Gåbro over A-7 åbner igen for offentligheden

Gåbro over A-7 åbner igen for offentligheden

Gåbroen over motorvejen, nær Miramar i Mijas, er efter renovering endelig åbnet for offentligheden.

 

Efter flere måneders venten på renoveringsarbejdet er gangbroen endelig åbnet igen.

Broen, der står i skellet mellem Fuengirola og Mijas, blev spærret af i marts måned grundet dens dårlige tilstand.

Begge kommuner havde sammen med beboere klaget over broen af frygt for dens kollaps.

Gåbroen går fra BP tankstationen i Mijas kommune over til Beatriz hotellet i Fuengirola.

På trods af, at der blev lovet at arbejdet ville gå i gang “hurtigst muligt”, skete der intet før den 15. maj.

Men nu, næsten tre måneder senere, er broen altså tilgængelig igen.

Til stor fryd for både beboere, turister og koncertgående mennesker.