,9 grader, mens, som kan ses på video forneden med tak til Málaga Con Acento, det her i Málaga, og med en dukkert i sigte, ikke var for varmt til at løbe på stranden. 

¡¡ Vamos, vamos …!!! 🏃🏽‍♂️🏃🏽‍♀️🏃🏽‍♂️🏃🏽‍♀️🏊‍♂️🏊‍♀️🏊‍♂️🏊‍♀️ #malagaconacento en #Málaga #Felizdomingo #nadarparaganar

Gepostet von Málaga con acento am Sonntag, 2. Juni 2019

Liselotte er uddannet indenfor marketing, salg, regnskab. Hun har de sidste 4 år arbejdet med Costa Posten online.

Andalucia

Ventetid på operationer næsten halveret

Skrevet for

den

Nye tal fra det offentlige sundhedsvæsen i Andalusien, Servicio Andaluz de Salud, viser, at det siden marts i år er lykkes at nedbringe ventetiden på operationer i Málaga-provinsen fra 332 dage til 172 dage ved udgangen af juni måned, skriver Málaga Hoy.

Ventelisterne er samtidig reduceret med næsten 3.800 personer i samme tidsperiode. Ultimo juni var der således i Málaga-provinsen 26.943 personer på venteliste til en operation, mens tallet lå på 30.730 i marts måned. Dog halter Málaga stadig efter de andre provinser i Andalusien med den tredjelængste ventetid på operationer efter Córdoba og Granada med henholdsvis 308 og 186 dage. Huelva er med 91 dage den andalusiske provins, der har den korteste ventetid.

Den markante forbedring sker efter, at regionalregeringen Junta de Andalucía i marts valgte at prioritere en nedbringelse af de lange ventelister i regionen. Med et budget på 25,5 millioner euro for 2019 har regionalregeringen lavet en “Plan de Choque”, hvis formål er at nedbringe ventelisterne i hele Adanalusien hurtigst muligt.

Læs artiklen

Andalucia

Hajer forsvinder fra Middelhavet

Skrevet for

den

Bestanden af hajer i Middelhavet falder drastisk på grund af overfiskeri og plastikforurening. Mange arter er decideret truet af udryddelse.

»Hajen er i fare for at forsvinde fra Middelhavet,« siger Giuseppe Di Carlo, der er leder af Verdens Naturfondens arbejde i Middelhavet og henviser til det uansvarlige fiskeri, som finder sted.

Halvdelen af hajarterne i Middelhavet truet. 20 hajarter er ifølge World Conservation Union ‘kritisk truet’, mens yderligere 11 arter er ‘truet’. Otte arter er ‘sårbare’ og endeligt er ni kategoriseret som ‘næsten truet’, skriver B.T. og refererer til artikler på TV2 Norge.

Verdens Naturfonden (WWF) henviser til en ny rapport, at Libyen og Tunesien årligt fisker op mod 4.200 tons hajer hver. Det er tre gange så meget som Italien, som er den tredjestørste fiskerination i Middelhavet.

Giuseppe Di Carlo mener, at alle lande omkring Middelhavet bærer et ansvar for den nedslående udvikling, som truer hajernes overlevelse.

Verdens Naturfonden efterlyser derfor også et større internationalt samarbejde og strengere regler på området.

Læs artiklen

Andalucia

Færre dræbt i trafikken

Skrevet for

den

Sidste år faldt antallet af dræbte i trafikken i Málaga med 41 procent. Det er en markant forbedring, selvom det krævede 39 omkomne – et tal der stadig er alt for højt ifølge det spanske trafikdirektorat DGT.

På landsbasis omkom 1.806 personer sidste år i trafikuheld. Heraf 323 i forbindelse med uheld på motorveje, hvilket er en stigning på fem procent i forhold til 2017, mens antallet af ofre på veje i byerne faldt med to procent.
“Selvom størstedelen af trafikuheld sker i byerne, er trafikuheld på motorveje ofte mere voldsomme og kræver desværre flere ofre,” siger Pere Navarro fra DGT.

Der er mange årsager til trafikuheld, men for tredje år i træk er førerens uopmærksomhed den største årsag og udgør 32 procent af alle trafikuheld, hvor personer omkommer, mens 22 procent af alle uheld med ofre skyldes overtrædelse af fartgrænsen, og 21 procent skyldes, at føreren af køretøjet er påvirket af alkohol eller narkotika.

Derfor intensiveres politiets kampagner og kontrol på vejene ekstra meget over sommeren, hvor der er mere trafik i Málaga-provinsen.

Tal og fakta om uopmærksomhed

  • I en tredjedel af alle trafikulykker er uopmærksomhed en afgørende faktor.
  • I gennemsnit foretager vi os distraherende ting i 30 procent af den tid, vi kører bil.
  • 70 procent af dét, der distraherer os, foregår inde i bilen.
  • Kører du 80 km/t og kigger på din telefon i fire sekunder, svarer det til at køre 89 meter med en pose over hovedet!
  • Kører du 50 km/t og kigger på din telefon i fire sekunder, svarer det til at køre 56 meter med en pose over hovedet!

Kilder: DTU Transport

Læs artiklen

Andalucia

Iran gør alvor af trusler i Gibraltar-drama

Skrevet for

den

Tre krigsskibe, som menes at være fra Iran, forsøgte onsdag at tvinge et britisk olietankskib ind i iransk farvand nær Hormuz-strædet.

Fartøjerne sejlede væk igen efter en advarsel fra den britiske fregat HMS Montrose.

“I modstrid med international lovgivning, har tre iranske fartøjer forsøgt at hindre passagen for et kommercielt fartøj, British Heritage, gennem Hormuz-strædet”, lyder det fra den britiske regering.

Herefter var HMS Montrose ‘tvunget til at positionere sig mellem de iranske fartøjer og British Heritage og udsende verbale advarsler til de iranske fartøjer, hvorefter de vendte om’, lyder det.

Iran har nægtet, at de forsøgte at komme i vejen for det britiske skib, skriver Ekstra Bladet idag.

Torsdag fandt det første drama sted ud for Gibraltars kyst, hvor 30 elitesoldater fra den britiske flåde og 16 betjente fra Gibraltar beslaglagde en 330 meter lang supertanker.

Allerede fra start kaldte iranerne det for en ulovlig kapring, og de krævede supertankeren frigivet. Men tirsdag skruede de op for truslerne, der onsdag blev til virkelighed.

Læs artiklen

Andalucia

Stor fangst af plastik ved Costa del Sol

Skrevet for

den

Acosol, vandselskabet på den vestlige del af  Costa del Sol, har atter i år både ude for at fiske affald op inden det når ind til strandgæsterne. I år er der allerede indsamlet 77 kubikmeter, mest plastik.

I de senste tre år har Acosol haft 13 både i vandet mellem Torremolinos i Øst og Manilva i vest. Der er fire større både, der kan gå ud til 10 kilometer fra stranden og der er ni mindre både, der kan komme tæt på stranden. 

Indsatsen begyndte den 1. juni og i løbet af den første måned er der samlet 77 kubikmeter flydende affald op. Plastik udgør langt størstedelen. Omkring 65 procent af affaldet er plastik, oplyser Acosol på deres hjemmeside. 

De 13 både er i vandet alle ugens dage og det er de frem til midt i september.

Læs artiklen

Andalucia

Tilkøbs forsikringer er en turistfælde

Skrevet for

den

Læs det med småt, før du skriver under på lejekontrakten. Der er nemlig stor risiko for at du bliver prakket ekstra udgifter på ærmet når du lejer bil i udlandet, fortæller økonom Lars Baadsgaard, der er ansvarlig for finansielle test af blandt andet rejseforsikringer hos Forbrugerrådet Tænk.

”Tilkøbsforsikringer er ofte noget, lejebilsvirksomhederne bruger til at tjene ekstra penge på. Og virksomhederne ved godt, at mange forbrugere er lidt for hurtige til at sige ja tak”, siger han til Ritzau

Det kan f.eks. være tilkøbsforsikringer, som lover at dække din selvrisiko. Men her dækker din årsrejseforsikring typisk allerede, fortæller Casper Schad, der er advokat hos FDM. FDM kender alt for godt til problemstillingen:

”Det er udbredt og veldokumenteret, at især i Spanien, Italien og Grækenland er der risiko for, at man bliver prakket ekstraforsikringer på. Eller at prisen på bilen er en anden end den, man var stillet i udsigt”, siger Casper Schad.

FDM råder ferierejsende til at leje bil i udlandet gennem et firma, der også har kontor i Danmark, det letter klageadgangen.

Generelt bør man altid tegne en ansvars- og kaskoforsikring for lejebilen, det er typisk også obligatorisk, og så bør man holde sig fra den allerbilligste udbyder. Her er risikoen for at blive snydt typisk større.

Læs artiklen

Populær