Fuengirola afholder 7. udgave af ‘Bedstemors gryderet’

Fuengirola afholder 7. udgave af ‘Bedstemors gryderet’

 

Over dagene fra den 16. februar til den 4. marts afholdes ‘la VII Cazuela de la Abuela’ i Fuengirola.

 

Middelhavsretter er en af ​​de rigeste og mest varierede, hvilket er grunden til at den er anerkendt over hele verden.

Af denne grund besluttede byrådet i Fuengirola, at fremme den kulinariske rute, kaldet ‘La Cazuela de la Abuela’.

Her deltager forskellige virksomheder i byen, som serverer traditionelle opskrifter med en drink til en pris på to euro.

I år afholdes ‘Bedstemors Gryderet’ over dagene fra fredag ​​den 16. februar til og med den 4. marts. Ved denne lejlighed deltager i alt 57 virksomheder.

Med de kolde og noget usædvanlige temperaturer, som vi oplever på Costa del Sol i øjeblikket, er dette en perfekt måde til at få varmen på.

“Der vil også være flere retter for vegetarer, der ønsker at deltage i ruten, men som ikke spiser kød”, forklarede byrådsmedlem Rodrigo Romero.

Formålet med denne begivenhed er, at fremme det fremragende og varierede tilbud, som det spanske køkken i Fuengirola kan byde på.

Denne syvende udgave af ‘la Cazuela de la Abuela’ tilbyder beboere samt besøgende muligheden for at smage typiske, spanske gryderetter ledsaget af en drink til en pris af blot to euro.

Hver af virksomhederne vil forberede mindst en af deres egen opskrifter, som traditionelt vil blive serveret i lerpotter.

Man kan hente et hæfte på turistkontoret i Fuengirola, hvor man bl.a. kan se hvilken restauranter der deltager, men også være med til at vurdere hvilken serverede den mest velsmagende ‘cazuela’.

Disse hæfter, der vil blive distribueret i 40.000 eksemplarer, vil også være at finde i de 57 virksomheder, der deltager i år.

Prisuddelingen for vinderne af ‘la Cazuela de la Abuela’ vil finde sted onsdag den 14. marts i et arrangement, der afholdes på rådhuset.

 

Vi, her på redaktionen, ønsker Jer ‘buen provecho’ til dette meget passende, vejrmæssige event i Fuengirola.