Andalucia

Fire ‘malagueños’ krydser Gibraltarstrædet på fire timer

Skrevet for

den

Fire mænd fra Málaga provinsen har mandag svømmet over Gibraltarstrædet. En rute på præcist 15,3 kilometer på blot fire timer og tretten minutter. 

De fire ‘malagueños’, hvoraf én er fra Alhuerin og de tre andre fra Marbella, er mandag kommet godt til Punta de Cíes i Marokko, efter at have svømmet fra havnen i Tarifa. Ruten på 15,3 kilometer tog dem blot fire timer og tretten minutter.

José Manuel Rosado fra Alhuerin og Juan Carlos Tineo, Ángel Monedero og David Fernández fra Marbella sprang mandag morgen, kl. 8 i Middelhavet. Det gjorde de fra det såkaldte punkt, Punta Marroquí, som ligger i havnen i Tarifa. Her begyndte de fire mænd en 15 kilometer lang svømmetur over Gibraltarstrædet.

De nåede Punta de Cíes i Marokko præcist kl. 12:13, hvilket var et kvarter tidligere end forventet grundet gode svømmeforhold på vejen.

De fire mænd er alle erfarne svømmere, som i to år har forberedt sig fysisk på turen, hvor de testede både deres hurtig- og udholdenhed. Det klarede de altså med bravour.

Liselotte er uddannet indenfor marketing, salg, regnskab. Hun har de sidste 4 år arbejdet med Costa Posten online.

Andalucia

Hajer forsvinder fra Middelhavet

Skrevet for

den

Bestanden af hajer i Middelhavet falder drastisk på grund af overfiskeri og plastikforurening. Mange arter er decideret truet af udryddelse.

»Hajen er i fare for at forsvinde fra Middelhavet,« siger Giuseppe Di Carlo, der er leder af Verdens Naturfondens arbejde i Middelhavet og henviser til det uansvarlige fiskeri, som finder sted.

Halvdelen af hajarterne i Middelhavet truet. 20 hajarter er ifølge World Conservation Union ‘kritisk truet’, mens yderligere 11 arter er ‘truet’. Otte arter er ‘sårbare’ og endeligt er ni kategoriseret som ‘næsten truet’, skriver B.T. og refererer til artikler på TV2 Norge.

Verdens Naturfonden (WWF) henviser til en ny rapport, at Libyen og Tunesien årligt fisker op mod 4.200 tons hajer hver. Det er tre gange så meget som Italien, som er den tredjestørste fiskerination i Middelhavet.

Giuseppe Di Carlo mener, at alle lande omkring Middelhavet bærer et ansvar for den nedslående udvikling, som truer hajernes overlevelse.

Verdens Naturfonden efterlyser derfor også et større internationalt samarbejde og strengere regler på området.

Læs artiklen

Andalucia

Færre dræbt i trafikken

Skrevet for

den

Sidste år faldt antallet af dræbte i trafikken i Málaga med 41 procent. Det er en markant forbedring, selvom det krævede 39 omkomne – et tal der stadig er alt for højt ifølge det spanske trafikdirektorat DGT.

På landsbasis omkom 1.806 personer sidste år i trafikuheld. Heraf 323 i forbindelse med uheld på motorveje, hvilket er en stigning på fem procent i forhold til 2017, mens antallet af ofre på veje i byerne faldt med to procent.
“Selvom størstedelen af trafikuheld sker i byerne, er trafikuheld på motorveje ofte mere voldsomme og kræver desværre flere ofre,” siger Pere Navarro fra DGT.

Der er mange årsager til trafikuheld, men for tredje år i træk er førerens uopmærksomhed den største årsag og udgør 32 procent af alle trafikuheld, hvor personer omkommer, mens 22 procent af alle uheld med ofre skyldes overtrædelse af fartgrænsen, og 21 procent skyldes, at føreren af køretøjet er påvirket af alkohol eller narkotika.

Derfor intensiveres politiets kampagner og kontrol på vejene ekstra meget over sommeren, hvor der er mere trafik i Málaga-provinsen.

Tal og fakta om uopmærksomhed

  • I en tredjedel af alle trafikulykker er uopmærksomhed en afgørende faktor.
  • I gennemsnit foretager vi os distraherende ting i 30 procent af den tid, vi kører bil.
  • 70 procent af dét, der distraherer os, foregår inde i bilen.
  • Kører du 80 km/t og kigger på din telefon i fire sekunder, svarer det til at køre 89 meter med en pose over hovedet!
  • Kører du 50 km/t og kigger på din telefon i fire sekunder, svarer det til at køre 56 meter med en pose over hovedet!

Kilder: DTU Transport

Læs artiklen

Andalucia

Iran gør alvor af trusler i Gibraltar-drama

Skrevet for

den

Tre krigsskibe, som menes at være fra Iran, forsøgte onsdag at tvinge et britisk olietankskib ind i iransk farvand nær Hormuz-strædet.

Fartøjerne sejlede væk igen efter en advarsel fra den britiske fregat HMS Montrose.

“I modstrid med international lovgivning, har tre iranske fartøjer forsøgt at hindre passagen for et kommercielt fartøj, British Heritage, gennem Hormuz-strædet”, lyder det fra den britiske regering.

Herefter var HMS Montrose ‘tvunget til at positionere sig mellem de iranske fartøjer og British Heritage og udsende verbale advarsler til de iranske fartøjer, hvorefter de vendte om’, lyder det.

Iran har nægtet, at de forsøgte at komme i vejen for det britiske skib, skriver Ekstra Bladet idag.

Torsdag fandt det første drama sted ud for Gibraltars kyst, hvor 30 elitesoldater fra den britiske flåde og 16 betjente fra Gibraltar beslaglagde en 330 meter lang supertanker.

Allerede fra start kaldte iranerne det for en ulovlig kapring, og de krævede supertankeren frigivet. Men tirsdag skruede de op for truslerne, der onsdag blev til virkelighed.

Læs artiklen

Andalucia

Stor fangst af plastik ved Costa del Sol

Skrevet for

den

Acosol, vandselskabet på den vestlige del af  Costa del Sol, har atter i år både ude for at fiske affald op inden det når ind til strandgæsterne. I år er der allerede indsamlet 77 kubikmeter, mest plastik.

I de senste tre år har Acosol haft 13 både i vandet mellem Torremolinos i Øst og Manilva i vest. Der er fire større både, der kan gå ud til 10 kilometer fra stranden og der er ni mindre både, der kan komme tæt på stranden. 

Indsatsen begyndte den 1. juni og i løbet af den første måned er der samlet 77 kubikmeter flydende affald op. Plastik udgør langt størstedelen. Omkring 65 procent af affaldet er plastik, oplyser Acosol på deres hjemmeside. 

De 13 både er i vandet alle ugens dage og det er de frem til midt i september.

Læs artiklen

Andalucia

Tilkøbs forsikringer er en turistfælde

Skrevet for

den

Læs det med småt, før du skriver under på lejekontrakten. Der er nemlig stor risiko for at du bliver prakket ekstra udgifter på ærmet når du lejer bil i udlandet, fortæller økonom Lars Baadsgaard, der er ansvarlig for finansielle test af blandt andet rejseforsikringer hos Forbrugerrådet Tænk.

”Tilkøbsforsikringer er ofte noget, lejebilsvirksomhederne bruger til at tjene ekstra penge på. Og virksomhederne ved godt, at mange forbrugere er lidt for hurtige til at sige ja tak”, siger han til Ritzau

Det kan f.eks. være tilkøbsforsikringer, som lover at dække din selvrisiko. Men her dækker din årsrejseforsikring typisk allerede, fortæller Casper Schad, der er advokat hos FDM. FDM kender alt for godt til problemstillingen:

”Det er udbredt og veldokumenteret, at især i Spanien, Italien og Grækenland er der risiko for, at man bliver prakket ekstraforsikringer på. Eller at prisen på bilen er en anden end den, man var stillet i udsigt”, siger Casper Schad.

FDM råder ferierejsende til at leje bil i udlandet gennem et firma, der også har kontor i Danmark, det letter klageadgangen.

Generelt bør man altid tegne en ansvars- og kaskoforsikring for lejebilen, det er typisk også obligatorisk, og så bør man holde sig fra den allerbilligste udbyder. Her er risikoen for at blive snydt typisk større.

Læs artiklen

Andalucia

Kriminel bande anholdt i Almería

Skrevet for

den

Otte personer er torsdag blevet anholdt i Almería. Nationalpolitiet har her optrevlet en “historisk, kriminel bande”, der gjorde sig i storstilet narkotikahandel.

Klanen, der gik under navnet ‘los Antones’, er torsdag blevet optrevlet af det spanske politi. De gjorde sig i storstilet narkotikahandel med brug af vold og intimidering.

Dommer i Almería har i dag fængslet fire ud af de otte anholdte. Efter næsten to års undersøgelse i Vícar, Roquetas de Mar og El Ejido har politiets arbejde båret frugt.

De otte personer blev torsdag anholdt og anklaget for narkotikahandel samt ulovlig våbenbesiddelse. Efter klanen siden udgangen af 2017 har været under politiets lup.

Under 11 ransagelser fandt politiet 9.000 euro i kontanter, ni dyre køretøjer, 13 automatiske og halvautomatiske skydevåbener med tilhørende ammunition, transmissionsudstyr, lokalpoliti uniformer samt 130 kilo vakuumpakket marihuana.

Den nu anholdte klan ejede fire marihuanaplantager, men hvis efterspørgslen var større end deres egen produktion kunne kapere, tøvede de ikke med at erhverve marihuanaforsendelser fra andre områder i Andalusien.

Læs artiklen

Populær