Internationale Nyheder

Flere ramt under muligt terrorangreb

Skrevet for

den

 

Flere mennesker er mandag ramt under et skyderi i en hollandsk sporvogn i Utrecht.

Der er blevet åbnet ild i en sporvogn i Utrecht.

Politiet mistænker, at terror kan være motivet. Landets sikkerhedsstab træder sammen.

Adskillige mennesker er såret under skyderi i den hollandske by Utrecht, oplyser politiet, der endnu ikke har overblik over det nøjagtige antal ofre.

Gerningsmanden – eller gerningsmændene, politiet er ikke helt sikre – er tilsyneladende ikke pågrebet.

Politiet er i gang med at undersøge, om der kan være tale om et terrorangreb, eller om der er andre motiver til forbrydelsen.

Men den har ført til, at landets nationale krisestab er indkaldt og bevogtningen af regeringsbygninger i Haag forstærket med militærbetjente.

Der er ifølge ministerpræsident Mark Rutte tale om »en foruroligende situation«.

Samtidig har skoler i byen fået besked på at holde dørene lukkede indtil videre, og moskeer i regionen evakueres.

Trusselsniveauet for Utrechtregionen er hævet til det højeste trin, der inføres, når man har konkrete oplysninger om forestående angreb eller når gerningsmænd har haft held til at gennemføre en terrorangreb.

»I øjeblikket er det vigtigste at tage sig af de sårede og undersøge omstændighederne. Vi udelukker intet – heller ikke et terrorangreb«, erklærer borgmester Jan Van Zanen.

Skød løs i sporvogn

Ifølge hollandske medier er flere blevet kvæstet under skyderiet, der ifølge politiet opstod i en sporvogn på på Oktoberpladsen kort før klokken 11.00. Vidner så tilsyneladende en gerningsmand trække et skydevåben og åbne ild mod sine medpassagerer.

Der er sendt tre ambulancehelikoptere til stedet, og politiet opfordrer folk til at holde sig borte fra området og gøre plads til udrykningskøretøjer. Byens universitetshospital har efter anmodning fra regionens kriseberedskab åbnet en katastrofemodtagelse, der vil kunne håndtere et stort antal patienter.

Antiterrorbetjente og almindelige betjente er rykket ud til stedet og har spærret området af. Samtidig er sporvejstrafikken i byen indstillet.

Vidner fortæller om flere skudserier

Et øjenvidne fortæller til avisen de Volkskrant, at han så vidner forsøge at trække en skudramt kvinde i sikkerhed, men at de opgav, da der atter blev affyret skud.

Et andet fik ifølge hollandsk tv en såret, der undslap, over i sin bil, hvor offeret i løbet af kort tid mistede bevidstheden.

Vidner siger til nyhedssiden AD, at gerningsmanden pludselig gav sig til at skyde løs mod de andre passagerer med det, der beskrives som en stor pistol. Det fik flere til at smadre vinduerne i sporvognen i et forsøg på at komme ud den vej.

Faglig aktion og valgkamp indstillet

Skyderiet er sket på et tidspunkt, hvor politiet sammen med andre offentligt ansatte grupper ville demonstrere mod pensionsbestemmelser, men det er aflyst.

En regional valgkamp er også afbrudt.

 

Kilde Politiken

Liselotte er uddannet indenfor marketing, salg, regnskab. Hun har de sidste 4 år arbejdet med Costa Posten online.

Internationale Nyheder

Budapest forbyder nat-flyvninger

Skrevet for

den

Budapest vil forbyde afgang og ankomst af alle fly mellem midnat og fem om morgenen. Det vil påvirke ti fly fra Spanien, hvoraf fire af dem er fra Málaga.

Den internationale lufthavn i Budapest vil fra august forbyde al landing og ankomst af flyvemaskiner mellem midnat og fem i morgenen. Dette vil påvirke ti fly fra Spanien, hvoraf fire er fra Málaga. Som det fremgår af portalen «index.hu», er forbuddet en del af en aftale, som den ungarske regering og bystyret i landets hovedstad har undertegnet for at reducere støjforureningen i hviletiden i beboelsesområderne, nær lufthavnen.

“Forbuddet vil fungere fra august måned”, sagde borgmesteren i den ungarnske hovedstad, István Tarós. Minister for innovation og teknologi, László Palkovics, sagde, at der er sanktioner for virksomheder, som ikke respekterer den nye begrænsning.

I Budapest lufthavn er der i øjeblikket tre afgange og ligeså mange landinger i de første fem timer af dagen, men i praksis er frekvensen normalt højere på grund af flyforsinkelser.

Forbuddet vil påvirke landingen af ​​tre ugentlige flyvninger fra Madrid (mandag, fredag ​​og søndag), tre fra Barcelona (tirsdag, torsdag og lørdag) og fire fra Málaga (tirsdag, onsdag, torsdag og lørdag). Af disse forbindelser drives Budapest-Málaga onsdage og lørdage af det irske lavprisselskab Ryanair, mens resten er fly med det ungarske selskab wizzair.

Læs artiklen

Danmark

Første dom i forbindelse med dobbeltdrab i Marokko

Skrevet for

den

En 33-årig mand har fået en dom på 10 års fængsel i forbindelse med drabene på danske Louisa Vesterager Jespersen og norske Maren Ueland i 2018.

Manden er fra Geneve i Schweiz og han er konverteret til Islam. Han er blevet fundet skyldig i tre forhold ved en domstol i Rabat i Marokko.

Det første er at være medlem af en terrororganisation, det andet er forsvar for terror og for det tredje har han ikke sagt fra i forhold til en kriminel handling, skriver Radio Télévision Suisse.

Det er ikke klart, hvilken rolle manden havde. Han er ikke fundet skyldig i selve drabene. Den 33-årige erklærer sig uskyldig og dommen vil blive anket.

En anden schweizer er også anholdt i sagen. Han står anklaget for at have oplært den terrorcelle, som politiet mener står bag drabene, i at bruge våben.

Der er ialt 20 sigtede i sagen.

De to kvinder blev fundet dræbt den 17. december.

Læs artiklen

Internationale Nyheder

Julian Assange anholdt

Skrevet for

den

Ifølge Reuters er Wikileaks-medstifteren Julian Assange i dag blevet anholdt af britisk politi på Ecuadors ambassade i London.

Julian Assange søgte oprindeligt politisk asyl på ambassaden efter, at de britiske myndigheder havde besluttet, at han skulle udleveres til Sverige. Her ønskede man at afhøre ham i forbindelse med et seksuelt overgreb. De svenske myndigheder droppede dog sagen i 2017, da man anså sandsynligheden for, at han ville blive udleveret, som lille på grund af hans asylstatus på ambassaden.

Senere ytrede USA ønske om at få Assange udleveret i forbindelse med en undersøgelse af Wikileaks aktiviteter, der blandt andet omfatter offentliggørelsen af  hemmelige oplysninger fra de amerikanske krige i Afghanistan og Irak. Wikileaks fik nemlig specielt opmærksomhed, da de bragte en video, hvor en amerikansk soldat dræber civile fra en helikopter i Irak. CNN skriver, at anholdelsen af Julian Assange i dag sker på vegne af de amerikanske myndigheder, og at han vil blive udleveret til USA inden længe.

Beslutningen om at ophæve Julian Assanges asylstatus på ambassaden kommer efter, at han i flere tilfælde har overtrådt internationale konventioner. Senest i januar 2019 lækkede Wikileaks hemmelige dokumenter fra Vatikanet, fortæller Ecuadors præsident Lenín Moreno til BBC. Det beviser, at Julian Assange stadig er i ledtog med Wikileaks. På selve ambassaden skulle Assange desuden have blokeret overvågningskameraer, skaffet sig ulovlig adgang til hemmelige dokumenter og have konfronteret vagterne.

Hele syv britiske betjente måtte bære Julian Assange ud af ambassaden. Han er efterfølgende blevet bragt til politistationen i London og vil senere blive fremstillet for en dommer. De britiske myndigheder har anholdt ham på baggrund af en arrestordre, der blev udstedt efter, at WikiLeaks-medgrundlæggeren ikke overholdt betingelserne for sin løsladelse mod kaution, da han i 2012 søgte tilflugt på Ecuadors ambassade.

 

 

 

 

 

Læs artiklen

Erhverv

Trump truer spansk olivenolie

Skrevet for

den

I et af sine mange tweets rettede USAs præsident, Donald Trump, onsdag aften pludselig et angreb på vigtige spanske eksportprodukter. Olivenolie, citrusfrugter og ost risikerer at blive blandet ind i handelskrigen.

USA og Europa har længe været på kollisionskurs i forhold til eventuel ulovlig statsstøtte til flyfabrikkerne Boeing og Airbus. Den sag har kørt i mere end ti år.

I aftes var Trump så ude på Twitter, hvor han truede med ny importtold på spansk olivenolie, citrusfrugter og ost.

”EU har udnyttet USA i forhold til handel i mange år. Det stopper snart” skrev præsidenten.

Nogle timer før Trumps tweet sagde USAs chefforhandler for international handel, Robert Lighthizer, at han håber at nå en aftale om at fjerne al skjult statsstøtte og så vil restriktionerne på europæiske varer også ophøre.

USA vurderer, at spansk olivenolie bliver solgt for 25 procent under den reelle værdi, på grund af støtteordninger.

Spanien eksporterer olivenolie til USA for omkring 60 millioner euro om året.

Læs artiklen

Europa

Brexit udskudt i et halvt år

Skrevet for

den

Efter et kompromis i aftes er Brexit nu udskudt i et halvt år, så briterne får mulighed for at stemme en skilsmisseaftale igennem i Parlamentet, så det ikke bliver en dyr og kaotisk skilsmisse.

Over midnat blev de 27 tilbageværende medlemmer af EU enige om en ny dato for den britiske udmeldelse. Den nye dato er sat til den 31. oktober. Dermed skal briterne altså stemme til EU-valget sidst i maj.

Forlængelsen er fleksibel, så briterne kan forlade EU inden, hvis de altså kan blive enige med sig selv om det.

Aftalen om en forlængelse var et kompromis, hvor flere lande ønskede endnu mere tid til at finde en god løsning, mens blandt andre Frankrig talte for en meget kort forlængelse.

Storbritannien skulle oprindeligt have forladt EU den 29. marts, men da det viste sig umuligt at få godkendt skilsmisseaftalen i det britiske parlament, blev datoen rykket til den 12. april.

Læs artiklen

Internationale Nyheder

Liget af spanier fundet i Ecuador

Skrevet for

den

Liget af en 31-årig spanier, som forsvandt fredag eftermiddag i en flod i Ecuador, er tirsdag aften blevet fundet. Han var oprindeligt fra Trebujena i Cádiz. 

Liget af Manuel Tundidor Cabral er tirsdag blevet fundet, ifølge kilder fra udenrigsministeriet. Den 31-årige spanier var på ferie med fem andre, da han i fredags forsvandt i en flod.

Den unge spanier blev sidst set i Jatunyacu-floden i Tálag i Amazon-regionen i Ecuador. Siden i fredags har redningsmænd fra brandvæsenet, det nationale politi og Røde Kors ledt efter ham.

Manuel Tundidor Cabrals lig blev fundet 50 kilometer væk fra hvor han forsvandt, da spanieren blev revet med af en strøm. Ifølge hans venner havde han og en ven besluttet sig for, at svømme over floden, mens de andre blev inden på land. Det var her tragedien skete.

Ifølge kilder er Jatunyacu-floden klassificeret med et risikoniveau på fire, hvilket betyder, at man skal tage sikkerhedsforhold ved brug. Områder af floden er dog egnet til badning.

Læs artiklen

Populær