FC Barcelona afviser 'rygte' om en 'sort' lever - Costa Posten

FC Barcelona afviser ‘rygte’ om en ‘sort’ lever

FC Barcelona afviser ‘rygte’ om en ‘sort’ lever

 

FC Barcelona afviser, at have købt en lever på det sorte marked til kræftramt forsvarsklippe.

 

FC Barcelona har set sig tvunget til at udsende en pressemeddelelse omkring en ansats organtransplantation.

Eric Abidal, forsvarsklippe gennem 6 sæsoner i klubben og nu ansat som teknisk sekretær i klubben, blev i 2012 ramt af kræft og fik derfor foretaget en levertransplantation.

Mediet El Confidencial, der er en ren e-avis og regnes for både grundig og seriøs, skriver, at den lever, Abidal fik, blev købt på det sorte marked af den tidligere klubpræsident Sandro Rosell.

En påstand FC Barcelona altså afviser  – sammen med Abidal og den klinik, transplantationen foregik på.