Film

Green Book vinder Bedste Film ved årets oscarfest

Skrevet for

den

 

“Green Book” med dansk-amerikanske Viggo Mortensen i hovedrollen vinder en Oscar for Bedste Film.

 

“Green Book”, der har dansk-amerikanske Viggo Mortensen i hovedrollen, vandt natten til mandag hovedprisen for Bedste Film ved dette års oscaruddeling i Los Angeles.

Sejren kommer ikke som den store overraskelse, eftersom filmen var spået gode chancer forud for oscarshowet.

Filmen er instrueret af Peter Farrelly.

Den handler om racerelationer i 1960’ernes USA og en sort pianist, Don Shirley, der skal eskorteres på en turné af Viggo Mortensens karakter.

Mahershala Ali vandt prisen for Bedste Mandlige Birolle for sin rolle som Don Shirley.

Viggo Mortensen var nomineret i kategorien Bedste Mandlige Hovedrolle, men måtte se sig slået af Rami Malek, der vandt for sin portrættering af afdøde Queen-forsanger Freddie Mercury.

Blandt de øvrige nominerede til nattens hovedpris var “Black Panther”, “BlacKkKlansman”, “Bohemian Rhapsody”, “The Favourite”, “Roma”, “A Star is Born” samt “Vice”.

“Green Book” kunne også tage prisen for bedste originale manuskript.

Filmen er kontroversiel, og den er blandt andet blevet kritiseret for at være bagudskuende i sin skildring af racespændinger i USA.

 

 

Nicolai er medejer af Costa Posten, han har flere års erfaring i jounalistk inden for design, business og fintech.

Populær